Hans-Christian Christiansen


Hans-Christian Christiansen

Hans-Christian Christiansen

Karma: 0 (?)

Faglig formidling på sociale medier
Af Hans-Christian Christiansen (Ph.d., Adjunkt ved CPH Business) og Gitte Rose (Ph.d., Ekstern lektor ved KU og Fagkonsulent).
 
Artiklen er skrevet med afsæt i lærebogen Sociale medier (red.: HC Christiansen og G. Rose), udgivet v. Hans Reitzels Forlag, august 2017.
 

1. Indledning

Brugerdrevne netværk som Twitter, Facebook og LinkedIn samt blogkulturen har skabt en situation, der indebærer at det ikke længere er de tunge, traditionsbundne vidensinstitutioner, der kontrollerer formidlingen. Vidensudvikling er ikke længere nødvendigvis noget, der primært foregår inden for de etablerede institutioners mure og som varetages af en elfenbenstårns-elite. Dette skaber nye muligheder for de enkelte vidensformidlere og for virksomheder i deres vidensudvikling, ikke mindst italesat gennem feltet Personal Knowledge Management (PKM).  Samtidigt er der dog også knyttet en række problemstillinger til den øgede spredning af og networking omkring viden, eksempelvis ejerskabet til den publicerede viden. Det er langt fra altid i den enkelte vidensarbejders interesse at ”forære” sin specialist-indsigt til virksomheder, kunder, interessenter eller til nettets brugere generelt. Tilgængeliggørelsen og delingen af viden på nettet udfordrer desuden ophavsretten for den enkelte aktør såvel som for den enkelte virksomhed.
 
Det er derfor set i lyset af den digitale udvikling blevet vigtigt i strategisk vidensformidling at kunne navigere i de vidensstrømme og formidlingsmuligheder der flyder på nettet, og denne artikel giver en introduktion til hvordan vidensmedarbejdere kan drage fordel af de digitale og sociale medier.
 

2. Hvorfor opfattes sociale medier og viden ofte som uforenelige størrelser?

 
Hastigheden af udvekslingen på de sociale medier og deres til tider tvivlsomme troværdighed er årsag til at de færreste forbinder disse med udviklingen og formidlingen af fagligt relevant ny viden. Enhver kan i dag ytre sig på nettet, og det er ikke altid muligt at gennemskue, hvor vidt der er tale om udokumenterede påstande, holdninger eller løse rygter. Når sociale medienetværk som LinkedIn, Facebook og YouTube fravælges som formidlingsplatform, skyldes det således ofte deres ”overfladiske” omdømme samt det faktum at enhver 4-årig kan lægge en video ud på YouTube. Der er ikke stor prestige forbundet med at gøre noget, som enhver ”idiot” kan foretage sig.
Sociale medier opfattes derfor som sekundakanaler: nødløsninger for fagfolk der ikke formår at få offentliggjort deres indsigter via anerkendte kanaler. Problemet med den traditionelle procedure hvor fagfæller skal godkende en artikel førend den puliceres er imidlertid, at indholdet ofte når at blive forældet, inden det når ud til ikke blot fagfæller men modtagere iøvrigt, for hvem indholdet kunne være relevant – og som måske oven i købet kunne have bidraget med essentielle indsigter/erfaringer.
 
Endelig er der spørgsmålet om konkurrence og ejerskab: I en tid, hvor fast og livslang ansættelse er blevet noget, der er de færreste (så som de kongelige) forundt, er konkurrencen blevet yderligere skærpet. Derfor er der da heller ikke mange fagfolk/professionelle, der er interesserede i at forære deres hårdt tilegnede indsigter og erfaringer gratis væk. Men det at profilere sig via de sociale medier eller at engagere sig i tværfaglige netværkssamarbejder via disse platforme, er ikke ensbetydende med, at man slår dørene op for et gratis tag-selv-bord. Sociale medier kan eksempelvis bruges konstruktivt til at opspore interessefæller og andre, der måtte kunne bidrage med noget særligt til et givent projekt. Når først gruppen har fundet sammen, er der intet der forhindrer den i at etablere et lukket arbejdsrum, hvortil der kræves særlige adgangskoder. Det lukkede rum giver arbejdsro, men udelukker på den anden side ikke at man i tilknytning hertil opererer med en hjemmeside, som løbende opdaterer om projektet og lægger op til en vis form for interaktion med omverden.
 
