Jens Nielsen


Jens Nielsen

Jens Nielsen

Karma: 147 (?)

Forfatter:

3


artikler

22


indlæg

Hvad er sociale medier?

Nb: Dette indlæg afviger fra det generelle format som de hidtige indlæg på denne blog har haft. I stedet for at koncentrere os om det overordnede emne for vores undersøgelse, vil vi her diskutere de udfordringer der ligger i at afgrænse begrebet sociale medier. Videnskabelighed kræver metode, både som fremgangsmåde og begrundelse, i det videnskaben er nødt til at begrunde sine udsagn, ellers hører den op med at være videnskab og bliver i stedet til politik, kunst, reklame eller lignende.

I arbejdet med vores undersøgelse vedrørende krisekommunikation på sociale medier, er vi unægtelig nødt til at komme omkring en definition af hvad vi opfatter som sociale medier. Både fordi vi empirisk bliver nødt til at afgrænse vores genstandsfelt, og fordi sådan en definition gerne skulle kunne give os et sæt af analytiske pointer i den konkrete analyse. Begrebet sociale medier er uden tvivl et begreb der deler vandende.

For de fleste i dagens Danmark sættes der oftest lighedstegn mellem sociale medier og Facebook, særligt fordi Facebook er det alt overskyggende eksempel på de digitale mediers sociale potentiale. Hos Facebook selv kan man have svært ved at definere sin egen størrelse. Indtil videre har de optaget begrebet den sociale graf, der stammer fra matematikkens verden. Det er dog ikke alle brugere af Facebook, der er enige i den betragtning.

Den danske Client Partner hos Facebook, Mikael Lemberg, synes det er forkert at kalde Facebook for et medie. Det er der op til flere af hans fans der er uenige med ham i. Se: http://www.facebook.com/Mikael.Lemberg

I henhold til teorien kan Facebook beskrives som et Social Network Site, et begreb formuleret af Danah Boyd og Nicole Ellison, og som beskriver hjemmesider, der lader brugerne artikulere en profil side tilknyttet deres sociale netværk (Boyd & Ellison 2007).

Enkelte er gået så langt til at erklære sociale medier for døde, i det betegnelsen ikke længere har nogen værdi, i erkendelsen af at medier er udpræget sociale. Særligt i konsulentbranchen går kampen højt, i det man konstant søger efter at finde ud hvordan man kan skabe mest mulig værdi for virksomheder gennem de digitale medier (se partner ved SocialSquare, Martin Kristensens, udmærkede indlæg om hvordan man bør begrave sociale medier: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/produkter-er-samtaler ).

Det vi ser som det umiddelbare problem i denne diskussion er, at der generelt ikke differentieres om hvorvidt begrebet sociale medier henviser til et institutionelt eller et teknisk mediebegreb. Ved det første, et institutionelt mediebegreb, henviser ordet medierne til de institutioner, som vi kender som formidlere af den offentlige diskurs, eksempelvis dagspressen og TV-stationerne. I denne optik kan social network sites, såsom Facebook og Twitter, betragtes som institutioner, men de er ikke sammenlignelige med de andre medieinstitutioner i kraft af at de hverken formidler den offentlige diskurs (idet de kun afspejler brugerens sociale netværk og ikke samfundet som sådan), eller involverer nogen journalistisk bearbejdelse sådan som vi forventer det fra de klassiske medieinstitutioner.

I den anden optik, et teknisk mediebegreb, kan de pågældende egenskaber ved social network sites, såsom Facebook og Twitter ikke tilskrives disse hjemmesider unikt, eftersom de er generelle egenskaber ved internettet som medie. Derimod kan de, som den danske medieforsker Stine Lomborg argumenterer for (Lomborg 2011), betragtes som kommunikative genrer indenfor internettet, der indeholder et unikt socialt potentiale. Hvis vi i vores undersøgelse optager dette synspunkt, kan vi samtidig også inkludere andre sociale funktionaliteter på internettet, der ikke umiddelbart knytter sig til et social network site, såsom eksempelvis blogs på virksomheders hjemmesider.

Kære læser, hvad forstår du ved sociale medier? Hvordan vil du beskrive et website som Facebook, og hvordan kan vi sammenligne hvad der foregår her med andre steder på internettet?


Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

44 JOB

Kommunikations- og engagementchef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikations- og pressemedarbejder

Frist: 19. august

Pressekonsulent

Frist: 20. august

SoMe ansvarlig

Frist: 19. august
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.