Udenrigsminister Anders Samuelsens første udenlandsbesøg gik til Ukraine og fik minimal dansk pressedækning, selvom han rejste med et kamerahold fra DR. Der var ellers rigeligt stof til kritisk journalistik, for Samuelsen gav, på Danmarks vegne, Ukraine millioner af af kroner, og hans tur til fronten mod ”pro-russiske separatister” måtte tilmed aflyses på grund af kamphandlinger, der senere er eskaleret.
Besøget varede to dage, mandag og tirsdag. Overdragelsen af dansk reform- og korruptions støtte for flere hundrede millioner starter jeg med at skrive om i denne del 1, men krigshandlingerne er det væsentlige.
Fredag inden turen, 27. januar, bragte Jyllands-Posten ”et debatindlæg” fra Udenrigsministeriet med rubrikken
”Ukraine må ikke blive glemt”, som er værd at læse, hvis man har tænkt sig at læse mit blogindlæg, fordi det udstiller hvordan kendsgerninger sminkes til ukendelighed.
Korruptionsbekæmpelse i Ukraine
En meningsmåling fra sidste år viste, at et flertal af ukrainerne mente at korruptionen i landet var blevet værre siden magtskiftet i februar 2014. Senere målinger viser en symbolsk forbedring når sektorer, så som politi, retsvæsen og sundhedsvæsen kombineres under et hele. At der højst er marginale forbedringer, er dog en kendsgerning. Korruptionen i Ukraine er systemisk og omfatter bund som top.
Efter statskuppet/revolutionen blev der indsat en amerikansk
udpeget premierminister og på de to år han samlet sad i embedet endte ham med at blive vurderet som ”
mest korrupt” i hele regeringen af ukrainske meningsdannere og politiske kommentatorer. I befolkningen faldt hans opbakning til 0% og da ”fredningsperioden” i det ukrainske parlament (Rada’en) udløb, fik han på talerstolen
blomster fra en folkevalgt (fra Poroshenkos parti), der derefter forsøgte at bære ham væk fra talerstolen. Det udløste et af de hyppige slagsmål mellem folkevalgte i den ukrainske Rada.
Premierministeren havde dog ikke tænkt sig at træde tilbage, men efter krav fra udenlandske donorer, der yder livsvigtige statslån, formentlig suppleret med truslen om en retssag og en hemmelig privat aftrædelsesordning i dollars, indvilgede ham frivilligt i at
afstå posten.
Det var hans efterfølger, Voldymyr Groysman, Samuelsen mødtes med for at overdrage dansk reform- og korruptionsstøtte. Han er udpeget fra præsident Poroshenkos inderkreds og som en meningsmåling fra sidste år viser, så er han heller ikke populær, men det er der ingen ukrainske politikere der er.
Meningsmåling fra canadisk finanserede Republican Institute, oktober 2016.
Millionerne ruller
Et led i korruptionsbekæmpelsen har været krav fra IMF om at parlamentarikere indberetter deres værdier og disse offentliggøres i et register. Groysman har sammenlignet dette tiltag med
at hoppe ud fra en flyvemaskine og har ifølge selvoplyste deklerationer 1,2 million amerikanske dollars og 460.000 euro i
rede penge udover ure, ejendomme, biler, hvilket svarer til knap 12 millioner kroner.
De øvrige 24 medlemmer af det ukrainske kabinet har i gennemsnit 2 millioner kroner i rede penge.
Den almindelige ukrainer har en gennemsnitsløn på cirka 1.300 kroner.
Præsident for korruption
Præsident Petro Poroshenko, der var i Tyskland under Samuelsens besøg, er den eneste af Ukraines oligarker der i 2015 forøgede sin formue, der nu
estimeres til at være knap en milliard dollars.
Under hans præsidentvalgkamp lovede han at afvikle sine forretningsaktiviteter, men det er stadig ikke sket. Til gengæld kom det via lækket fra advokatfirmaet Mossack Fonseca, kendt som
Panama Papers, frem at han i 2014 havde oprettet et
skuffeselskab i skattely. Udover det odiøse i hans forsøg på skatteunddragelse, så var timingen ekstra dårlig, fordi det var sket i samme periode som ukrainske styrker led et af deres største nederlag til separatisterne i byen Ilovaisk. Her betød uduelig militær ledelse og ukrainsk afvisning af et tilbud om at forlade slagmarken uden tunge våben, at cirka 1.000 soldater og frivillige militser blev
dræbt.
Poroshenkos egenopgivelse til korruptionsregistret viste sig desuden ikke at holde stik, da det efterfølgende blev afsløret han havde fortiet en
millionvilla på Spaniens sydkyst til en værdi af 30 millioner kroner.
