Pavel Sheremet var undersøgende journalist på Ukrainsk Sandhed indtil han i juli sidste år blev dræbt i en bilbombe midt i Kijev. Ukraines officielle undersøgelse, udført med hjælp fra amerikanske FBI, har været resultatløs. Med primitive midler og undersøgende journalistik har Sheremets kollegaer sporet gerningsmændene direkte til den ukrainske efterretningstjeneste.
Drabet i bileksplotion i Kijev på journalist, Pavel Sheremet, optaget på overvågningskamera 20. juli 2016.
Danmark støtter journalistik i Ukraine via kontrakter til bl.a. DR og TV2, ligesom Danmark også har støttet Ukrainsk Sandhed, men da Danmark også støtter det ukrainske kriminelle retsvæsen er der tale om en interessekonflikt. Normalvis ville danske journalister problematisere, at efterretningstjenester dræber journalister, men i dette tilfælde er efterretningstjenesten støttet af det danske folketing og heller ikke udenrigsministeriet har udtalt sig om drabet.
Danmarks Journalistforbund er også forblevet tavst under de løbende indskrænkninger af frihedsrettigheder i Ukraine, herunder ytrings- og pressefrihed.
Danmark har i stedet netop godkendt visumfri indrejse til Schengen for ukrainere i ly af Eurovision.
Mediernes tavshed om mordet på Pavel Sheremet sender et klart signal til ukrainske journalister: Det er straffrit at dræbe ukrainske journalister, man får måske en præmie for gerningen.
Se Pavel Sheremets kollagers efterforskning på
YouTube.
Den stilsigende accept af drabet på Pavel Sheremet er blot et af mange overgreb på presse- og ytringsfriheden, der foregår i Ukraine.
Alle symboler fra Sovjetunionen er blevet forbudt, hvilket inkluderer bøger, fiktions- og historiefilm, kunstnere. By- og gadenavne er blevet omdøbt, mest bemærkelsesværdigt er omdøbningen af vejen hvor den russiske ambassade ligger, der nu har navn efter en lederen for den ukrainske oprørshær, der kollaborerede med Nazi-Tyskland og stod bag omfattende udrensninger af jøder og polakker.
Lederen er derudover post humt blevet tildelt titlen af ”Helt af Ukraine” og kritik af oprørshæren og dens krigsforbrydelser er forbudt. Veteraner, der kæmpede på nazistisk side, er blevet tildelt pension.
Ukrainske journalister, der modsætter sig krig, sættes i fængsel for højforrædderi, og den ukrainske indenrigsminister, som Danmark støtter, roser offentligt en dødsliste på internettet med ”landsforrædere”, der også indeholder danske journalister.
77 russiske tv-kanaler er blevet lukket og en ukrainsk tv-kanal, der blev vurderet til at være for ”pro-russisk”, blev sat i brand.
Til trods for manglende adgang til russisk tv mener 68,5% af ukrainerne at krigen på østfronten holdes i gang af korrupte politikere og oligarker, fordi der er penge i den.
Seneste skud på stammen er derfor Ukraines blokering af de sociale medier, som over halvdelen af ukrainerne anvender, bl.a. den russiske Facebook, VK (vKontakte). Ukrainske internetudbydere er nu blevet pålagt, at blokere for de sociale medier, der er det primære kommunikationsmiddel med venner og familie for millioner af ukrainere.
Yderligere indskrænkninger af frihedsrettigheder er i støbeskeen i form af tiltag mod den russiske ortodokse kirke.
Den manglende dækning, af den ukrainske efterretningstjenestes involvering, i likvideringen af Pavel Shemeret, markerer imidlertid en ny tolerancegrænse for nyhedskriterierne for dansk presse. Man kan spekulere over, om smertegrænsen først er nået, hvis danske journalister bliver dræbt, eller om det også vil forbigås i tavshed.
Ansvarsfraskrivelse: Såfremt læseren er i tvivl om nødagtigheden af informationer i blogindlægget, kan forkerte oplysninger rapporteres til statsfinansierede faktakontrollanter, eksempelvis East StratCom, TjekDet eller Pierre Collignon.