Jesper Larsen


Jesper Larsen

Jesper Larsen

Karma: 10 (?)

Forfatter:

1


artikler

21


indlæg

Afsløring: Dansk politik designes af lyssky tænketank - del 1
Under påskud af at bekæmpe russisk propaganda, har en udenlandsk tænketank iværksat en påvirkningskampagne mod alle EU-lande, herunder Danmark. Målet er, at indskrænke presse- og ytringsfriheden.
 
Påvirkningen sker ved at anvende mellemmænd og organisationer i Danmark, der agerer talerør og dermed får budskaberne til at fremstå som uvildige og troværdige. Herfra bringes historierne så i danske medier, så der skabes politisk og folkelig opbakning til en mere restriktiv lovgivning, der skal give militære organisationer øget mulighed for at overvåge borgere og censurere medier.
 
Illustration: fra Jakub Jandra til Flemming Splidsboel (DIIS) til Jessikka Aro historie i PolitikenPåvirkningshistorie designet i lyssky tænketank promoveres via seniorforsker, Flemming Splidsboel, på Dansk Institut for Internationale Studier og bringes derefter i Politiken.
 
Dette blogindlæg er i flere dele.
 
I denne første del beskriver jeg hvor kuglerne støbes til at manipulere den offentlige mening til støtte for at indskrænke frihedsrettigheder og skabe opbakning til krig. Den velkendte kliché om at ”sandheden er det første offer” bruges næsten altid som efterrationalisering, men i denne blog-serie viser jeg i stedet hvordan manipulationen konkret foregår lige nu. Budskaber fra en lyssky tænketank når helt ind i den danske regering og markedsføres af danske medier.
 
Danske politikere forhandler i skrivende stund om et nyt femårigt forsvarsforlig. Jeg forventer slutresultatet vil opfylde tænketankens handlingsplan.
 

Krigen om danskernes Information

I maj 2017 udgav den tjekkisk-registrerede tænketank, European Values Think-tank (Tænketanken Europæiske Værdier) en rapport med anbefalinger til at bekæmpe russisk propaganda og indflydelse i alle EU-landene.
 
European ValuesRapporten bærer titlen ”Overview of countermeasures by the EU28 to the Kremlin’s subversion operations” (”Overblik over modforanstaltninger af de 28 EU-lande til Kremls undergravende operationer”) med en uddybende undertekst, How do the EU28 perceive and react to the threat of hostile influence and disinformation operations by the Russian Federation and its proxies? (Hvordan opfatter og reagerer de 28 EU-lande på fjendtlig indflydelse og misinformationsoperationer udført af Rusland og stedfortrædere?)
 
 
Af rapporten fremgår, at det er et ”robust dokumenteret faktum” at Kreml forfølger stadigt stigende aggressive midler til at destabilisere Vestlige alliancer, underminere deres demokratiske systemer og skabe splid i civilsamfundet.
 
Ligeledes er der, ifølge rapporten, et krav om ”et koordineret internationalt svar på den russiske aggression”, der dokumenteres med et åbent brev af marts 2017 til EU's udenrigskommissær Federica Mogherini. Brevet er koordineret af European Values og kræver en tredobling af East StratCom, der er EU’s sandhedsagentur der beskrives af eksperter for selv at bedrive propagandavirksomhed.
 
 
Hvor de i alt 122 underskrivere af brevet til Mogherini i rapporten deklareres som ”sikkerhedseksperter”, så viser en gennemgang af listen reelt er et bredt repræsentativt udsnit af organisationer og individer, der er kendte propagandister for et konfrontatorisk forhold til Rusland. Særligt ukrainere er overrepræsenteret i brevet til EU’s udenrigskommissær. Nedenfor har jeg udvalgt ti personer som eksempel.
 