Poroshenko mener det var nok at opgive ejerskab af firmaet han ejer og kontrollerer, der ejer millionvillaen på Spaniens sydkyst.Rene hænder fra udlandet
For at bekæmpe korruption forsøgte man sig med at besætte centrale poster med udlændinge, der fik statsborgerskab. De fleste, hvis ikke alle, har i dag forladt deres stillinger, som f.eks. den amerikansk-fødte finansminister, der røg ud, da premierminister Groysman røg ind i april 2016. Hun var en af de eneste, der ikke frivilligt forlod sin post med anklager mod Poroshenko og hans inderkreds for at være korruptionens top i Ukraine, men sagde ved sin afgang, at Ukraine havde brug for en
teknokrat-regering, som hun var villig til at stå i spidsen for.
Den tidligere økonomiminister var hentet ind fra Lituaun blev set som reformator, men han nedlagde sin stilling i februar 2016, fordi han ikke ville være "
alibi" for udbredt korruption i regeringen. Hans forgænger havde gjort det samme, og begge pegede de på Poroshenko og den gamle garde som problemet.
Den mest prominente udlænding, er den tidligere georgianske præsident,
Mikael Saakasjvili, der i 2008
startede krigen mod Rusland ved at angribe russiske fredsbevarende tropper og civile. Han blev indsat som guvernør i Odessa-regionen, som han forgæves forsøgte at reformere mens han tordnede mod regeringen, der bl.a.
næsten ledte til et slagsmål med Ukraines indenrigsminister som han beskyldte for at stå bag omfattende korruption.
Saakasjvili smækkede med døren døren i november 2016 og ved sin afgang
sagde han, at Ukraine enten stod overfor hurtigt at afholde nyvalg udelukkende med uplettede kræfter, eller stod over for et statskup.
Han er ikke den eneste, der deler den analyse, en britisk ekspert på ukrainske forhold vurderer den gennemsnitlige taxa-chauffør er mere
politisk moden end Poroshenko.
A pro pos ”taxa”, så er der en aktivitet Udenrigsministeriet ikke nævner i Anders Samuelsens læserbrev i Jyllands-Posten og det er Danmarks public service satsning i Ukraine.
Dansk Taxa-Mike er public service i Ukraine
Danmarks har lavet en stor public service
mediesatsning i Ukraine, som er udliciteret i en millionkontrakt til DR og TV 2.
Forhistorien er, at det i februar 2014 ikke kun var præsident Janukovitj, der flygtede, men også andre oligarker, bl.a. en tidligere nationalbankdirektør og vice-premierminister, der havde lavet en tv-kanal. Tv-kanalen blev hurtigt nationaliseret, med beskyldninger om skattesvig. Herefter vedtog Ukraine en public service lov og gav kanalen et nyt navn, så den kunne relanceres som Ukraines nye public service kanal, som det er (var?) meningen ukrainerne med tiden skal betale licens for, ligesom DR.
Danmark har bl.a. støttet med 500 Mac Books (hæng mig ikke op på tallet) og andet teknisk udstyr i et 50 millioners indskud, men også programmer, dvs. oversættelse af de populære danske tv-serier ”
Taxa”, ”
Strisser på Samsø” og ”
Anna Pihl” til ukrainsk, der så er
sendt på ukrainsk public service tv.
Problemet er imidlertid, at selvom kanalen dækker hele Ukraine har den under 1% af seerne, så hvor mange ukrainere, der har taget danske helte som Taxa-Mike til sig et godt spørgsmål.
Når det er relevant i dette blogindlæg, så er det fordi chefen for public service kanalen også har opsagt sin stilling i utilfredshed med manglende finansiering og andre forhold, så som at kanalen ikke har penge til ukrainsk kritisk journalistik.
Ukraine vandt
Eurovision 2016 på jury-stemmer og blev i sidste øjeblik godkendt til at afholde eventen i 2017. Hele Eurovision farcerne fortjener et eget blogindlæg til rette tid, men da jeg ikke interesserer mig ret meget Eurovision, vil jeg blot nøjes med at nævne hvor politiseret eventen igen blev med
NATO-reklamer for krim-tataren Jamala før konkurrencen blev afholdt.
Tilbage på korruptionssporet, så er finansieringen til Eurovision 2017 i Kijev angiveligt fundet i public service stationens budget, så mon ikke tv-kanalen ender med at lide døden og aldrig blive en trussel til ukrainske oligark-ejede kanaler, for det er det eneste alternativ efter
77 russiske tv-kanaler er blevet lukket af myndigheder.