 

3. Skitse til strategi for brug af nettet og sociale medier i videnskommunikation

 
Overordnet set har de sociale medier og nettet har skabt mulighedsbetingelser for nye former for innovation, vidensudviking og faglig formidling. Den enkelte bruger kan eksempelvis via filtre og og kurator-netværk, der sorterer indholdet i forhold til faglig eller projektorienteret relevans, opnå adgang til diverse former for relevant information.
Med udgangspunkt i de sociale mediers særlige ressource i form af interaktivitet og deling skitserer vi i det følgende en strategi for en professionel anvendelse af sociale medier i forbindelse med vidensformidling. 
 

 

Fig. 1: Sociale medier udgør andet og mere end kommercielle chatfora, for eksempel fungerer det sociale medie Ello som et reklamefrit forum (der er ikke engang en »like-knap«) for kunstnere og kulturproducenter. Desuden findes særlige sociale medier og netværk målrettet forskning (Reserachgate.net) – som bl.a. tilbyder en søgemaskine, der browser akademiske databaser og giver brugeren mulighed for at præsentere sine projekter, publikationer m.m.

 
Det at udvikle en faglig profil på de sociale medier, der synliggør ens kompetencer for mulige interessefæller, og som dermed forøger muligheden for samarbejder på tværs af faglige grænser, kan tage sin tid. Det drejer sig blandt andet om at sørge for at man bliver fundet af søgemaskinerne. Vi ser neden for på hvordan man i praksis kan gøre brug af de sociale medier, og vi fokuserer her på fire nøgleelementer: 1) søgning og filtrering af informationer, 2) netværksdannelse 3)  kuratering samt 4) deling 
Endelig afsluttes med et appendiks der giver tips og tricks til faglig formidling på blogs.
 

3.1 Søgning og filtrering af informationer

 
Nettet flyder over af information og skal man undgå at spilde sin tid er det nødvendigt at installere nogle intelligente filtre, der kan sortere i denne.  Dette kan man først og fremmest gøre via ’intelligent søgning’ på eksempelvis Google. Forudsætningen for en sådan søgning er at man rydder op i cookies og i webhistorikken i browserens indstillinger. Hermed frakobles en aktuel søgning søgehistorien, hvilket resulterer i mere neutrale resulater. Man kan endvidere gøre brug af alternative søgemaskiner som DuckDuckGo.com, Bing.com og lignende samt anvende søgemaskinernes funktionaliteter.
 
Man kan også selv skabe filtre, der sorterer i informationsstrømmen. Dette kan ske via RSS feeds, som giver brugeren opdateringer på kilder han eller hun har tiltro til, som for eksempel netvibes.com. Man kan via endvidere via fx feedly lægge medielinks ind på sin personlige nyhedsside, og hermed danne sig et overblik over informationer fra kilder som man har tillid til og som man gerne ville holde sig opdateret i forhold til. 
 

 

Figur 2: Feedly.com giver brugeren mulighed for at filtrere, placere og kategorisere nyheder og andre informationer og ved hjælp af disse midler at skabe sig en personlig nyhedskanal.

 

3.2 Netværksdannelse på sociale medier

Vidensarbejdere og forskere har en tendens til i deres søgninger at begrænse sig til anerkendte databaser og holde sig til peer-reviewed artikler. Traditionelt organiseres netværkssamarbejde ved universiteterne desuden gennem institutter, konferencedeltagelse og gennem redigering af bøger, formaliserede forskningsamarbejder. Der er tale om tunge processer, der tager tid, og som i reglen udelukker udefrakommende i at bidrage med relevante perspektiver.  De sociale medier giver i denne sammenhæng vidensarbejdere en mulighed for at indgå i mindre formelle fællesskaber, fx wikiplatforme og referencenetværk, hvor indsigt og viden udvikles via løbende interaktion. Netværket kan her bidrage med forslag til litteratur, alternative tilgange, overset empiri osv. Et sådant samarbejde behøver ikke nødvendigvis at gå ud på at tilvejebringe helt ny viden; det kan også indebære en oversigtsgivende status-opdatering i forhold til ”hvor langt vi er kommet” i forhold til et aktuelt fagområde (som for eksempel ”Hvad viser forskningen om brugen af digital teknologi i forbindelse med undervisning af folkeskoleelever i tosprogede klasser?”). 
 