Anne Applebaum, Legatum Institute. Halya Coynash, Kharkiv Human Rights Protection Group (Ukraine). Alya Shandra, Euromaidan Press. Gustav Gresel, European Council on Foreign Relations. Fredrik Wesslau, European Council on Foreign RelationsFra venstre: Anne Applebaum, Legatum Institute. Halya Coynash, Kharkiv Human Rights Protection Group (Ukraine). Alya Shandra, Euromaidan Press. Gustav Gresel, European Council on Foreign Relations. Fredrik Wesslau, European Council on Foreign Relations.
 
Toomas Ilves, tidligere amerikansk propagandist for Radio Free Europe og præsident. Elliot Higgins, Bellingcat, Daniel Milo, GLOBSEC Policy Institute. Marina Iaroshevych, Ukrainian World Congres. Ben Nimmo, Atlantic Council.Fra venstre: Toomas Ilves, tidligere amerikansk propagandist for Radio Free Europe og præsident. Elliot Higgins, Bellingcat, Daniel Milo, GLOBSEC Policy Institute. Marina Iaroshevych, Ukrainian World Congres. Ben Nimmo, Atlantic Council.
 
Af underskriverne er der kun to danskere, den ene en digter, der er aktiv i Ukraine-debatter, og den anden journalist Niels Ivar Larsen, der underskriver som redaktør for Dagbladet Information.
 
 
Udover det åbne brev fra ”sikkerhedseksperterne” angives en stigende bekymring hos efterretningstjenester for russisk indflydelse. I anerkendelse af, at efterretningstjenester må operere i hemmelighed fastslår rapporten de har en ”forpligtelse over for offentligheden” til at skrive advare om truslen i deres offentlige kommunikation, f.eks. årsrapporter.
 
Den årlige Risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har i tidligere udgaver nøgternt beskrevet Ruslands syn og opfattelser af sikkerhedssituationen, men i seneste version fra december 2016 er information for første gang blevet tilføjet som en sikkerhedsrisiko. (engelsk)
 
Rusland anvender en lang række virkemidler, herunder påvirkningskampagner gennem russiske ... (FET)
Som noget nyt kan danske uafhængige bloggere altså betragtes som en sikkerhedsrisiko, indtil videre kun hvis de publiceres på et medie, der vurderes at være russisk statskontrolleret. FE videregiver en advarsel, der er instrueret af European Values.
 

Karakter til Danmark

Indsatser og erkendelsen af trusselsniveauet vurderes i rapporten for hvert af de 28 EU-lande, herunder Danmark.
 
Der gives mellem 0 og 5 point på tre punkter, som er henholdsvis den politiske erkendelse af problemet, regeringens modforanstaltninger og efterretningsmæssige tiltag.
 
Politisk erkendelse vedrører områder, som f.eks. en ros til at nyudnævnte forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksens, italesatte af et hackerangreb, der fandt sted i 2015, og som han offentligt beskyldte Rusland for at stå bag, men som aldrig blev påtalt i officielle kanaler overfor Rusland, fordi der ikke er beviser, hvilket forsvarsordfører, Peter Juel Jensen (V) bekræftede overfor TV2 NEWS.
Ifølge Venstres forsvarsordfører, Peter Juel Jensen, så ville det være ”fint” hvis man havde beviser for at Rusland har hacket det danske forsvar i 2015. TV2 NEWS, 24. april 2017.Ifølge Venstres forsvarsordfører, Peter Juel Jensen, så ville det være ”fint” hvis man havde beviser for at Rusland har hacket det danske forsvar i 2015. TV2 NEWS, 24. april 2017.
 
Regeringsmæssige modforanstaltninger indebærer initiativer, så som træning af de 200 soldater Danmark udstationerer i Estland i at håndtere ”truslen fra russisk misinformation”. Forsvarsminister, Claus Hjort Fredriksen, har adskillige gange henvist til en påstået falsk russisk historie om, at tyske NATO-soldater, udstationeret i Lithaun, havde voldtaget en mindreårig pige.
 
