Kommunikationsbureau opruster fra egne rækker
Morsing styrker bureauet med Ina Johanne Mønsted som ny seniorrådgiver.
København, den 14. marts 2023 – Kommunikationsbureauet Morsing forfremmer Ina Johanne Mønsted til seniorrådgiver. Hun kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver i københavnske full service-bureau Morsing, hvor hun har været siden 2018.
33-årige Ina Johanne Mønsted har en bred kundeportefølje af danske og internationale brands og er medansvarlig for Morsings strategiske udvikling, der skal bidrage til bureauets ambition om at udvide kundeporteføljen med flere offentlige organisationer inden for digitalisering og it.
Ina har en baggrund i filosofi, retorik og moderne kultur fra Københavns Universitet og har tidligere været ansat hos Radius, en international interesseorganisation inden for byudvikling samt Rambøll.