Heidi Jønch-Clausen


Heidi Jønch-Clausen

Heidi Jønch-Clausen

Karma: 121 (?)

Forfatter:

6


artikler

3


indlæg

Vagthund med hundegalskab
 
Østjyderne kunne ånde lettet op, da den forsvundne, småbørnssultne los i går blev skudt med en bedøvelsespil og nu igen er hos sine ejermænd.
 
Men et andet, langt farligere væsen er stadig løs. Dansk presses gode gamle vagthund har fået hundegalskab. Den er syg, den er vred og den er farlig. Hunden har nemlig revet sig løs fra den gode, solide presseetiske lænke, der har holdt den under kontrol – og nu virker det som at intet kan stoppe dens blodtørst.
 
Er lænken blevet gammel og mør, siden den kunne bides over? Måske, men 30 år er da ellers ingen alder.  I 1981 vedtog Danske Dagblades Forening de presseetiske regler eller slet og ret ”God Presseskik”. Regler, som enhver journalist burde kunne i søvne.Regler, som sikrer en civiliseret tone, anstændige arbejdsmetoder og det altid svære, men efterstræbelsesværdige: tilstræbt objektiv journalistik.
 
Skadelige, udokumenterede oplysninger
Den presseetiske regel, stykke A, punkt 3 lyder:
 
”Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.”
 
Denne vigtige regel overtrædes ikke sjældent. I gårsdagens Jyllands-Posten viser endnu en personsag sig at være under opsejling (med B.T. som oprindelig afsender). ”Jeppe Kofod undersøges i boligsag” lyder overskriften. Sagen handler om, at Københavns Kommune vil undersøge, om udenrigsordfører Jeppe Kofod har opgivet en forkert folkeregisteradresse og dermed uretmæssigt har hævet titusindvis af kroner i skattefrie tillæg. En alvorlig sag. Men også en sag, som ikke er kommet længere end at kommunen har en mistanke og derfor bedt om en redegørelse fra Kofod.
 
Den presseetiske regel om at evt. krænkende oplysninger ”skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes” er her ikke fulgt. I så fald ville avisen bringe dokumentation og ikke en mistanke.
Den presseetiske regel stykke B, punkt 1, der lyder: ”Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse” brydes også her.
 
Det samme gælder regel stykke C, punkt 5: ”Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.”
 
At den presseetiske regel stykke A, punkt 3 også brydes i de helt tunge sager  har Politikens chefredaktør Bo Lidegaard i gårsdagens leder tre belæg herfor. Han spørger:
  • Hvem var kilden til oplysningen om, at jægerkorpset skulle udsendes til Irak?
  • Hvem lækkede Helle Thorning-Schmidts personlige skatteoplysninger?
  • Hvem fortalte B.T., at Statsministeriet havde belastende oplysninger om Henrik Sass Larsens forbindelser til det kriminelle miljø i Køge?
HVEM, journalister, hvem?
 
Og HVOR? Hvor er respekten for de presseetiske regler, som jeres fag etisk set bygger på? Hvorfor nedlader I jer til at bringe skadelige, krænkende agtelsesforringende” oplysninger uden dokumentation?
 
Ensidig kritik
Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.”
lyder den presseetiske regel, stykke A, punkt 4.
 
At denne regel brydes gang på gang er mere end tydeligt i en simpel gennembladring af en tilfældig dags aviser efter de nye regerings tiltrædelse. Et vilkårligt eksempel er Berlingske Tidendes artikel ”S-Borgmestre kritiserer Thornings kompromiser” fra gårsdagens avis. Som det fremgår af overskriften er vinklen på artiklen, at der er ”uro i baglandet” (en i øvrigt irriterende journalistisk kliché). Historiens belæg er udtalelser fra tre socialdemokratiske borgmestre, der alle er utilfredse med den nye regerings kompromiser. De utilfredse tilkendegivelser og avisens sædvanlige videregivelse af Socialdemokratiets dårlige meningsmålinger fylder (i et Word dokument) 44 linjer. Modparten, regeringens repræsentant, politisk ordfører Magnus Heunickes svar på tiltale fylder 10 linjer. Journalisten giver altså plads til et lille, defensivt pip – der naturligvis er vinklet på meningsmålingen, den moderne nyhedsjournalists fremmeste kilde.
 