Historiens eneste kilde, er imidlertid en artikel i tyske Der Spiegel, der efterfølgende er opdateret sin rubrik og tilføjet en ansvarsfraskrivelse om, at den alene baserede sig på en beskyldning fra NATO.
 
Nato vermutet Russland hinter Fake-News-Kampagne gegen Bundeswehr
 
Artiklens titel er således ændret fra ”Rusland angriber Bundeswehr med falske nyheder” til ”NATO mistænker Rusland for at stå bag falske nyheder om Bundeswehr”.
 
NATO fake news i Der SpiegelEfter aktindsigt kan det konstateres, at Forsvarsministeriet ikke selv er i besiddelse af hverken det den originale deling på sociale medier, men i stedet henviser til, at historien er refereret på sikkerhedskonferencer.
 
 
Danmarks karakter, i European Values rapport, er altså baseret på Forsvarsministerens udtalelser til offentligheden, der er baseret på udokumenterede påstande om hackning i 2015 og spredning af falske nyheder i form af et falsk brev om en voldtaget litauisk mindreårig pige.
 
I forbindelse med en aktindsigt har Forsvarsministeriet svaret at de end ikke selv er i besiddelse af det falske brev, historien baserer sig på.
 
Claus Hjort Fredriksen på TV2 NEWS, april 2017. Fortæller om daglige hackerangreb fra Rusland og NATO-historien fra Der Spiegel. Og naturligvis Lisa-sagen fra BerlinClaus Hjort Fredriksen på TV2 NEWS, april 2017. Fortæller om daglige hackerangreb fra Rusland og NATO-historien fra Der Spiegel. Og naturligvis Lisa-sagen fra Berlin.
 
Den danske journalist, Jesper Tunell, vandt i 2009 Cavlingprisen, for at afsløre at Hjort-Fredriksen som Beskæftigelsesminister handlede lovstridigt, løj for Folketinget og dokumenter forsvandt hans ministerium. Til trods for dette, så er den eneste dokumentation i dag ministerens udtalelser fra et ministerium, der tidligere har fabrikeret beviser til en retssag i den sag, der blev kendt som ”Jægerbogs-sagen”.
 
Efterretningsmæssige initiativer vender jeg tilbage til. Her er Danmarks vurdering i European Values rapport:
 
Danmarks karakterer i European Values: Overview of countermeasures by the EU28 to the Kremlin’s subversion operations
Vurderingen af Danmark i rapporten: Overblik over modforanstaltninger af de 28 EU-lande til Kremls undergravende operationer.
 
Danmark tildeles således totalt 8 point for sin indsats, hvilket lige akkurat placerer Danmark i den næsthøjeste gruppe af i alt seks, scoret efter amerikansk karakterskala fra A (bedst) til F (dumpet). Med blot et enkelt point mindre var Danmark havnet i gruppe C sammen med Spanien og Frankrig.
 
Modtræk mod Kreml, Countermeasures to Kremlin, European ValuesGrafisk representation, Overview of countermeasures by the EU28 to the Kremlin’s subversion operation.
 
De baltiske lande får topkarakter i samtlige kategorier og sammen med Sverige scores de som ”fuldskala krigere”, mens Grækenland og Cypern får dumpekarakter og benævnes som ”Kreml kollaboratører”. De øvrige landes placering kan ses via farvekoderne på kortet ovenfor.

Påvirkningsinitiativer overfor civilsamfundet

Rapporten fra European Values begrænser sig ikke til at analysere ”erkendelsesniveauet” mod Rusland i hvert land, men anviser konkrete initiativer i form af en 9-punkts plan med 13 konkrete forslag, der tilmed indeholder navngivne personer.
 
Da disse punkter er instrukser i at manipulere den offentlige mening, så er de i sig selv formuleret manipulerende. F.eks. er ordet ’faktatjek’ en eufemisme for ’polisk godkendte nyheder’ eller hvad en almindelig borger vil betegne som manipulation og propaganda.
 

