Jesper Jensen


Jesper Jensen

Jesper Jensen

Karma: 0 (?)

Forfatter:

1


artikler

3


indlæg

Essayistisk indlæg om god, effektiv tekstuel kommunikation
Jeg græmmer mig virkelig over, hvor mange virksomheder der sløser med deres tekstuelle eksterne kommunikation. Vækstpunkterne kommer særligt til udtryk på virksomhedernes hjemmesider, hvor størstedelen af kommunikationen er tesktlig. 
 
Skal denne kommunikation skal være så effektiv som muligt, er det vigtigt, at teksten er udarbejdet af en dygtig skribent. Har man ikke en ordekvilibrist in house, mener jeg klart, at man bør hyre en dygtig tekstforfatter, der kan udarbejde teksten på ens vegne. De penge, som man bruger på gode tekster, vil i ethvert tilfælde tjene sig selv hjem igen, enten ved at de gode tekster bidrager til øget salg eller styrkelse af ens image - ofte vil der være tale om en kombination. 
 
Sætter man en halvdårlig skribent til at udforme ens tekstlige virksomhedskommunikation, har det flere negative konsekvenser, uanset om man skriver om revisorydelser eller penisringe. Først og fremmest skader det omverdenens helhedsindtryk af din virksomhed, hvis den eksterne kommunikation er sjusket og fyldt med fejl. Tilmed forstørres risikoen for, at I ikke lykkes med at kommunikere, hvad I ønsker.
 
For at nuancere ovenstående pointer vil jeg inddrage Laswells kommunikationsmodel. Modellen kan tilmed bruges til yderligere at målrette ens kommunikation. Det er givende at kigge på modellen inden, under og efter udarbejdelse af en given kommunikationsløsning.
 
Modellen ser ud som følger:
 
Enhver tekst har en afsender, og enhver afsender har et budskab. Det gælder altid, uanset om der er tale om en produktbeskrivelse, en native advertising-artikel, en talehandling eller en fjerde kommunikationshandling. En afsender har ydermere et ønske at om påvirke modtageren på en given måde, hvilket vil være beslægtet med en teksts budskab.
 
For mig er det åbenlyst, at hvis en tekst er dårligt formuleret og fyldt med fejl, er det skadeligt for kommunikationen. Fejl og upræcise formuleringer tilslører tekstens budskab, hvorfor chancen for at modtageren påvirkes på den tilsigtede måde minimeres. Dette er blandt andet, hvad der refereres til, når der står 'støj' i modellen.
 
Støj kan også være, at modtageren forstyrres af andre elementer, som minimerer chancen for, at teksten får den ønskede effekt. Det kan være, at modtageren læser teksten i larmende omgivelser, eller at ens tekst konkurrerer om modtagerens opmærksomhed med en fjernsynsskærm, der kører i baggrunden. Støj kan altså både være iboende karakteristika i teksten, men også eksterne forhold.
 
Sædvanligvis er det let at afkode, hvem afsenderen er. I dette indlæg er det mig, Jesper Nørskov Jensen, og jeg har en klar idé om mit budskab: Jeg vil slå på tromme for vigtigheden af godt tekstarbejde og accentuere fordelen ved inddragelse af kommunikationsmodeller. 
 
Mediet, jeg her benytter, er tekstuelt. Der er nemlig tale om et blogindlæg, og konteksten for dette indlæg er, at det udgives på K-forum i blog-sektionen. Denne viden har jeg brugt aktivt, når jeg struktureret mit indlæg.
 
Jeg har forsøgt at være så præcis i min formidling som muligt, så chancen for, at mine budskaber afkodes, bliver så stor som mulig. Ydermere har jeg inddraget en visuel illustration af kommunikationsmodellen med henblik på at gøre mine pointer og budskaber mere spiselige.
 
Jeg har også medtænkt modtagerne i løbet af udarbejdelsen af indlægget. Modtagerne har blandt andet været definerende for temaet. Jeg ønsker at skrive om noget, der interesserer jer.
 
Min forestilling om, hvilke mennesker der benytter kommunikationsforum, har dikteret stilen og formen. Jeg forestiller mig, at det er begavede, velformulerede mennesker, der i forvejen ved en del om kommunikationsfeltet. Derfor har jeg ikke fokuseret på at skrive i en let sprogtone og undgå fagbegreber. Jeg antager, at mine modtagere kan følge med, selvom der af og til bruges et begreb, som enhver ikke kender. 
 
Nu har jeg konkretiseret, hvordan man aktivt kan benytte ovenstående kommunikationsmodel i forbindelse med en given kommunikationssituation, og jeg håber, at dette har forstærket indlæggets pointer.
 
Nu er jeg snart ved vejs ende.
 
Jeg har læst indlægget igennem en enkelt gang, og jeg er kommet frem til følgende: Der er for mange påstande og for lidt bevisførelse. En af indlæggets pointer er, at godt tekstarbejde er yderst afgørende for god tekstuel kommunikation.
 
Dette er en selvfølge i mit hoved, og det er sikkert derfor, at jeg ikke har overvejet, at der kunne sidde en række skeptikere derude. Disse burde jeg naturligvis have gjort mere for at overbevise! 
 
Jeg kunne med fordel have redegjort for videnskabelige undersøgelser, der bakker min påstand op. Jeg kunne have inddraget data fra split-tests, der dokumenterer, at god tekst har øget konverteringsraten. Jeg kunne have henvist til en undersøgelse, som Dansk Sprognævn udførte i 2013, hvori det fremgår, at unge mennesker ser ned på dårlige stavere. Jeg kunne have gjort så meget... 
 
Alt dette blev jeg bevidst om, fordi jeg sammenholdt min tekst med de forskelle konstituenter i Laswells kommunikationsmodel, hvilket åbenbarede, at min tekst muligvis ikke var stærk nok til at påvirke modtageren på den tilsigtede måde. 
 
En tekst er ikke nødvendigvis færdig, bare fordi den er færdigskrevet. Læs altid din tekst igennem med kritiske briller! Overvej budskab-, modtager- og afsender-forhold. Er der harmoni mellem det på forhånd ønskede budskab og tekstens kommunikerede budskab? Kan vi forvente, at læserne påvirkes på den tilsigtede måde? Hvis ikke, så har du fejlet og må tilpasse indholdet, så det harmonerer med dine ønsker for teksten.
 

Giv din stemme

7 stemmer
4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

45 JOB

Head of Impact Programmes & Development

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.