Bringes angreb og svar ”i sammenhæng og på samme måde” ? Nej.
 
Subjektiv kritik
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.”
lyder den presseetiske regel stykke A, punkt 5.
 
At denne regel helt systematisk brydes er for en helt almindelig flittig avislæser som mig tydelig. I Jyllands-Postens artikel ”Her er de brudte valgløfter” fra den 3.10 gennemgås regeringens påståede brudte valgløfter et for et. Der er ikke tale om en kommentar, en analyse eller en leder, men tværtimod en nyhedsartikel. En nyhedsartikel der, som bekendt, skal være støvsuget for holdninger.
 
Fremgår det klart ”hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.” Nej. Vinklen er 100% politisk – og er dermed snarere en kommentar end en ”faktisk oplysning”.   
 
At førnævnte presseetiske regel (stykke A, punkt 4) Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde” også brydes, da regeringen ingen svar på tiltale får, forstærker det subjektive indtryk.
 
De mange historier hvis journalistiske ’krog’ er meningsmålinger bryder ofte med reglen om at fakta og holdninger ikke må sammenblandes.  Gårsdagens artikel fra Jyllands-Posten ”V stormer frem og giver blåt flertal” illustrerer tendensen. Tallene er rigtige, tendensen er rigtig, men vinklen og, fristes man til at sige, formålet er åbenlyst politiserende.
 
Historierne om de brudte valgløfter og de dårlige meningsmålinger er ikke uinteressante og ville begge være både gode og berettigede – hvis de altså ikke var markedsført som nyhedsartikler, men som holdningsjournalistik.
 
Mennesker eller maskiner?
Når medierne, i bruddet med de presseetiske regler, bringer dels skadelige, udokumenterede oplysninger(krænkelse af privatlivets fred), dels ensidig og subjektiv kritik, skabes der, langsomt men sikkert, en usund og udemokratisk nyhedskultur. En kultur, hvor grænserne for hvad man kan tillade sig at skrive om politikerne hele tiden rykker sig. En kultur, hvor fokus på konflikt, kritik og personsager overskygger alle almene regler for pli og anstændighed. En kultur, hvor stemningen over for den nye regering bliver så hadsk, at Ekstra Bladet på forsiden den 6.10 tillader sig at udråbe statsminister Helle Thorning-Schmidt som ”Forræder”.
 
Med mediernes betydelige magt over den offentlige mening in mente er tendensen farlig. Hvorfor?
 
For ikke at bukke under for mediernes nådesløse lynchstemning må politikerne nødvendigvis iføre sig et panser af stål og træne sig selv i at blive kolde over for de mange angreb. Men hvem ønsker det? Vil vi gerne have kolde og kyniske politikere til at lede vores land? Selvfølgelig ikke. Vi vil have mennesker, ikke maskiner.
 
Følg reglerne, fang vagthunden
For at stoppe den usunde nyhedskultur må den vrede, farlige og syge  vagthund fanges og igen bindes med de presseetiske lænker.
 
Jeg opfordrer alle journalister og redaktører til at følge de presseetiske regler – bare i en uge til at starte med. Tør I?    
    
 
 
Henvisning:
http://www.pressenaevnet.dk/Love-og-regler/Regler-for-god-presseskik.aspx

Giv din stemme

9 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

23 JOB

Copywriter

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Public Affairs Student

Frist: 1. juli

Copywriter

Frist: 5. juli

Reputation and Advocacy Specialist

Frist: 5. juli kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.