Den 23. december havde DR Deadline tema om falske nyheder i en udsendelse, der havde følgende programinformation:
I 2016 brød falske nyheder for alvor igennem mediemuren. Det skete med kulørte historier, såsom at Hillary Clinton er satanist. Vi samler de bedste og værste eksempler fra de falske nyheders mediemaskiner. Og Sigge Winther spørger også om falske nyheder kan være med til at ødelægge valgene i Tyskland og Frankrig i 2017?
Deadline, 23. december 2016 om falske nyheder.
Forudsætningen for at kategorisere en nyhed for ”falsk” må minimum være:
- at løgnen refereres uden fordrejninger og overdrivelser,
- at sandheden er kendt, og
- at den er bragt uden research eller mod bedrevidende af et medie
Er disse punkter ikke opfyldt, så bringer man selv ”falske nyheder” om ”falske nyheder” og det gjorde Deadline.
I studiet var to gæster, henholdsvis lektor David Bundz Pedersen fra Aalborg Universitetet og journaliststuderende på RUC, Caroline Damsgaard Christensen, der blev præsenteret som journalist fra Mandag Morgen.
Studievært Sigge Winther starter med at konkludere ”der er et våbenkapløb mellem Rusland og USA i forhold til falske nyheder” og herefter bringes gæsternes bedste/værste eksempler.
Præmissen er altså seerne får det mest falske fra hele 2016.
Eksempel 1 – Lisa-sagen
Caroline Damsgaards bedste falske nyhed fra Rusland var historien om 13-årige Lisa. Historien er gentaget i det uendelige som eksempel på en ”falsk nyhed”, særligt at EU’s egen propaganda task-force East StratCom, som legitimitet for sin egen eksistens, men derudover af forhenværende
udenrigsminister Kristian Jensen,
samarbejdspartnere og af andre medier, både
danske og
internationale.
Damsgaard og Deadline udlægger historien således at det var en falsk nyhed at 13-årige tysk-russiske Lisa fra Berlin blev bortført og voldtaget i 30 timer af formodede asylansøgere. Den russiske udenrigsminister Lavrov kommenterede på sagen med det formål at skabe splittelse og polarisering i Tyskland over tilstrømningen af migranter.
Udlægningen i Deadline var manipulerende, fordi den insinuerer Rusland selv har konstrueret historien og fordi den fortier væsentlige kendsgerninger.
Den 13-årige pige forsvandt fra sit hjem 11. januar 2016 og blev rapporteret forsvundet til politiet af sin familie, der efterlyste hende. Efter 30 timer kom hun hjem og påstod hun var blevet bortført og voldtaget af udlændinge. Dette ledte til en tre timers politiafhøring af den mindreårige pige uden hendes forældre, og tysk politi oplyste herefter pigen havde indrømmet historien var opdigtet.
Pårørende til pigen gik på russisk tv og fortalte politiet ikke ville undersøge sagen og at Lisa var blevet presset af politiet til indrømmelsen. Andre pårørende
talte til en demonstration med det højreorienterede tyske parti NDP i Berlin. Dette udspillede sig i kulissen af efterdønningerne af de massive voldtægter og seksuelle krænkelser nytårsaften i Köln, som tysk politi skandaløst dækkede over og senere fik Kölns politichef til at trække sig fra sin post. Lisa havde derudover haft frivillig sex med to personer i 20’erne inden hun forsvandt, hvilket
mudrede billedet endnu mere, da den seksuelle lavalder i Tyskland er 15 og det således er strafbart.
Hvis nogen forestiller sig russiske medier ville ignorere historien, eller at danske medier i en tilsvarende situation, så må de have en god fantasi.
Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov blev i Rusland spurgt om sagen og Deadline viser et kort klip hvor han siger: ”Her bør sandheden og retfærdigheden sejre. Jeg håber ikke migrationsproblemerne fører til at man i politisk korrekthed vil pynte på virkeligheden med henblik på indenrigspolitiken. Det ville være forkert.”
Russisk udenrigsminister svarer på spørgsmål om Lisa-sagen efter den har været bragt i russiske medier.
