Hans-Christian Christiansen


Hans-Christian Christiansen

Hans-Christian Christiansen

Karma: 0 (?)

Forfatter:

1


artikler

7


indlæg

Sociale medier – hvad betyder ”det sociale”
Sociale medier er en betegnelse for web- og mobilbaserede applikationer  der faciliterer deling, fællesskaber og dialog i netværk  på internettet. Et helt centralt element ved de sociale medier er selvfølgelig at de er netop ”sociale” -  men hvad indebærer egentlig det sociale i de sociale mediers kommunikation?
 
 
Socale medier - en introduktion. Artiklen har udgangspunkt i lærebogen ”Sociale medier – en introduktion” (Red. Christiansen & Rose), Hans Reitzels forlag 2017.
 
For helt at forstå, hvad der ligger i forestillingen om ”det sociale”, må man se på begrebets udviklingshistorie.
Begrebet om det sociale stammer fra sociologien, hvor det har med menneskelig adfærd (og selvfølelse) som individ og forhold til andre mennesker at gøre. Derudover fungerer begrebet som lidt af en paraplybetegnelse: Det sociale har en samfundsmæssig dimension (de muligheder der er, for at vi kan forholde os til andre på samfundsmæssigt plan), det henviser til de meningsfulde relationer, vi indgår i, og så dækker det oplevelsen af at indgå i et værdifællesskab.
 
Inden for den tidlige sociologi blev det sociale fællesskab opfattet som stående i modsætning til individualismen. Hvor sociale fællesskaber blev forbundet med det førindustrielle samfund, blev individualismen sat i forbindelse med industrialiseringen, kapitalismen og urbaniseringen, hvor den enkelte var sin egen lykkes smed. To begreber stod helt centralt i den klassiske sociologiske kritik af urbaniseringen: Ferdinand Tönnies begreber om traditionsbundne lokalsamfund/fællesskaber (Gemeinschaft) og nytteorienterede forbindelser (Gesellschaft).
Gemeinschaft (lokalsamfund/fællesskab) kendetegnede de små landsbyfællesskaber, hvor man var forbundet via lokalitet, slægtskab, generationshistoriske bånd til stedet, gensidig afhængighed og flerdimensionelle forhold med de menneskelige omgivelser (som hvis slagteren var ens fætter, hans kone underviste ens børn, og hans søster kom og hjalp til med høsten). Det fællesskab, der fandtes her, udsprang af den daglige, nære kontakt og det heraf følgende gensidige ansvar.
Gesellschaft (nytteorienterede forbindelser) beskriver i højere grad det industrialiserede, urbane samfund. Her er man forbundne som følge af valg, kontrakter, tilfældigheder, bekvemmeligheder m.m. Til forskel fra tidligere, hvor men kendte til slagterens forstand på kød, hans evner som far, hans adfærd over for sin kone og hans forhold til kirken, kender man i de nye gesellschafter kun til hinanden ud fra den nytte, man kan drage af hinanden – og fællesskabet har på denne måde skiftet karakter.
Ligeledes har forestillingen om og indholdet i fællesskab ændret sig i takt med medieudviklingen:  Takket være udviklingen af trykpressen (der gjorde det muligt for befolkningen at forstå hinanden på tværs af dialekter) opstod der i stedet for de små, lokalt forankrede fællesskaber en forestilling om det nationale fællesskab, der med historikeren Benedict Andersons begreb fungerede som ”forestillede fællesskaber” (imagined communities). Den daglige omgang, man tidligere havde haft med de øvrige landsbyboere, blev hermed erstattet af symboler (flag, helte, sange, kunst, fortællinger, madtraditioner, mediestereotyper). De signalerede, at man delte fælles historie, værdier og livsbetingelser, og at man dermed hørte sammen.  Og det er i stigende grad medierne  som formidler oplevede fællesskaber på en så umiddelbar og livagtig måde, at de ofte forekommer mere nærværende end den fysiske virkelighed, man som modtager befinder sig i.  Medieforskeren Marshall McLuhan argumentererede således for, at det er medierne (forstået som teknologi og kultur), der intensiverer oplevelsen af, at verden er ”kommet tættere på”, samtidig med at det nære liv i mange henseender glider os af hænde.
 
