Henrik Kristensen


Henrik Kristensen

Henrik Kristensen

Karma: 11 (?)

Forfatter:

1


artikler

1


indlæg

Sundhed, bobler og det postfaktuelle samfund

I begyndelsen af sidste sommer læste jeg to bøger. To bøger med helt forskellige temaer, men alligevel viste der sig at være en interessant sammenhæng mellem dem. Den første bog var ”Forbandede sunddom” af Morten Ebbe Juul Nielsen. Den anden var ”Spræng boblen” af Vincent F. Hendricks. Den første bog kaster et kritisk blik på samfundets enorme interesse for sundhed og hvordan det nærmest er blevet en borgerpligt, at føre et sundt liv. Den anden bog handler om ”bobler” som fænomen; boligbobler, nyhedsbobler, statusbobler. En boble er, når en kollektiv adfærd gør, at noget får en langt højere værdi end det egentlig har. Det er når alle pludselig taler om ”Fattig-Carina” og hendes historie er med til at sætte en politisk dagsorden. Det er når hele verden går i selvsving over aflivningen af en ung giraf. Eller det er når Kählers jubilæumsvase er det man – uanset pris - bare skal have til hjemmet.

Fælles for de to bøger er, at de fremfører en kritik af det, der nu har fået navnet det postfaktuelle samfund eller det postfaktuelle demokrati. I det postfaktuelle samfund er det svært at skelne viden fra holdning. Meninger er lige så gode argumenter som fakta. Det er legitimt at dreje og vinkle data, så de fortæller præcis den historie man ønsker. Den gode historie trumfer den retvisende historie. Og man har større tillid til mavefornemmelsen end til ekspertudsagnet.

I et samfund hvor det ikke er nødvendigt at argumentere eller dokumentere, men tilstrækkeligt at føle, mene eller opleve, har bobler rigtig gode vækstbetingelser. Sidste år oplevede vi det med sagen om Karina Pedersen og hendes bog ”Helt ude i hampen”, der bliver brugt som dokumentation for råddenskaben i Underdanmark. Med sine vilde beskrivelser af hvordan livet var for underklassen i Fredericia i 1980erne, skabte den stor debat om det rimelige i at velfærdssamfundet er så generøst, som det er. Mange af påstandene i bogen viste sig at være usande, men det fik ikke forlaget til at overveje at trække bogen tilbage, for nu hedder det, at bogen ikke udgiver sig for at være dokumentarisk, men blot er et ”stærkt personligt vidnesbyrd”. Men bogen sælges fortsat som en fagbog og ikke som et skønlitterært værk, på trods af at meget af indholdet er fiktion. Den gode historie trumfer fakta.

I bogen ”Forbandede Sunddom” viser Morten Ebbe Juul Nielsen hvordan idealet om sundhedsfremme og forebyggelsestanken gør os blinde for de omkostninger jagten på mere sundhed har. Han undersøger rationaliteten bag den store samfundsmæssige fokus på sundhed og finder den tvivlsom – ja faktisk så godt som fraværende. Staten og (nogle af) borgernes optagethed af sundhed er en boble, hvor den tilskrevne værdi er langt højere end den reelle værdi. Ved at se på bagsiden og omkostningerne ved sundhedsboblen forsøger Morten Ebbe Juul Nielsen at give ”sundhed” en mere korrekt værdiansættelse, og den er ikke overraskende noget lavere end den værdi fortalerne for mere sundhed antager at det har.

Hvordan er sundhedsboblen så opstået? I følge Morten Ebbe Juul Nielsens skyldes det blandt andet at det politiske felt er blevet invaderet af det private. Politik modelleres over den harmoniske kernefamilie, hvor tryghed, omsorg og enighed er kerneværdier. Sundhedspolitikken er ikke begrundet rationelt med argumenter for, hvorfor det er så vigtigt at borgerne bliver mere sunde. Begrundelsen findes i følelser og oplevelser af at det er godt og rigtigt. I følge Morten Ebbe Juul Nielsen er interessen for sundhed en privat præference, som alle ikke nødvendigvis har i samme grad. Men antaglensen af at den er universel legitimerer, at staten på forskellige måder forsøger at styre/regulere/kontrollere borgernes livsførelse i retning af endnu mere sundhed. Det tages for givet, at vi alle synes, at mere sundhed er godt. Og når staten hjælper borgerne til mere sundhed udviser den blot omsorg. Ingen behøver med fremvisning af fakta og data at argumentere for, at statens store fokus på borgernes sundhed er godt. Det er en postfaktuel kendsgerning.

Hvorfor er det postfaktuelle problematisk? Det er det fordi det umuliggør dialog og diskussion. I det postfaktuelle samfund kan vi ikke diskutere os frem til en dybere fælles forståelse af tingenes tilstand. Diskussionen strander på ”det er er din holdning – jeg føler at..”. Som Vincent F. Hendricks skriver i ”Spræng boblen”, så er den tankeløse mening subjektivistisk og monologisk, og fordi den er uargumenteret, er den også fuldkommen upåvirkelig over for argumenter. Hvorimod den der bare tror [at noget er på en bestemt måde] endnu er åben for dialog, endnu er spørgende og søgende og har ikke rimpet sig sammen om sin egen mening.

I det postfaktuelle samfund handler det om hvad du mener, ikke hvorfor du mener det. Men det bør være lige omvendt? I ”Spræng boblen” skriver Vincent F. Hendricks:

Det er interessant det er ikke, at du mener A, og jeg ikke-A - det oplysende ligger i grundene til meningsforskellene og enigheden. Det forudsætter eksplicitering af både præmisser og ræsonnementer for dig såvel som for mig - dét bliver man klog af, uanset om man når til enighed. Så ved vi ikke bare, at vi er uenige, men også hvorfor.”

Hvis vi skal bliver klogere på os selv, hinanden og den verden vi lever i, så må vi for det første bære en fundamental tvivl i os, som gør os åbne overfor at få vores verdensbillede revideret. Drejningen mod den subjektive opfattelse som legitimt argument lukker ned for denne tvivl. ”Hvis jeg føler det, er det sandt”. Der er ingen grund til tvivl, for følelsen er der jo. For det andet må vi også insistere på, at diskussion og argumentation skal ske på et grundlag vi kan være fælles om. Det er først, når vi diskuterer på et fælles grundlag, at vi evt. kan nå til enighed om et nyt fælles verdensbillede. Argumentation og diskussion baseret på subjektive følelser, meninger og indtryk – som i deres natur er private - graver derimod grøfter og gør det svært at skabe et fælles forståelse af verden. Det man højest kan, er at anerkende, at ”dét er din oplevelse/holdning, min er en anden”. Og det er en fattig demokratisk samtale.

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

62 JOB

Social Media Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.