Lisa blev efter alt at dømme ikke kidnappet og voldtaget, men det har Lavrov ikke været klar over på tidspunktet. Problemet med hans udtalelse er, ifølge Damsgaard, at det var en falsk nyhed, der fik ”store konsekvenser i Tyskland, fordi landet er splittet pga. sin udlændinge politik” og Lavrov ”puster til ilden” med sin udtalelse.
Set i lyset af, at en tunesisk asylansøger, fire dage forinden Deadline udsendelsen, havde pløjet en lastbil gennem et julemarked i Berlin som en terrorhandling med 12 dræbte og 56 kvæstede til følge, er jeg næppe den eneste der finder Damsgaards kommentar uden situationsfornemmelse. I Köln udkommanderede man 1.500 politifolk til denne nytårsaften, ligesom man har i Danmark har haft forhøjet terrorberedskab.
Det er ikke ord fra en russisk udenrigsminister, der skaber splittelse om tysk immigrationspolitik, men derimod tysk håndtering af immigrationsspørgsmålet. Lisa-historien er blevet brugt massivt som eksempel på ”russisk misinformation” fordi den indeholder kontroversielle elementer i form af voldtægt af mindreårig, asylpolitik og en kommentar fra Lavrov.
Fra et russisk perspektiv taler historien direkte ind i et narrativ om hvordan Tyskland, på grund af asylansøgere og åbne grænser, ikke længere kan beskytte deres børn, at myndighederne dækker over forbrydelser på grund af politisk korrekthed og at russere ikke har samme retssikkerhed.
Fra et pro-EU anti-russisk synspunkt taler afsløringen ind i et narrativ om at splittelsen i EU på asylspørgsmål skyldes Ruslands misinformation og at Rusland bevist lyver helt op til magteliten.
Virkeligheden er mere nuanceret og ved at fortie relevante omstændigheder og kalde eksemplet for den værste falske historie i 2016 falder Deadline og Damsgaard i kategorien hvor de selv laver propaganda og falske historier.
Eksempel 2 – Tævet for at tale russisk
David Bundz Pedersen bedste eksempel på en falsk nyhed fra 2016 forklarer han således: ”Jeg har valgt et eksempel fra Ukraine, hvor nationalister skulle have hørt at to børn på en legeplads tale russisk og derefter gennembanket dem.”
Sigge Winther fortæller vi får nyheden op på skærmen, men det er ikke nyheden, men derimod
beskyldningen om at nyheden er falsk og tallene for StopFake hjemmesiden der vises til højre.
Deadlines dokumentation er fra StopFake, der er et projekt som den ukrainske efterretningstjeneste har sat i søen.
Bundtz: Man kan sige at nyheden handler om hvordan de her højreradikale begynder at angribe to russisktalende børn og det er en meget kraftfuld måde at få sit budskab frem på. Det er et klassisk scenarie, en legeplads, to uskyldige børn, der bliver angrebet af de her højre nationalister fra Ukraine, det spiller kortene fuldstændig ind i hænderne på den her russiske fremmarch i Ukraine og vidner om hvordan man – ved hjælp af en falsk nyhed i dette tilfælde – at dæmonisere sin modpart ganske effektivt, viser det sig.”
Kharkov Nyhedsbureau har bragt historien om, at to børn blev gennembanket på legepladsen foran Kharkovs største supermarked af den nynazistiske gruppe,
Højre Sektor. Overfaldet skulle være sket 14. oktober, der er en ny helligdag i Ukraine, hvor bl.a. nationalister går på gaden.
Historien beretter at Højre Sektor gik i demonstration i Kharkov, Østukraine og i frustration over den manglende lokale opbakning, kastede de sig over børnene. Børn og familie er citeret uden efternavn i artiklen, ligesom det oplyses episoden er meldt til politiet. Kharkov er en splittet by under den ukrainske regeringskontrol, men betragtes af separatisterne som deres by, der er under midlertidig besættelse.
Øvrige russiske medier har refereret historien kort med kildeangivelse til Kharkov Nyhedsbureau.