Det er gennem medierne at oplevelsen af fællesskab i høj grad formidles – men hvad karakteriserer disse fællesskaber? Medieforskeren Paddy Scannel har med udgangspunkt i Simmels begreb ”sociability” beskrevet mediernes fællesskab som primært nydelsesorienteret, nærmest fatisk (kommunikation for kommunikationens egen skyld) uden substantiel indhold. Den danske medieforsker Stig Hjarvard har videreført hans koncept i bogen ”Det selskabelige samfund” (2003):
 
 
 
Det selskabelige som norm. Medierne simulerer i stigende grad den verbale ansigt-til-ansigt kommunikation og dermed bliver samtaleorienteret kommunikation mere end informationsformidling normen i mediernes kommunikation - som når fx politik formidles mere gennem politikere smalltalk i ”Vild med dans” end gennem mødet med vælgere i politiske debatter.
 
 
Fællesskab på de sociale medier
 
Der hersker ingen enighed om, hvordan man i lyset af ovenstående skal opfatte de fællesskaber, der etableres på de sociale medier i dag. Det skyldes dels, at de sociale fællesskaber er meget forskelligartede, dels. At medieteknologien stadig er ny. Der er dem, der mener, at det engagement, som brugerne lægger i deres online fællesskaber går ud over engagementet i deres offline relationer, som dermed lider last. På de sociale medier har man mulighed for at vælge relationer til og fra alt efter aktuelle interesser og behov, hvilket resulterer i en udpræget udbytteorienteret tilgang til fællesskaberne. Det indebærer, dels at deltagerne ikke lærer at forholde sig til uenigheder og konflikter (”venner” kan vælges fra, hvis de bliver for besværlige), dels at mange fællesskaber dør ud efter kort tid.  Begrebet ”venner” og ”relationer” har således ikke samme betydning i det digitale rum som i den sociale virkelighed. Dette kan forklare hvorfor vi kan have hundredvis af ”venner” på de sociale medier, mens vi i virkeligheden kun kan overkomme at have ganske få nære relationer. Robert Dunbar, en engelsk antropolog, fremkom i 90’erne således med en teori om at der var sammenhæng mellem hjernestørrelse og evnen til at håndtere sociale relationer.  Dunbars tal, som er 150, repræsenterer det teoretisk maksimalt antal mennesker som et individ, eller rettere vores hjerne, kan håndtere at have et socialt forhold til. Et forhold som inkluderer viden om hvem hver enkelt person er og hvilke sociale forhold hver person har til de andre personer i gruppen.
 
 
Dunbars tal. Vi kan overkommer 5 meget nære relationer, 15 personer som vi har tæt tilknytning til.
50 personer som fx kan indgå i professionelt samarbejde,  og vi overkommer 150 personer som vi kendermere perifert. Billedkilde: https://www.christopherroosen.com/blog/2019/4/26/relationships-are-a-limited-numbers-game
 
Så når mange fortæller at de har mange hundrede venner på Facebook er disse relationer ikke at sammenligne med analoge relationer, og markeringen af venner er mindre forpligtende.   Og dette kan være en forklaringsårsag til det paradoksale at unge der bruger mere end to timer på sociale medier føler sig mere socialt isolerede end unge med et moderat forbrug.
Sociale fællesskaber udgør ikke per definition andenrangs-fællesskaber, men den fællesskabsoplevelse, der kan skabes på disse platforme, vil uundgåeligt være anderledes, end de fællesskaber, der forekommer i den fysiske verden. Virtuelle fællesskaber kan formidle en oplevelse af nærhed og af at høre til, men til forskel fra de fysiske fællesskaber stilles den enkelte ikke til ansvar for sin adfærd. Han eller hun kan altid bare lukke sin konto, hvis fællesskabet begynder at kræve for meget. Fællesskabet forpligter således ikke for alvor, og vi agerer ofte uden høflighed og empati i vores kommunikation på nettet. At fællesskaberne udspiller sig i et virtuelt, ikke-fysisk univers, indebærer således, at mange deltagere oplever de andre som uvirkelige skabeloner – som en slags aktører i et computerspil. Derfor kommer brug og smid væk-mentaliteten til at dominere, ligesom der til tider skues op for uhensigtsmæssigt grove toner.  
Dette er ikke ensbetydende med at det ikke kan have værdi at skabe relationer på sociale medier. På sociale medier kan man opretholde forbindelse med mennesker hvor relationen måske eller ville dø ud, og man kan let udvikle nye forbindelser til mennesker som kan give os indsigt i ny viden. Det sociale aspekt i sociale medier skal således ikke kun betragtes som en reduceret version af vores face to face kommunikation, men kan også bidrage til skabelsen af nye former for social dynamik.
 
 

Giv din stemme

10 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

59 JOB

Global Head of Internal Communications

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikatør/journalist

Frist: 16. februar

Studentermedhjælper

Frist: 15. februar

Webredaktør

Frist: 10. februar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.