Jesper Jensen


Jesper Jensen

Jesper Jensen

Karma: 0 (?)

Forfatter:

1


artikler

3


indlæg

Hvad stiller man op, når en Google-opdatering koster trafik?
For nyligt blev en af mine sider straffet i forbindelse med en algoritmeopdatering fra Google. I dette indlæg forklarer jeg, hvordan vi har ageret i perioden efterfølgende.
 
Lad mig starte med at sige, at Google opdaterer sin algoritme hver eneste dag. For det meste er det minimale justeringer og derfor ikke noget, som vækker særligt stor opsigt blandt hjemmesideejere.
 
Et par gange årligt foretager Google dog større opdateringer af kernealgoritmen, og det er som regel noget, der giver genlyd i det digitale landskab, da rigtig mange påvirkes af disse større opdateringer. Nogle jubler, fordi deres rangeringer forbedres, mens andre river sig frustreret i håret og får lyst til at bunde en flaske bioethanol, fordi de kan se, at deres side er i frit fald på Google. 
 
En algoritmeopdatering kan koste en virksomhed rigtig mange penge - faktisk har den i enkelte tilfælde kostet nogle virksomheder livet. Derfor er det noget, som enhver SEO-mand tager meget alvorligt. 
 
Personligt arbejder jeg med affiliate-marketing med organisk trafik som den dominerende trafikkanal. Min forretning er derfor betinget af gode placeringer på søgemaskinerne - og i særligt høj grad Google, da dette er den største og mest brugte af alle. Derfor er jeg også altid spændt og lidt nervøs, når en ny algortimeændring udrulles.
 
Som regel er det ikke noget, jeg mærker særligt meget til faktisk, hvilket nok hænger sammen med, at jeg følger de fleste af Googles retningslinjer, men her sidste gang fik en af mine sider sgu desværre et hak over tuden.
 
Vi mistede cirka 150 besøgende dagligt fra den ene dag til den anden, og generelt set faldt vi på alle søgeord, som vi havde kæmpet os til gode placeringer på. Så frustrerende!

Hvad gjorde vi?

Det værste ved en algoritmeopdatering er, at man som hjemmesideejer aldrig ved, hvilke knapper Google har skruet på. Derfor anede vi heller ikke, hvorfor vi fik et hak over tuden, når vores konkurrenter ikke gjorde. 
 
Det gjorde det naturligvis besværligt for os at rette de ting, som vi åbenbart ikke havde gjort lige så godt som vores konkurrenter. 
 
Grundet ovenstående vil jeg derfor hævde, at der ikke findes en fast og god guideline for, hvordan man skal håndtere en algoritmeopdatering, der straffer en. Google har ved flere tilfælde også selv sagt, at man ikke kan redde de placeringer, som man mister i forbindelse med en algoritmeopdatering. Det, som de råder en til at gøre, er at fokusere på at kreere godt, værdiskabende indhold, for så skal man nok klare den.
 
Et ganske fint råd, som desværre bare ikke altid holder stik, for hvis der er noget, som vi bruger kræfter og energi på, så er det vores indhold, og selvom vurderingen af, hvorvidt content er godt, til en vis grænse altid vil være subjektiv, vil jeg hævde, at vi  på denne front er milevidt foran nogle af de konkurrenter, som ikke blev straffet.
 
Derfor gav det, for os, ikke mening at justere vores indhold for at vinde placeringerne tilbage. Dette var og er nemlig mere eller mindre optimalt, hvorfor det uden tvivl måtte være andre faktorer, der havde været i spil.
 
Det, som vi gjorde, da vi blev ramt, var at analysere, hvilke ting som konkurrenterne, der ikke blev straffet, gjorde bedre end os. Her måtte vi bruge vores ekspertise og viden om feltet og være så selvkritiske som muligt over for alt vores eget.
 
Processen efterlod os med 4-5 forskellige punkter, hvor indenfor vi måtte stramme os an. Punkterne vedrørte blandt andet hastighedsoptimering og linkbuilding. 
 
At blive lige så gode som vores konkurrenter på de 4-5 punkter er ikke noget, som vi bare lige klarer over natten. Det er noget, der tager tid, men nu ved vi, hvad vi ønsker at arbejde på, for vi er naturligvis meget interesserede at vinde vores placeringer og omsætning tilbage. 
 
Foruden ovenstående sørgede og sørger vi for at læse alt, der er blevet og bliver skrevet om algoritmeændringen. Typisk går der noget tid, før de virkelig gode artikler publiceres, da disse tager afsæt i grundig analyse af store datamængder, og dette er også tilfældet for den seneste algoritmeopdatering. 
 
Indtil der kommer gode artikler, der kan gøre os endnu klogere, må vi bare knokle på og forsøge at skaffe bedre og mere relevante links end konkurrenterne samt optimere de performance-mæssige ting, hvor de klarer sig lidt bedre end os. 
 
Det vigtigste i min optik er, at man ikke går i panik, og at man får lagt en god plan for at komme tilbage. Hvis bare man har gjort tingene rigtigt fra begyndelsen, kan man nemlig sagtens vinde det tabte tilbage efter et fald i forbindelse med en algoritmeopdatering. 

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

43 JOB

Formidler med interesse for trafiksikkerhed og cykling

Se alle job Indryk job

Job

Digital Marketing Specialist

Frist: 9. december

Underviser

Frist: 10. december

Pressekonsulent og -rådgiver

Frist: 31. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.