Det er en kendsgerning, at hverken Bundtz eller StopFake har mulighed for at vurdere om historien er sand eller ej, og at sidstnævnte ville benægte, selv hvis den var. Der er ikke fri presse i Ukraine, så historien ville formentlig heller ikke blive bragt af ukrainske medier.
StopFakes bevis for forfalskningen er at Højre Sektor selv har benægtet det og at en kvinde, der angiveligt var vidne til episoden, har skrevet hun aldrig påstod det var Højre Sektor, blot at de [nationalister] havde balakava på.
Dermed ikke sagt man skal tage historien for pålydende, da den spiller ind i en større fortælling og Kharkov Nyhedsbureau tydeligvis er politisk i sin dækning, men ikke nødvendigvis faktuel forkert.
Russisksprogede medier bragte historien med forbehold for deres kilde i modsætning til Bundtz og Deadline, der kun har en påstand fra en hjemmeside under kontrol af den ukrainske efterretningstjeneste som bevis for at historien er notorisk falsk.
Historien kan meget vel være propaganda, men Deadline har i dette tilfælde
ingen kildekritik, overhovedet.
Eksempel 3 – Trumps befamlinger
Studievært, Sigge Winthers,
”helt egen favorit” er historien fra ”World News Daily Report” der
skrev at den amerikanske kendte drag queen, RuPaul, påstår at Donald Trump har befamlet ham, fordi Trump troede RuPaul var en kvinde.
Deadline studievært Sigge Winther blev snydt af en falsk nyhed fra World News Daily Report.
I dette tilfælde er der tale om at en navngiven kendt entertainer tilskrives udtalelser, som han selv (angiveligt?!) tilbageviser. Havde det blot været en anonym drag queen, så ville troværdigheden være på samme niveau som de beskyldninger anonyme kvinder fremsatte mod Trump til sidst i valgkampen. Disse beskyldninger dækkede danske medier inklusiv Deadline uden nogen dokumentation.
Dobbelt-standarden i Winthers favoriteksempel er åbenlyst og spiller på associeringen til alle de udokumenterede beskyldninger i slutningen af valgkampen vi intet har hørt om efterfølgnde.
På tidspunktet jeg skriver dette, er World News Daily Report seneste historier:
Top historier fra World News Daily Report der var tæt på at snyde studievært Sigge Winther.
Uden jeg personligt har fakta-checket disse historier, så vil jeg advare Sigge Winther mod at tro på alt hvad han læser på internet. Jeg vil også advare Deadlines seere mod at tro på alt hvad de ser i Deadline.
Hvis Sigge Winther tror på disse historier fra internet, så er der ganske rigtigt et demokratisk problem, men det kan ikke løses ved lovgivning. I stedet vil jeg anbefale at læse World News Daily Reports egen
disclaimer/ansvarsfraskrivelse.
Eksempel 4 – Hillarys salg af våben til IS
Bertel Teilfeldt Hansen, postdoc. på Københavns Universitet, siger i en
trailer for Deadline på Facebook at
”Noget af det værste eller det mest absurde er, at Hillary skulle have solgt våben til IS”
Vi kender ikke Teilfeldts kilde, men det er irrelevant. Vi ved fra WikiLeaks og FBIs frigivelser af Hillary Clintons mails, at hun selv skrev hun vidste Saudi Arabien støttede både Islamisk Stat samtidigt med hendes fond tog imod penge derfra. Derudover godkendte Clinton som udenrigsminister det største våbensalg til Saudi Arabien nogensinde.
Studievært Niels Kause-Kjær konkluderede i en tidligere Deadline udsendelse, at der ikke var grund til at beskæftige sig med WikiLeaks, til trods for at WikiLeaks aldrig har publiceret falsk materiale. CNN gik skridtet videre og
fortalte seerne det var ulovligt at læse Clintons lækkede mails, fordi de var stjålet, så folk skulle i stedet lære om indholdet fra CNN.
Deadlines politiske budskaber
Deadline, der er underlagt public service forpligtelsen, har i udsendelsen klare politiske budskaber til deres seere, som fremføres af gæsterne. Budskabet er, at ”falske nyheder” er et problem.
