5. februar 2020

Lise Borup

Lise Borup

37-årige Lise Borup Krogsgaard bliver TV 2s nye kommunikationschef med virkning fra 1. maj 2020.

Hun kommer til TV 2 med dyb indsigt i mediebranchen. Samtidig medbringer hun solid ledelseserfaring inden for presse, kommunikation og politik samt 15 års erfaring med kommunikationsrådgivning af borgmestre, ambassadører, ministre og topchefer på højeste niveau.

Lise Borup Krogsgaard kommer til TV 2 fra en stilling som afdelingsdirektør hos TDC Group med ansvar for Public Affairs & Regulatory Affairs. Her har hun været siden 2016.

I årene 2011-2015 var Lise Borup Krogsgaard særlig rådgiver for børne- og undervisningsminister Christine Antorini. I halvandet år i perioden 2010-2011 var hun rådgiver på Danmarks ambassade i Washington, og før den tid arbejdede hun som kommunikationskonsulent og rådgiver hos Københavns tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard. Hun er cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse fra Copenhagen Business School og har desuden en teknologisk og samfundsvidenskabelig planlægningsuddannelse fra Roskilde Universitet.

Flere jobhop

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.