Jesper Jensen


Jesper Jensen

Jesper Jensen

Karma: 0 (?)

Forfatter:

1


artikler

3


indlæg

Hvordan vurderer jeg kvaliteten af et link?
Links er stadigvæk meget vigtige, når det kommer til SEO. Det handler om at have en masse indgående links til ens hjemmeside, men et link er ikke bare et link. Der er stor forskel på værdien af links, og i denne artikel fortæller jeg, hvilke parametre jeg bruger til at vurdere kvaliteten af et link.
 
Ved man en smule om SEO, så ved man, at indgående links er ekstremt vigtige for ens rangeringer. Et link skal ses som en anbefaling af ens indhold. Hvis jeg linker til en side, så anbefaler jeg indholdet på denne side – i Googles øjne.
 
En anbefaling er dog ikke bare en anden anbefaling. Du er sikker enig med mig i, at der er forskel på en anbefaling fra en flot fyr med CBS-hjelm, et dyrt jakkesæt og pæne smilehuller og så en anbefaling fra en forhutlet hjemløs, der stinker af sprit og urin.
 
Der findes desværre links, der nærmest svarer til anbefalinger fra den forhutlede hjemløse, og dem skal man naturligvis ikke gå efter. Det handler om at skaffe links, der svarer til anbefalinger fra den flotte fyr.
 
Det kan være svært at vurdere kvaliteten af et link, og det et felt, der diskuteres flittigt blandt SEO-specialister.
 
Derfor må jeg hellere skynde mig at indskyde, at det ikke er sikkert, at samtlige specialister er enige med mig i, at de fire parametre, jeg introducerer om lidt, er de mest rigtige at vurdere kvaliteten af et link ud fra.

De fire parametre

  • Relevans
 Jeg har endnu til gode at se en officiel udmelding fra Google, hvori de slår fast, at relevans er et vigtigt parameter. Trods der endnu ikke er nogen officielle udmeldinger fra Google om dette, er der rimelig bred konsensus om, at links fra sider med relevant indhold er i høj kurs. Dette hænger blandt andet sammen med, at chancen for at få et trafikeret link fra en side med relevant indhold, er ret så stor. Hvis jeg har en side, hvorpå jer kårer den bedste dildo, vil det være rigtig godt for mig, hvis jeg kunne få et link fra Sinful, Ekstra-Bladets sex og samliv-sektion eller en anden side, der er i den lumre ende.
 
  •  Mængden af organisk trafik fra siden, der linker
Det er vigtigt, at siden, jeg får linket fra, har trafik. Trafik kan nemlig ses som et tegn på, at siden har kvalitetsindhold og et formål. Splogs og lignende har sjældent særligt meget trafik, hvorfor det er sandsynligt, at Google ikke tillægger links fra sider uden trafik særligt stor værdi
 
  • SEO-værktøjers bedømmelse af linkprofilen
Der findes en række værktøjer, der bedømmer siders linkprofiler – ofte i form af en karakter eller et tal. Et tal er dejligt konkret og håndgribeligt, men man skal huske, at de evalueringer, som tredjepartsværktøjerne kommer med, ikke er nogle som Google opererer med. Det mest populære værktøj til evalueringer af linkprofiler er Ahrefs, og de opererer med noget, der kaldes Domain Rating. En sides Domain Rating bestemmes af en kompleks algoritme, der blandt andet kigger på antallet af indgående links og kvaliteten af disse. Desto højere DR, desto bedre linkprofil.
 
  • Linkets placering
Desto færre klik væk fra forsiden, desto stærkere er linket, er en tommelfingerregel i SEO-branchen. Umiddelbart skyldes det, at det meste linkjuice typisk sendes til forsiden, da den har flest indgående links. Fra forsiden løber juicen videre til de nærliggende sider.

Giv din stemme

12 stemmer
4,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

32 JOB

Senior Communications Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.