Bertel Teilfeldt Hansen siger ”det polariserer samfundet og spolerer muligheden for en demokratisk debat”.
David Bundtz Pedersen: ”Det destabiliserer en masse af de mekanismer vi har været vandt til, f.eks. den tillid der har været mellem forskellige stridende parter og den demokratiske samtale bliver enormt udfordret, når bliver så polariseret, som tilfældet er.”. Ifølge Bundtz er falske nyheder desuden ”gift for demokratiet”.
Caroline Damsgaard: ”Problemet med falske nyheder er, at det mindsker det politiske handlerum, så det kan være svært at skabe opbakning til et politisk standpunkt, for det skaber tvivl om den objektive sandhed. Hvis der f.eks. er et problem, så får folk alle mulige forskellige oplysninger”
Deadlines gæster og Deadline legitimerer indskrænkninger af presse- og ytringsfriheden med henvisning til, at det er i demokratiets bedste, til trods for ikke et eneste eksempel omhandler opfordringer til vold eller andre anti-demokratiske tiltag.
Jeg betragter det som en totalitær og farlig udvikling, hvor målet er at skabe folkelig opbakning til censur. Som jeg har skrevet i artiklen om
EU’s propaganda task-force East StratCom på KForum, så ligger der en overordnet plan om at censurere systemkritiske nyheder og informationer, da disse ”polariserer”.
Chefredaktør for Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen, har overfor Pressenævnet
indrømmet at Mandag Morgen i forbindelse med en ”klummeartikel” skrevet af Caroline Damsgaard havde et hemmeligt samarbejde med East StratComs danske bidrag, Jon Kyst, til trods for man i "klummeartiklen" skrev det modsatte.
David Bundtz eksempel om børn, tævet for at tale russisk, er ligeledes fra East StratComs propagandaliste. Som jeg har dokumenteret, så er StopFake en meget nær samarbejdspartner med East StratCom og deres mest anvendte sandhedsvidne til trods for at hjemmesiden er rendyrket propaganda under dække af mytebekæmpelse.
Deadline var derudover den nyhedsudsendelse, der i 2015 lancerede lyksalighederne ved East StratCom hvor daværende udenrigsminister, Martin Lidegaard, i et båndet interview med Adam Holm fik lov at tale sin sag. Dengang blev der brugt forfalskede redigerede klip af påstået russisk statsfinansieret propaganda.
Operation Mockingbird ser ud til at være glemt af den danske presse i dag.
Deadlines udsendelse var pakket ind som journalistik og kommentarer, men var propaganda og misinformation.
Bundtz påstår i udsendelsen der var ”russisk indflydelse under Brexit folkeafstemningen”, hvilket er ironisk set i lyset af, at han angiveligt er ekspert i ”det post-faktuelle samfund”, men sidder i studiet og opfinder nyheder og i øvrigt citerer Hillary Clinton som sandhedsvidne.
Hans bud på en fremtidig ”falsk nyhed” er, at man ville vende tilbage til ”det gode gamle faktuelle samfund, hvor forskere som mig selv gik rundt i hvide kitler og fortalte sandheden”.
Damsgaard håber at det viser sig at være en ”falsk nyhed” at højre populismen vinder frem i Frankrig og at Marie Le Pen ikke bliver valgt i det franske præsidentvalg, for Damsgaard stoler på EU og mener polariseringen i asyl- og immigrationsspørgsmål er Ruslands skyld.
Deadline formåede ikke at levere et eneste eksempel på en falsk nyhed, der i substansen kunne kandidere til at være årets værste. Deadline manipulerede seerne for at fremme en dagsorden om at skride til handling mod indhold på internet man i Deadlines politiske kredse ikke bryder sig om.
Det er skræmmende der over en bred kam i danske massemedier tilsyneladende er opbakning til en kurs vi normalt ville kritisere totalitære systemer for. Medierne burde i stedet kigge indad og reflektere over hvorfor de angiveligt bliver udkonkurreret på troværdighed.
I forbindelse med indlægget har jeg stillet spørgsmål til Deadline, som de ikke har svaret på.