 

Figur 3: Wikis er websider der, på linje med eksempelvis Google Docs, gør det muligt for flere engagerede forfattere at bidrage til og redigere i. Et samarbejdsværktøj som Wikispaces.com giver gratis hosting for uddannelsesprojekter.

 

 

Figur 4: Social citation er designet for fagfolk til at orgamisere deres referencer og dele informationer omkring, hvad de har læst. Dette kan fx ske på citeUlike.com der gør det muligt at lagre, tagge og finde bibliografisk information. På platformen kan man danne forbindelser til andre fagfolk og overvåge hvad andre tilføjer til deres bibliotek

 

3.3. Kuratering på nettet

 
Kuratering er til tider blevet opfattet som stående i modsætning til det egenhændigt at skabe noget kreativt. Med de enorme mængder af information, der produceres på nettet, har kuratorrollen imidlertid opnået større anerkendelse. Kuratering er i således i stigende omfang blevet en del af virksomheders forretning og værdiskabelse: Apples App-store er en platform for salg af software, men det er via kurateringen af de forskellige apps at platformen giver værdi for brugeren. Googles USP er ligeledes algortimen, der sorterer, filtrerer og præsenterer informationerne, der hjælper brugerne på vej.
 
Lige som det kan være inspirerende i forhold til ens faglige udvikling at holde sig opdateret om andre kilder, kan det være værdifuldt selv at agere som kurator og dermed bidrage til en filtrering af informationsstrømmen på nettet. Som kurator validerer man et givent indhold, reflekterer man over det og perspektiverer man det for andre interesserede brugere.
Kuratering kan foregå helt enkelt ved at man liker indhold på sin facebookprofil eller tilkendegiver sin holdning i kommentarefeltet på LinkedIn. Men det kan også ske via særlige kuratorplatforme som er designet til validering og evaluering af information, fx gennem en platform som Scoop.it.
 
 

Figur 5: Scoop.it er en tjeneste, der gør det muligt for brugeren at udvælge indhold fra nettet og præsentere det for andre i form af et e-magasin. Scoop.it kan anvendes til såvel at skabe et personligt overblik som at delagtiggøre andre i emner af faglig relevans

 

3.4 Deling

Sociale medier drejer sig først og fremmest om deling og de byder på en hidtil uset mulighed for at synliggøre ens faglige arbejde/forskning i forhold til bredere målgrupper, som ellers aldrig ville komme i nærheden af videnskabelige eller faglige tidsskrifter. Det er en form for faglig formidling, som betoner klar kommunikation til en bredere målgruppe – og til tider også interaktion hermed – til forskel fra den tradtionelle, envejskommunikerende forskningsfremstilling i tidsskrifter. Man kan eksempelvis dele sine foredrag/forelæsninger via Slideshare eller man kan lægge op til en diskussion via Twitter. Endelig kan man også via LinkedIn eller Facebook linke til en artikel, som man publicerer inden for at andet domæne.
 
Formidlingen via sociale medier baserer sig grundlæggende set på to byggeklodser:
  1. Hjemmesider/blogs, hvor man som formidler kan lægge sit indhold ud
  2. Medier, der muliggør deling og dialog.  
 