Omvendt har Danmark direkte stoppet støtten til lavpris magtkritisk undersøgende journalistik, det såkaldt ’
Objective’ program. Deres journalistiske produktioner kostede 10-15.000 kroner pr. stk. Jeg har kun læst nogle få artikler fra deres hånd, men de var af høj kvalitet. I slut 2016 lancerede de bl.a. ’
Oligark Watch’ og
her er deres dækning af præsident Poroshenko.
Intro til "Oligarch Watch: Petro Poroshenko". Får ikke længere støtte fra Danmark
Den amerikanske chefredaktør for Kyiv Post, der tidligere har været ansat i den amerikanske propagandatjeneste, beklager Danmark har stoppet støtten til dette projekt og for en gangs skyld er jeg enig med ham. Poroshenko selv ejer naturligvis sin egen tv-kanal, Kanal 5.
på Udenrigsministeriets
hjemmeside kan man imidlertid læse at
"[Danmark] fortsætter støtten til Ukraines civilsamfund og medier, som er vigtige vagthunde i forhold til korruption og misbrug", men hvad det indebærer er jeg ikke klar over, formentlig støtte til Hromadske tv-kanalen.
Pressefriheden i Ukraine har lidt kraftige tilbagetog med fængslinger, overfald og
drab på journalister inklusive ildspåsættelse til en tv-station.
Juli 2016. Overvågningskamera optager journalist for Ukrainsk Sandhed, Pavel Sheremet, dræbes i en bilbombe midt i Kijev. Bilen var hans kones, der er chefredaktør for mediet.
Spildt reform og anti-korruptionsstøtte
Den ukrainske pilot,
Nadia Savtjenko, som daværende danske udenrigsminister Martin Lidegaard og
14 andre EU udenrigsministre lavede twitter-kampagne for at få løsladt fra russisk fængsel og efterfølgende brugte som årsag til at sabotere diplomatiske forbindelser med Rusland i OSCEs Parlemantariske Forsamling, er også kritisk overfor Poroshenko.
Udenrigsminister Martin Lidegaard i appel til Rusland om at løslade Savtjenko, der som frivillig meldte sig til Aidar bataljonen og overtog rollen som "Ukraines Jeanne d'Arc" efter Vita Zaverukha.
Hun har netop kaldt Poroshenko for "
en fjende af folket" og har tidligere sagt hun ikke kan se forskel på ham og forgængeren, præsident Janukotivj. Savtjenko dækkes ikke længere i danske medier, bortset fra af Dansk Folkepartis Marie Krarup, der
mødte hende i januar, da hun besøgte Kijev.
Et ukrainsk parlamentsmedlem og oligark, der nu er flygtet i eksil til London, beskylder også Porosenhenko for korruption og bakker det op med båndede beviser, som han har lækket til bl.a. vestligt støttede Kyiv Post. Dette har fået Poroshenko til at entrere med et britisk advokatfirma, der nu truer avisen med
søgsmål, hvis de viderebringer hans beskyldninger.
Støtte i et sort hul til de forkerte
På et tidspunkt, hvor alle håbefulde reformkræfter i Ukraine har smækket med døren og korruptionen tydeligvis stadig er en integreret del af magtapparatet, nu med præsident Poroshenko i spidsen for dårligdommen, giver Danmark en millionstøtte til Ukraine.
Det er støtte der kommer for sent, til de forkerte, og formentlig bliver spildt, men sådan ser man ikke på det i Udenrigsministeriet, der i september sendte Anders Samuelsens forgænger,
Kristian Jensen, til Kijev på besøg hos præsident Poroshenko, for at fortælle Danmark var ”
imponeret med Ukraines fremskridt og implementering af reformer på så kort tid” og derudover inviterede Poroshenko til Danmark.
Dansk udenrigsminister under besøg i Kijev, september 2016. Billedforbedringer anvendt.
I Donetsk Folkerepublik går det bedre
Udviklingen i den selvudråbte Donetsk Folkerepublik (DNR, der i dansk presse betegnes som den del af Østukraine pro-russiske separatister har kontrol over) er derimod en anden. Befolkningen har valgt en tidligere
minearbejder, Alexander Zakharchenko, som premierminister, og han nyder opbakning og ser indtil videre ud til at være ukorrumperet.
Under besøg i DNR har samtlige folk "på gaden" jeg talte med fortalt at udviklingen er positiv og den nye administration gør et godt, eller i hvert fald bedre arbejde, end alle de forhenværende ledelser. Selv en kritiker af løsrivelsen, der ønskede sig tilbage til Ukraine, var enig i at administrationen gjorde et godt job.
Maj 2016. Taxa-chaffør i Donetsk med souvenir fra republikken i forruden.
