Jesper Larsen


Jesper Larsen

Jesper Larsen

Karma: 10 (?)

Forfatter:

1


artikler

21


indlæg

Tænd et lys for Al-Qaeda

Aleppo er faldet, men spørger man præsident Assad eller Putin, så er byen i stedet blevet befriet. Dansk presse begræder de moderate oprørere har tabt, men de er ikke moderate, så nu har pressen i stedet valgt at forkorte beskrivelsen til ”oprørere”. Terrororganisationen Al-Qaeda er altså blevet til ”en oprørsgruppe”, uden man nogensinde varedeklarerede den nye kategorisering overfor sine seere og læsere.

 
For et halvt år siden bragte Berlingske historien ”Støttes af Vesten: Syrisk gruppe skærer hovedet af 10-årig dreng på video”. Journalist Allan Sørensen beskriver den grufulde video i detaljer, der kan ses på det uafhængige engelsksprogede syriske medie, Al-Masdar Al’Arabis hjemmeside. Link bringes her som dokumentation, men du har som læser ikke behov for at se det.
På en ladvogn i Aleppo skæres hovedet af en dreng af vestligt støttede "moderate oprørere", juli 2016
 
Drengen er efterfølgende blevet identificeret som Abdullah Issa, og som Sørensen skriver:
 
Den væbnede gruppe bag gerningen er Nour al-Din al-Zinki organisationen. Ifølge syriske kilder har den de seneste år modtaget finansiel og logistisk støtte fra USA, Italien, Frankrig, Storbritanien og Qatar.
 
[...]
 
»Hvis det viser sig, at der er tale om Nour al-Din al-Zinki-organisationen vil vores assistance blive sat på pause. Faktisk tror jeg vi vil stoppe med samarbejdet, hvis altså anklagerne er korrekte,« er det svar han giver ved en særlig briefing.
 
Gruppen Nour al-Din al-Zinki er en del af de ”moderate oprørere” i Aleppo Danmark og den vestlige koalition støtter til trods for Amnesty International beskylder dem for at stå bag en lang række krigsforbrydelser.
 
[...]

Byen Aleppo blev i denne uge for første gang omringet fuldstændig af det syriske regimes hær. Op til 300.000 civile opholder sig i byen, der stadig kontrolleres af en række forskellige væbnede organisationer anført af al-Qaedas syriske søsterorganisation Jabhat al-Nusra.
 
USA har bekræftet de støtter organisationen og at hverken hovedafhugninger eller deres brug af kemiske våben automatisk stopper støtten.
 
Som det fremgår, så var Aleppo altså indtaget af ”moderate oprørere” som al-Din al-Zinki og alle anerkender al-Nusra er terrorister fra al-Qaedas syriske afdeling. Siden juni har disse grupper altså været omringet af den syriske regeringshær, og der er derfor ikke tale om de er blevet afløst af nye ”moderate” oprørere. Den USA-ledede koalition, som Danmark er en del af, stopper ikke støtten til oprørere uanset om de skærer hovedet af andre elle bruger kemiske våben.
 
Disse grupperinger bliver nu konsekvent omtalt i dansk presse kun som ”oprørere” og deres familier som ”civile”. Oprørere og civile skal efter aftale med den syriske regeringshær evakueres til Idlib-provinsen, der stadig er under kontrol af al-Nusra.
 
Oprører og familie evakueres fra Aleppo
Oprører evakueres med sin familie fra Aleppo til Idlib. TV 2 NEWS beskriver ham som "Indbygger, Aleppo".
 
Onsdag den 15. december var der fakkeltog på Christiansborg Slotsplads og begivenheden blev promoveret massivt på DR, TV 2 og TV 2 NEWS. Læge og aktivist, Haifaa Awad og DR-Journalist, Nagieb Khaja var i flere tv-studier, fordi de er talere og arrangører af fakkeltoget.
 
Begge støtter de helhjertet organisationen De Hvide Hjelme, der netop har fået 60 millioner kroner af udenrigsminister, Anders Samuelsen, som også har takket organisationens leder. Det sker til trods for De Hvide Hjelme er afsløret i at forfalske optagelser af redningsaktioner og støtte al-Qaeda.  
 
Disse åbenlyse problemstillinger dækkes ikke generelt af vestlige massemedier og er tabu i dansk presse, der ukritisk understøtter dansk udenrigspolitik. Pressen er i stedet blevet missionerende aktivister og har derfor konsekvent taget fejl i alle internationale emner, hvoraf EU-afstemningen i Storbritanien og valget af Donald Trump er de mest åbenlyse, selvom der er mange flere.
 
Et pinligt øjeblik for TV 2 NEWS var f.eks. da de kom til at bringe et et interview med formanden for dansk-syrisk venskabsforening. Han havde netop har været i Syrien og fortalte syrene støtter Assad og de ikke tror på den vestlige dækning. Live-interviewet blev aldrig vist igen, for det passer ikke ind i TV 2s dækning.
 
Det samme kan man konkludere om to uafhængige canadiske journalister, der har været i Syrien, og hvis videoer er gået viralt. Det er henholdsvis Eva Bartlett og Vanessa Beeley, der modsiger pressens narrativ og dækning af kendsgerninger.
 
Selv har præsident Assad sagt, at det er ligegyldigt hvad vestlige medier bringer, for syrerne ved det er løgn. ”Hvordan kunne jeg sidde på magten i 5 år, hvis jeg ikke havde syrernes opbakning?”, har han retorisk spurgt.
 
Korrespondent Semi Jan kunne fra Istanbul i Tyrkiet således fortælle at de syriske medier viste ”propaganda billeder” af syrere, der fejrede befrielsen af Aleppo.
 
Så i Danmark begræder vi, at Aleppo er faldet fra Al-Nusra frontens kontrol og bekymrer os nu om hvordan terroristerne (nu kaldet ”oprørere”) og deres familier (kaldet ”civile”) bliver evakueret til Idlib-provinsen, der stadig er under Al-Nusras kontrol.
 
Det er åbenbart uforståeligt at befolkningen i Aleppo er lettede over at ”Assad-regimet” har indtaget byen, så den udlægning afvises som 'propaganda'. Mantraet, ”Assad must go”, er udskudt, men den 15. december fik danske aktivister, presse og politikere i det mindste mulighed for at samles til et fakkeltog og tænde lys for Al-Qaeda.

Giv din stemme

123 stemmer
4,9/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

52 JOB

Praktikant

Se alle job Indryk job

Job

Strategic Communication Officer

Frist: 12. april

Kommunikationskonsulent

Frist: 29. marts

Leder

Frist: 20. april
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.