 
3.4.1 Hjemmesider/blogs
Blogs er websites, der spreder sig over et vidt genreregister. Generelt er indlæggene af forholdsvis personlig og holdningsbåret karakter. I trykte akademiske/ fagspecialiserede tidsskrifter formuleres tingene på en måde, der ville få mange modtagere til at stå af. Blogs udgør til forskel her fra en let tilgængelig og billig formidlingsteknologi i forhold til bredere målgrupper (faglige interessefæller, studerende, professionelle/praktikere). Bloggen giver afsender mulighed for at nå bredt ud med sine forskningsresultater, at præge den verserende debat samt for at modtage umiddelbar feedback. Bloggen betoner dialog og kan hermed bidrage til at nedbryde den traditionelle barrierre mellem teoretikere, forskere og mere praktisk og projektorienterede interessede.
 
 
 

Figur 6: Bloggen kan som værktøj bruges til at brainstorme på indhold til specifikke artikler og fagbøger; den kan anvendes som supplement til distribution (hvis man fx publicerer en kronik i en avis); den kan fungere som populærvidenskabeligt supplement til fagartikler, viderebringe referater fra konferencer osv. (Illustrationen stammer fra et konference-referat publiceret på LinkedIn’s blogmodul).
Sætter man sig for at producere et blogindlæg, kan man med fordel starte med at skitsere en strategi og en form, som imødekommer de krav til læsning og formidling for det pågældende medie, som findes på nettet (se apendiks).

 
3.4.2 Medier der muliggør deling
 
Når først man har skrevet og publiceret et indlæg i et medie eller på en platform, drejer det sig om at få det delt og kommenteret på de sociale medier. Til delingen kan man afhængig af form og målgruppe vælge en Facebook-side, en YouTube-kanal, LinkedIn eller andre medier. Der findes sociale platforme specifikt målrettet akademisk og faglig formidling, men disse når sjældent lige så bredt ud som de store platforme som Twitter og Facebook.
 
 
 
Figur 7: Academia.edu er et socialt netværk for akademikere. Det giver mulighed for at poste artikler, CV samt andet indhold. Lige som med Facebook er formålet her at forbinde afsenderen med et netværk, der deler hans eller hendes interesser. Derfor bliver den nye bruger, der første gang logger sig ind på Academia.edu også spurgt om faglige interesser. Det er en søgevenlig platform og artikler der publicerers her rangerer højt i Google. Til gengæld er platformen primært målrettet formidling – ikke dialog. 
 
 
 


Figur 8: Twitter kan bruges til at følge centrale fagpersoner og skabe overvågningslister over forskellige kategorier af relevante følgere. Mediet kan imidlertid også anvendes til informationssøgning omkring fagligt relevante emner gennem søgefeltet eller via søgeværktøjer som Keyhole.co.
Man kan anvende mediet til at komme tæt på interessante og inspirerende forskere, til at få nye impulser og ideer, til publicering af  og opdateringer fra begivenheder (konferencer og seminarer), til at skabe opmærksomhed omkring blogindhold, nye udgivelser samt som læringsplatform m.m. Mediet byder endvidere på muligheden for crowdsourcing og understøttelse af faglige aktiviteter.

 

Apendiks 1: Strategi for produktion af blogartikler

 
Bred målgruppen ud – og indret formidlingens form og indhold herefter
 
Traditionelt formidles faglige emner igennem fagtidsskrifter, kronikker og lignende print-baserede medier, hvor kommunikationen foregår envejs: fra ekspert til fagfæller og/eller en relativt klart defineret målgruppe. På sociale medier kan kommunikationens formål med fordel defineres bredere: dels i forhold til en målgruppe, der er mere heterogen, dels i forhold til en mere markedsorienteret præmis (a la: ”Hvad kan denne teori/pointe bruges til?”).
 
Før man begynder at skrive, bør man indkredse målgruppens profil (behov og interesser). Det at modtagerne i reglen udgør en broget gruppe indebærer, at man skal være opmærksom på at vinkle sine artikler på en måde, der får de teoretiske pointer og den praktiske (og eventuelt økonomiske/kommercielle) nytteværdi til at fremstå særdeles klart.
 