En besøgende russer fortalte, at han havde en bekendt fra administrationen i Donetsk, der i årtier under skiftende magthavere havde nydt godt af bestikkelser, men nu sad i fængsel, så han kunne også konstatere der var sket en forandring.
Hryakov Aleksander Vitalievich,
formand for Donetsk Folkerepubliks udenrigsudvalg, som jeg talte med i maj sagde, at der åbenlyst
ingen var i Danmark, der ville acceptere at blive ledet af
”en skattesnyder som Poroshenko” blot en enkelt dag.
Han brugte formentlig snyderiet som eksempel overfor mig, for at appellere til noget jeg kunne forholde mig til, for hvad der gør Poroshenko endnu mere uspiselig for befolkningen i DNR er alle de mord på civile han har på samvittigheden og udtalelser om at "[separatisternes] børn ville vokse op i kældre", underforstået pga. bombardementer.
Poroshenkos valgløfte var ellers at stoppe krigen, men umiddelbart efter valget indsatte han mere militær,
herunder kampfly, mod civile og separatister, som han i øvrigt fortsat nægter at forhandle direkte med. Petro Poroshenko bliver aldrig præsident for DNR og hans upopularitet skyldes
ikke russisk destabilisering og propaganda, som danske medier ellers giver indtryk af.
Da Poroshenko blev valgt i maj 2014 var hans første handling at den separatist holdte Donetsk lufthavn Sådan ser den ud i dag.
Realitetssansen synes dog totalt fraværende i Udenrigsministeriet, der i Anders Samuelsens
debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver:
"Handlen med Danmark og resten af EU er vokset. Og Ukraines regering har iværksat vigtige reformer for at bekæmpe den udbredte korruption, skabe en gennemsigtig offentlig sektor og et mere effektivt og uafhængigt retssystem.
Men Ukraine kæmper med en tung og lang arv, og udfordringerne er fortsat store. Regeringens ambitiøse reformprogram gennemføres ikke altid hurtigt nok, og den gamle garde forsøger stadig at bevare sine privilegier. Når jeg i næste uge mødes med Ukraines regering i Kiev, vil jeg derfor klart opfordre regeringen til fortsat at levere reformer til gavn for Ukraine og den ukrainske befolkning."
Resten af debatindlægget indeholder tilsvarende beskrivelser af en ukrainsk drømmeverden, og det hævdes tilmed at Danmark ”de kommende tre år [vil] bistå de ukrainske myndigheder i deres kamp mod korruption”. Til læserens orientering vil det i øvrigt tage Ukraine årtier at nå tilbage på samme økonomiske niveau, som landet havde i februar 2014.
Alene kursudviklingen over dollars i forhold til den ukrainske valuta taler sit tydelige sprog.
Ukraines katastrofale økonomiske udvikling illustreret med kurstab mod dollaren over en 10-årig periode.
Stop skønmaleriet og se virkeligheden
Danmarks udenrigspolitik er et alibi for fortsat ukrainsk aggression. Det burde fra dette blogindlæg være indlysende for læseren, at de ukrainske magthavere har brug for en ydre fjende, dvs. krig ”mod Rusland”, for ellers bliver de afsat af deres egen befolkning.
Optimismen fra månederne efter Maidan er for længst forsvundet hos Ukrainerne. Republican Institute.
Dansk støtte til Ukraines nuværende magthavere kan være rationel, men er dybt moralsk angribeligt. Dansk etableret presses ageren som PR-bureau for den til enhver tid siddende regerings udenrigspolitik er ligeledes skammelig, og formaster sig til pseudo-kritiske spørgsmål, der skaber illusionen af pluralitet.
Turen til Ukraine var som sagt Anders Samuelsens første udlandsbesøg som udenrigsminister. Afhængig af de kilder man læser, så gav han tilsagn om dansk støtte på et sted mellem 120 og 500 millioner, alt imens Ukraines oligark præsident personligt tjente over 1 milliard kroner i 2015. Hvis det samme beløb skulle anvendes/bespares i Danmark ville dansk presse gå væsentlig mere kritisk til værks og ikke kun tage intentionen om "at bekæmpe korruption” for pålydende.
Jeg håber et medie vælger at undersøge sagen nærmere, ligesom jeg håber man samtidigt gør sig den ulejlighed at sammenholde oplysninger fra Udenrigsministeriet med fakta og/eller virkeligheden, så jeg ikke behøver lave et blogindlæg om dækningen.
Dette var første del af ”Nyhedsblackout under ministerbesøg i Ukraine” omhandlende den danske støtte til korruptionsbekæmpelse. Anden del vil omhandle kamphandlingerne.