9. januar 2020

Christian Bennike

Christian Bennike

Christian Bennike tiltræder i januar 2020 stillingen som Chief Marketing Officer for det visuelle kommunikationsbureau Cadesign form.

I sin nye stilling skal Christian Bennike sammen med et styrket marketingteam udbrede kendskabet til Cadesign form både i Danmark og på eksportmarkederne, hvor Cadesign form i de seneste år har ekspanderet kraftigt.

Den Aarhus-baserede virksomhed, der i år kan fejre 25-års jubilæum, har oprindelig bygget sin forretning på 3D-visualiseringer – men leverer i dag en lang række digitale løsninger samt rådgivning til kunder i hele Nordeuropa.

Christian Bennike kommer senest fra en stilling som Senior Director of Global Marketing hos højttalerproducenten Dynaudio. Her har han de seneste par år har ledet virksomhedens marketingindsatser både i Danmark og internationalt – i en periode, hvor virksomheden er vokset markant.

Han har tidligere ejet og drevet det digitale marketingbureau Webzoo og været Creative Director i redWEB.

Flere jobhop

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.