Temaer, struktur og indhold
 
Vælg indhold/tematik ud fra mediets egenart samt ud fra hvor godt det egner sig til at give læserne en omsættelig nytteværdi. Indkreds indholdsområder med dette i baghovedet. Det kan eksempelvis være uddrag af publikationer, kommentarer i forhold til medie-aktuelle emner, præsentation af foredrag, anmeldelser, indlæg af gæstebloggere.

Blogs har deres egne konventioner. Generelt fungerer overordnede indgangs-spørgsmål derfor godt (”Hvorfor stiger danskernes forbrug af…?”). Det samme gør løsningsorienterde overskrifter (”Sådan undgår du shitstorms”) samt og/eller lister (”5 faldgrubber du skal undgå”). Men der er flere undtagelser fra reglen: Blogindlæg, der anlægger en mere analytisk og undersøgende tilgang, der frakobler sig de gængse konventioner, kan godt fungere – såfremt vinklingen er skarp.
 
Timing
Læg en plan for hvor tit og hvornår nyt/supplerende indhold skal lægges op. Det er vigtigt for læser-stabiliteten at brugerne kan forvente en vis publicerings-rytme.
 
Tone of voice
Tone of voice angiver bloggens samlede redaktionelle ”stemme”, som den fremgår via tekster, billeder og andet indhold. Stemmen kan være akademisk, mere populær-videnskabelig, humoristisk eller noget helt fjerde. På faglige blogs blandes det professionelle og det personlige ofte sammen (det er et nøgleelement i bloggens genreregister), og derfor kan det være vigtigt at udvikle en stemme, der formår at veksle mellem de to registre – uden at det skaber forvirring eller virker unaturligt. Læseren må gerne fornemme at registerskiftet fra det personlige til det faglige/professionelle foregår ubesværet (og dermed giver indtryk af en ’hel’ afsender).
 
Skrivestil og sprog
Traditionel akademisk formidling præges af fagterminologi, videnskabelig metakommunikation, stringent argumentation, perspektivering i forhold til den faglige status qvo etc. Blog-kommunikation kendetegnes ved en mere åben og blød retorik. Den stiller spørgsmål, inddrager muligvis afsenders egen person (oplevelser og holdning) i teksten, og lægger eventuelt op til dialog.
Normen for skriftsproget på nettet har hidtil været at man skulle skrive kort, bruge mange punktummer og bulletpoints samt undgå verbalsubstantiver m.m. Råd som disse udfordrer enhver formidler og læser af fagligt indhold, for de har en tendens til at undergrave den indholdsmæssige nuancering og præcision. Holder man sig som faglig formidler (af indhold, der reelt er komplekst) til at altid at formulere sig i korte sætninger med lavt lixtal, kommer teksten ofte til at fremstå overfladisk. Man kan øge læsbarheden ved hjælp af nogle af de nedenstående greb:
 
  • Skriv aktive sætninger hvor aktøren er subjekt (”Erhvervsskolerne tager tiltag til…” i stedet for ”Det vil blive undersøgt om…på erhversskolerne”)
  • Gør det abstrakte konkret gennem kognitive greb, der får hjernen til at danne forbindelser: Skab historier med en aktør og en handling, foretag sammenligninger, understreg forbindelser med ”derfor”, ”af den årsag”, brug metaforer, mv.
Lingvisterne og filosofferne Georg Lakoff og Mark Johnson opererer (ud fra et kognitivt perspektiv) med forskellige metafortyper, der hver især tjener forskellige kommunikative formål – og som med fordel kan anvendes i forbindelse med korte tekster på nettet/i en blog, der hurtigt skal kommunikere på en klar og mindeværdig facon: Orienteringsmetaforer (ved hjælp af hvilke følelser og værdier formidles via rum, som når man siger ”hun skraber bunden” eller ”han rangerer meget højt”). Ontologiske metaforer (ved hjælp af hvilke abstrakte størrelser gøres mere substantielle/afgrænsede og dermed håndterbare, som når man siger ”den digitale generation skal lære at håndtere sin sociale fobi” (som om fobien var en afgrænset størrelse)). Strukturelle metaforer (som gør det muligt at sammenligne to forskellige erfaringsområder), som når man siger ”min hjerne kan slet ikke lagre al den input!” (som var den en computer), eller når man beskrive en diskussion med følgende ord: ”De kastede sig over hinanden som frådende hunde” (som var det en primitiv slåskamp på liv og død) eller ”hun gik taktisk til ham: i det øjeblik han lod sit forsvar falde, satte hun ind med det dødbringende stød” (som var der tale om en krig).
Vælger man sine metaforer med omhu, indprenter tekstens pointer sig effektivt hos modtagerne. Det samme gælder desværre også hvis man sjusker med dem og ikke tager højde for mulige utilsigtede associationer (det fungerer således ikke at kalde tidligere præsident Obama for en ”atletisk abekat”, selv om man som dansker måske forbinder noget positivt med det. Det gør amerikanerne ikke). (Læs mere om brugen af metaforer i Lakoff og Johnson 1980/2002; Bjerg 2017)
 
