Jacob Hvam


Jacob Hvam

Jacob Hvam

Karma: 21 (?)

Pressenævnet versus Khader!

Pressenævnet versus Khader!

En kommentar til den afsagte kendelse mod Khader til fordel for Se & Hør i sagen vedrørende artiklen: Sort arbejde hos Khader

Hvem er det egentlig der vogter gæs når det handler om god presseskik - og gør de det godt?

Med afsæt i den netop afsagte kendelse til fordel for Se & Hør, tjekkede jeg for sjovs skyld præmissen for pressenævnets kendelse.

Tre af de fire medlemmer involveret i sagsbehandlingen havde valgt ikke at udtrykke kritik, med henvisning til: ... forsiden ikke giver indtryk af, at Naser Khader var bekendt med, at der angiveligt var udført ”sort” arbejde på hans ejendom...(Kilde Pressenævnet)

Vurderingen er i mine øjne ret pudsig. For det står jo soleklart for alle at Khader på basis af overskriften, på den ene eller anden måde, er fedtet ind i sort arbejde. Sætningskonstruktionen efterlader selvfølgelig tvivl om hvorvidt Khader selv har bestilt arbejdet, men heller ikke så meget mere end det. Fedtet ind er han, rigtig godt smurt ind, nærmest umættelig fedtet. Det kan alle - selv jeg da forstå.

Så hvorfor denne underlige vurdering fra pressenævnets side! Det er jo ikke et spørgmål om ren jura der ligger til grund for kendelsen, men et ”indtryk”.

Nu er jeg ikke stor fan af online polls, men om der havde været en, hvor læserne kunne tage stilling til indtrykket af Se & Hørs overskrift, ville udfaldet sandsynligvis havde været anderledes. Men hvorfor er der denne uoverensstemmelse mellem almindelig læsning - og så Pressenævnets læsning!  

Uden noget ønske om at blive alt for konspirationsteoretisk kiggede jeg på kendelsen nok engang. Jeg kunne notere mig at pressenævnets højesteretsdommer Jytte Scharling var det ene medlem som havde været uenig med kendelsen – og dermed med de tre øvrige medlemmer; Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

Men hvorfor er det nu at en højesteretsdommer som den eneste, i en sag der ikke drejer sig om ren jura, får samme indtryk som lægmand. Et indtryk der sandsynligvis også var tilsigtet fra Se & Hørs side, om end jeg her også bevæger mig ud i smagens analytik;)

Det er er naturligvis umuligt at vide. Men skal jeg være konspirationsteoretisk – eller lad mig hellere kalde det mediekritisk, så arbejder både Hans Peter Blicher og Kaare R. Skou for TV2. Blicher som Redaktionschef på TV2 Nyhederne og Skou som Journalist og Politisk Kommentator sammesteds. Håber jeg er korrekt.

Jeg ved samtidigt at TV2 har en interesse i, at man journalistisk kan gå til stålet. Det er kun naturligt - og man kan dårligt bebrejde dem, da det immervæk giver TV2 bedre kort på hånden.

Omvendt er det (måske) tankevækkende, at de to kollegaer ret beset tilsammen udgør halvdelen af de repræsenterede i den aktuelle kendelse.

I forbindelse med valgkampen husker jeg flere hændelser hvor TV2’ s Nyhedsredaktion gik lidt hårdt til angreb på netop Khader. Mindst en enkelt gang benyttede TV2 Nyhedsredaktionen deres egen medarbejder Kaare R. Schou som eksperten eller skarpretteren, der vurderede at Khader var en løgner – eller noget i den retning. Hæng mig ikke op på det, men det var vist i forbindelse med Elsebeth Gerner Nielsens brug af hovedtørklæde – og Khaders usammenhængende kommentarer i den forbindelse.

Jeg har her ingen interesse i at forsvare personen Khader, men gør mig blot tanker om behandlingen af klagen over Se & Hør. Det føles altid lidt problematisk når medierne benytter egne ansatte som eksperter, specielt når det går voldsomt for sig - og specielt når selvsamme sidder i pressenævnet, hvor de behandler klager fra folk, som måske har givet dem en emotionel olfert lidt tidligere på ugen.

Khader er som bekendt heller ikke branchebror med nyhedsredaktionen ansatte – modsat dem fra Se & Hør's redaktion. Betyder det noget – og er der evt. tale om en uheldig sammensætning af pressenævnet! En sammensætning der ikke giver lige antal kager til alle børnene!

Jeg skal ikke her stille mig til dommer over hvad der er op eller ned. Og da indlægget er nedfældet i al hast før de andre møder på arbejde, er researchen lidt slobby. Indlægget er derfor reduceret til et personligt indtryk af pressenævnet som fair instans.

Hvorfor jeg også dårligt tør nævne at Marianne Druedahl, som tredje hjul i kendelsen mod Khader fra Ny Alliance, vistnok er næstformand for Venstre i Roskilde. Med den hat på er pressenævnets kendelser jo i fare for at blive regulært politiske.

Men måske er Danmark blot så forpulet lille, at krav til habilitet er såre naivt...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

47 JOB

Kommunikationsrådgiver og oversætter

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.