Eksempler på gennemførte initiativer

Et af de konkrete forslag, som Danmark har opfyldt er at etablere en statsfinansieret faktatjekker som TjekDet. Formålet er at etablere ”pålidelige folk” som autoritet der også ser ud til at være uafhængige. Rapporten foreslår tilmed ”i huset” finansiering til medier, dvs. at man betaler for ansatte (agenter) i redaktioner på etablerede danske medier. Formålet er at sikre der ikke publiceres nyheder der modsiger European Values dagsorden, der kategoriseres som  ’falske nyheder’.
 
Seniorforsker på Danmarks Institut for Internationale Studier (DIIS), Flemming Splidsboel Hansen, roses i rapporten og beskrives som velrenommeret. DIIS er til trods for statslig finansiering officielt en ”uafhængig” forskningsinstitution og af den grund er Splidsboel måske den mest anvendte kommentator i danske medier om emner, der vedrører Rusland. Før Splidsboel kom til DIIS arbejdede han for Forsvarets Efterretningstjeneste.
 
DIIS afholdte i februar 2017 et arrangement, der præcis matcher et initiativ i European Values rapport. Splidsboel var her moderator for en event med den finske undersøgende journalist, Jessikka Aro, der arbejdede for finske statskanal, YLE, men har været på ubetalt orlov siden skandalen om hendes narkotikadom blev afsløret.
 
European Values anviser desuden projektet StopFake, der officielt udspringer af ukrainsk aktivistdrevet journalistik, og tilbageviser russisk propaganda og misinformation, men reelt er et efterretningsprojekt for at påvirke medier.
 
I en udsendelse om russisk informationskrig, ”Sidste Nyt fra Østfronten” med journalist Anna Libak, blev StopFake anvendt som en hovedkilde til trods for jeg i tidligere blogindlæg og overfor DR-redaktionen har gjort opmærksom på, at StopFake er efterretningsprojekt.
 
Grafikken nedenfor viser hvordan ”første skridt” af European Values handlingsplan matcher konkrete initiativer i Danmark.
 
Kremlin Watch Report, European Values. Action plan. Illustrated steps towards Denmark. TjekDet.dk, Sidste Nyt Fra Østfronten, DIIS, Flemming SplidsboelPerfekte match mellem ”anbefalinger” i European Values rapport og danske faktatjekkere, ”uafhængige institutioner” og public service.
 
De beskrevne initiativer er altså gennemført en-til-en i forhold til European Values rapport.
 
Rapporten blev publiceret på tænketankens konference, StratCom Summit 2017, hvoraf det fremgår at 140 regeringsspecialister fra 27 lande deltog i den hemmelige del af mødet. At Danmark har deltaget med repræsentanter må derfor tages for givet.
 
Det fremgår af den fem dages konference, at NATO og NATO-borgere været angrebet systematisk misinformationskampagner under ledelse af aggressive regimer, hovedsageligt Rusland og Islamisk Stat, der nævnes side om side.
 
Konferencen er finansieret af bl.a. USA og Storbritannien og er en erklæret platform for politikudvikling.
 
Jessikka Aro blev promoveret af DIIS overfor Politiken, der bragte præcis den historie European Values ville plante i etablerede medier.
 
Hvis fortællingen om Aro var sandfærdig, så ville det være et lidt mindre problem, for kendsgerningerne er, at Aro-historien er falsk.
 
Men for at fortælle om Jessikka Aros undersøgende journalistik og senere deltagelse på DIIS event om trolling, så bør man kende til troldefabrikken, der engang lå i Sankt Petersborg. Det er ikke ”endnu en troldefabrik”, men sikkert den eneste russiske troldefabrik læseren nogensinde har hørt om. Historien er blevet gentaget så mange gange, man efterhånden må tro Rusland er dækket af troldefabrikker.
 
Det gør jeg i mit næste blogindlæg, hvor jeg også afdækker Aros egen historie.
 

Giv din stemme

31 stemmer
4,0/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

23 JOB

Internal Communications Partner

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.