Titel
 
Skriv en interessevækkende titel på indlægget. Husk på at de fleste blogværktøjer bruger titlen som URL, som indgår i søgemaskinens register. Gør den kort og let tilgængelig og indføj gerne et nøgleord i titlen, som målgruppen må forventes at søge på.
 
Indholdselementer
 
Traditionelle fagartikler inddrager kun illustrationer i det omfang de har informativ værdi, men i forbindelse med blogindlæg skal man opererer med bredere og blødere brug af illustrationer. Eftersom søgemaskiner vægter indhold med billeder er det en god ide at illustrere indlægget med relevante billeder med supplerende undertekst.
Man skal i den forbindelse være opmærksom på ophavsretten. Ifølge den må man fortrinsvis anvende egne billeder eller billeder fra billeddatabaser funderet i Creative Commons, fx Pixabay eller Pablo på http://bufferapp.com/pablo
Brug mellemtitler som fastholder læserens opmærksomhed og skaber en rød tråd, og tilføj links til andet indhold, som kan uddybe tekstens indhold. Links giver som tilgængelige kildereferencer teksten merværdi som faglig ressource og understøtter dens troværdighed.
Brug bulletpoints i de sammenhænge, hvor brugeren har brug for at danne sig et overblik over indholdet.
Tilføj sidst men ikke mindst en Call to Action i slutningen af teksten i form af eksempelvis ”læs mere” eller ”besøg vores hjemmeside”.
 
Tags
Giv blogindlægget relevante tags, som gør artiklen søgbar på de relevante ord.
 
Tænk SEO ind i artiklen
Formidling på nettet og de sociale medier drejer sig om at blive set og delt. I tillæg til at kommunere klart til modtagerne på den anden side af skærmen, er der andre ting man kan gøre for at forbedre artiklens placering på resultatlisten som for eksempel anvendelsen af nøgleord og links. Brug derfor aktuelle nøgleord, som de potentielle brugere vil indtaste, når de søger inden for et fagspecifikt område. Det må gerne være Long-tail-nøgleord, som gør det muligt for brugere med meget konkrete interesser at finde frem til teksten. Nøgleordene kan med fordel indgå i overskriften – men skal under alle omstændigheder altid indgå naturligt i teksten.
Interne links, der fører læseren til andre relevante informationer på hjemmesiden, har en særlig god SEO-mæssig effekt. Links skal også indgå naturligt i teksten, og det skal være tydeligt for læseren, hvad de bliver ført videre til.
 
Apendiks 2: Twitter som værktøj i faglig vidensudvikling
 
 
Twitter er en platform der kan hjælpe dig med at udvælge viden og udvide din horisont med viden og kommentarer. Twitter er således velegnet til faglig formidling og udvikling, dialog og deling at dele ud af faglighed –i og med at mediet både kan anvendes i søgning, deling og kuratering. Twitter anvendes således også i stigende grad i udviklingen af faglige netværk, og den uformelle formidling i microblogging kan udgøre et vigtigt bidrag til faglige vidensprojekter.
 
