Jesper Larsen


Jesper Larsen

Jesper Larsen

Karma: 10 (?)

Forfatter:

1


artikler

21


indlæg

Tordenskjolds soldater på østfronten
I går publicerede jeg mit blogindlæg, ”Libak lyver i Sidste nyt fra Østfronten”, der omhandler studievært, Anna Libaks beskyldning om, at hun har set en sms med teksten ”Ved du godt, at Anna Libaks mand arbejder for CIA?”, sendt af mig til DR’s Ruslandskorrespondent, Matilde Kimer.
 
I dag er der ingen, der påstår jeg har sendt denne sms, uanset om det efterfølgende kaldes en facebookbesked. Ingen beskylder mig for at lyve.
 
Matilde Kimer bekræfter ikke det refererede indhold, og Anna Libak benægter ikke det var løgn, men henviser i stedet til DR programchef, Heidi Robdrup.
 
Robdrup har skrevet en lang kommentar, der ikke indeholder en eneste benægtelse af indholdet af mit blogindlæg, men en ”opdatering” af Libaks ord fra programmet, således at hun ikke citerer mig, men i stedet ”indholdsreferer”. Robdrup påstår på den ene side, at man har researched citatet, og på den anden side at det slet ikke var et citat.
 
DRs programchef kommenterer hverken på deres egen undersøgelse af min akkreditering, på forkerte ’hundedyre’ rejser, eller på de manipulerende instrukser Libak gav inden udsendelsen, da ”vi ellers ikke har et program”. Iscenesættelsen overfor seerne, står derfor uimodsagt. Vil Robdrup kommentere på dispositionerne, og hvorfor gæster forventes at give et bestemt svar?
 
Så alt i mens ingen påstår Libaks beskyldning mod mig er sand, så ønsker DR min hjælp til at fremlægge privat korrespondance, man her erhvervet sig efterfølgende, for at fjerne fokus fra de ord, der blev lagt i munden på mig i Sidste nyt fra Østfronten, men som altså var falske.
 
Træk beskyldningen tilbage, Anna Libak!

Kommentarer

Få nyhedsbrev

32 JOB

Journalist

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.