I første episode af et nyt program på DR2, Sidste Nyt fra Østfronten, blev jeg af studievært, Anna Libak, spurgt, om jeg var gået over grænsen ved at sende en sms til DR-Korrespondent, Matilde Kimer, hvori jeg skrev ”Ved du godt, at Anna Libaks mand arbejder for CIA?”.
Jeg har på tidspunktet ingen idé om hvad Libak taler om, men tror på hende, det viser sig bare det var løgn. Jeg har aldrig spurgt Matilde Kimer om hun godt vidste Libaks mand arbejdede for CIA, og det har jeg heller ikke påstået.
DR har efterfølgende tilbudt mig en delvis imødekommelse, men benægtet jeg blev præsenteret for et citat. At jeg aldrig har sendt en sms til Kimer er alle enige om. Så langt, så godt.
Uanset at man laver et program om ’informationskrig’, så forventer jeg man ikke fabrikerer udtalelser på vegne af andre. Jeg forventer Anna Libak trækker beskyldningen tilbage.
On screen and off-screen
Jeg ryger direkte ind i studiet 5-10 minutter før optagelserne begynder, hvor Libak er meget smigerne. Hun roser mig bl.a. for at kunne skrive. Inden introen kører, så siger hun: Vi starter med jeg spørger dig om du er en trold, og så skal du bare sige ja, for ellers har vi ikke noget program.
Der vises et klip hvor jeg bliver interviewet til Novorossia TV. Jeg siger ikke noget i det samlede interview, som er kontroversielt i dag. Seerne får at se jeg roser separatisterne, men de får ikke at se hvor jeg advarer dem mod at falde tilbage til ukrainske forhold.
Militær akkreditering. Redaktionen har baggrundstjekket hvordan jeg har fået akkreditering. Der er intet mistænkeligt, tvært i mod. Hvorfor fortalte man ikke seerne om sin egen undersøgelse?
Dyre rejser. Skal man tro på Libak, så ved hun ikke selv hvad flybilletter til Rusland koster. Som bekendt, så er leveomkostningerne i henholdsvis Rusland og Ukraine væsentlig lavere end noget EU-land, fordi befolkningen er fattig. Enhver person, der befinder sig i Rusland, kan tage et direkte fly til Krim som en indenrigsrute. Libak taler om ’hundedyre’ rejser og at det er svært at komme til Krim, mod bedrevidende.
Betaling og betalte trolde
Til dette års Folkemøde var både Anna Libak og Matilde Kimer paneldeltagere i EU-Kommissionens events, henholdsvis ”Årets EU and” og ”Krigen om Sandheden”, hvor Kimer optrådte med East StratComs Jon Kyst.
DRs EU-Korrespondent, Ole Ryborg, var med i begge events, ligesom Danmarks Journalistforbunds formand, Lars Werge, var moderator på den ene. I "Krigen om Sandheden" var der ikke mulighed for folkemødegæsterne at stille spørgsmål.
Året før var Libak også paneldeltager for EU-Kommissionen i en event om energipolitik. Her var det TV2’s EU-Korrespondent, Svenning Dalgaard, der var moderator.
I TV2 NEWS Presselogen, sendt live fra Folkemødet i mellem de to events, viste en voxpop, at journalisternes bi-jobberi var et problem for deres troværdighed. Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, mente klart, at ”Så snart der kommer penge imellem, så er der et problem” med særlig adresse til chef for DR Nyheder, Naja Nielsen. DRs ansatte må maksimalt tjene 300.000 på bijobberi.
Chefredaktørerne for Radio24syv og Berlingske, Jørgen Ramskov og Tom Nielsen, var enige om, at bijobberiet skadede journalister og mediers troværdighed. De to var uenige med TV2s nyhedschef, Jacob Kwon, der mente at troværdighedsproblemet kun i ”eksperters hoveder”.
Professor i journalistik på RUC, Mark Ørsten, kunne fortælle at kun 34% af danskerne mente, at medierne formåede at undgå sammenblanding mellem journalistik og økonomi.
Direktør for Det Nordiske Cochrane Center, Peter Gøtzsche, fortalte i udsendelsen om den påvirkning af journalister det havde: ”Der er ikke den store forskel på om du får 50.000 i honorar eller en beskeden vingave. Det er handlingen og den menneskelige forpligtelse til at være venlig den modsatte vej, som er ret afgørende. Der er lavet masser af forskning, som meget samstemmende viser, at man bliver påvirket af at modtage ydelser af en eller anden art fra en doner, hvad enten det er som foredragsholder eller moderator. Det bliver man bare og det er dybt psykologisk, det kan journalister ikke bortforklare”.
Hvor forskningen altså viser, at det er Anna Libak, der har et troværdighedsproblem og et afhængighedsforhold, så er det omvendt mig, der i Sidste nyt fra Østfronten skal redegøre for, hvorfor jeg ikke får betaling.
Der er tale om en gigantisk projicering. På Folkemødet i år spurgte Anna Libak mig: ”Får du stadig ikke betaling?”, hvortil jeg svarede ”Nej, men jeg tager da gerne imod penge fra hvem som helst”. I Sidste nyt fra Østfronten, er det odiøst, at have en mening, man ikke bliver betalt for.
Det er dog ikke første gang, at Anna Libak har et problem med forskning, f.eks. da Danmarks Journalisthøjskole konkluderede pressen var ensidig anti-russisk, hvortil hun svarede, at hvis man kunne undskylde for Rusland, så kunne man også undskylde og forklare et æresdrab. Man kan selv vurdere hvilke følelser, der appelleres til med den analogi.
Det er åbenbart ikke nok for Anna Libak, at hun skal sammenligne min legitimitet med en person, der forsvarer overlagt mord, men det er også nødvendigt at lyve, i stedet for at finde eksempler i min blog, der pr. definition må indeholde rigeligt ”russisk propaganda”.
Træk beskyldningen tilbage, Anna Libak!
opdateret 13. juli, da det fejlagtigt fremgik man ikke kunne stille spørgsmål et af de nævnte events.