 
Søgning – find informationer, de rette hashtags og de rigtige personer
Twitter anvendes af en række institutioner og personer som alternativ kanal for nyheder, pressemeddelelser, samt fagligt indhold - og mediet kan med fordel bruges som søgekanal. Man kan søge på overbliksskabende  hashtags og emner, og man kan vælge at følge personer som er relevante indenfor ens fagområde og som kan tilføre ideer og inspiration til ens faglige arbejde.  Twitter har i denne sammenhæng en række bibliotekariske systemer der kan bidrage til at skabe overblik, fx kan du oprette lister med specifikke emner eller folk. Gennem Twitter trends får du desuden en algoritme-bestemt forslag til relevante populære emner baseret på dine følgere, og det kan tillige give mening at undersøge, hvilke lister dine favoritter har eller selv indgår i.
Deling og dialog
 
Twitter er velegnet til at distribuere pressemeddelelser, nyheder men også faglig ekspertise hvilket har relevans i forhold til faglig profilering, relationsopbygning og vidensudveksling.
I en netværksbaseret og vidensbaseret verden er dit omdømme uhyre vigtig og her kan Twitter være et værktøj til at præsenterer din faglighed og gøre dig relevant for andre handler.
Man kan selvfølgelig vælge kun at følge nyhedsstrømmen på Twitter passivt, men det giver mere faglig troværdighed og respons selv at bidrage med dialog og produktion af indhold. Det kan være kommentarer på relevante emner og debatter, det kan være spørgsmål til netværket eller evt. svar til spørgsmål som andre har stillet – eller det kan være præsentation af dit faglige arbejde, relevante links til artikler og konferencer eller lign. der giver andre et billede af din faglige profil.
 
 
Figur 9. Du kan deltage i debat og diskussioner omkring relevante emner, fx gennem chat-værktøjet Twubs
 
 
 
Lær værktøjet
 
Som i andre formidlingssammenhænge kræver engagement på Twitter at du sætter dig ind i de særlige konventioner og værktøjer som præger Twitter.
Du skal eksempelvis huske at skrive en sigende bio på Twitter, der afspejler din faglige identitet. Her skal du ikke opliste alle dine ekpertiser, men fortælle hvem du er som fagperson: dine faglige interesser og det du brænder for.
 
Desuden skal man lære at håndtere platformens konventioner i forhold til sprog, kommunkation mv.  Et tweet  skal eksempelvis helst indeholde #hashtags og @handles for at blive spredt, og ligeledes kan det give god mening at inddrage fotos, video, links, infografikker etc. mhp. at skabe større interaktion og effekt.

 

Anvendt litteratur:

 
Bhaskar, Michael (2016): Curation – the Power of Selection in a World of Excess. London: Piatkus
Bjerg, Kresten (2017): Den digitale læsers hjerne. En skriveguide til fagfolk. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Carr, Nicholas (2010): The Shallows: How the Internet is changing the way we think, read and remember. NY: W.W. Norton & Company.
Dijck, José V. (2013): The Culture of Connectivity: A Critical History of Social Media. NY: Oxford UP.
Gibbons, Michael et al. (1994/2006): The New Production of Knowledge. The Dynamics of Science and Research in Contemporary Societies. London: SAGE Publications.
Lakoff, G. & Johnson, M. (1980/2002): Hverdagens metaforer. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Lakoff, G. & Dean, H. (2004): Don't Think of an Elephant - Know Your Values and Frame the Debate. Chelsea Green Publishing.
McLuhan, Marshall (2003): Understanding Media: The Extensions of Man. Critical Edition. California: Ginko Press.
Susskind, D. & Susskind, R.: (2015): The Future of Professions: How Technology Will transform the Work of Human Experts. NY: Oxford UP.
 
Netreferencer:
“Faglig formidling i digitale tekster” (downloadet juli 2017): http://bjergk.dk/wp-content/uploads/001_Faglig-formidling-i-digitale-tekster_v3_web.pdf
 

Giv din stemme

12 stemmer
4,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

42 JOB

Social Media Manager

Se alle job Indryk job

Job

Student

Frist: 18. december kl. 12.00

Employer Branding-konsulent

Frist: 15. december

Student

Frist: 20. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.