2. oktober 2019

Charlotte Slente

Charlotte Slente

Den danske ambassadør i Israel, Charlotte Slente er blevet ansat som ny generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp. Charlotte Slente kommer fra en mangeårig karriere i udenrigstjenesten og har blandt andet tidligere været direktør for Danida. Hun tiltræder posten som generalsekretær den 1. december 2019.

Som generalsekretær kommer Charlotte Slente til at stå i spidsen for Danmarks – og en af verdens – største humanitære organisationer med aktiviteter i 40 lande, flere end 7.000 ansatte globalt, 8.000 frivillige i Danmark og en omsætning på over tre milliarder kroner.
 
Med sig i rygsækken har Charlotte Slente en lang karriere i Udenrigsministeriet, hvor hun foruden en række ambassadørposter også har været centerchef for ministeriets afdeling for global udvikling og samarbejde samt øverste direktør for Danida.
 
Charlotte Slente kommer fra en stilling som Danmarks ambassadør i Israel, hvor hun har været siden 2017.  Fra 2009 - 2011 var hun chef for Udenrigsministeriets Borgerservice. Derudover har hun arbejdet med økonomisk diplomati, skrøbelige stater og sikkerhedspolitik samt været direktør for Danida. Tidligere har hun desuden været ambassadør i Bolivia fra 2007 - 2009. Efter at have færdiggjort en kandidatuddannelse i international økonomi og handel fra Copenhagen Business School i 1994, boede hun i tre år i Ækvatorial Guinea, hvor hun arbejdede for FN’s Udviklingsprogram UNDP.
 
Charlotte Slente er født i 1966 og bor i dag i Tel Aviv sammen med sin mand, Alberto, og deres yngste søn, mens deres ældste søn bor i Danmark. Familien genforenes i Danmark, når hun tiltræder stillingen den 1. december 2019.

Flere jobhop

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.