Rachel Botsman, som i mine øjne er the godmother of sharing economy - som hun dog kaldte collaborative consumption - har netop for et par dage siden givet sit bud på underopdelingerne af den nye økonomi, som i Danmark går under navnet "deleøkonomi".
Kært barn har rigtig mange navne. Men nu er der også en forklaring på navnene. Hvad de står for, og hvilke deleøkonomiske virksomheder eller organisationer som hører ind under alle de nye navne.
I min bog er deleøkonomi i virkeligheden deleteknologi, som giver overblik over uudnyttet kapacitet, som man kan komme i kontakt med vha internettet. Men jeg tager mig selv ud, da jeg har en kjolebyttebutik, hvor man ikke behøver at være på nettet, for at være med ;) Med andre ord: Det er ikke en let opgave, så tak for at Rachel har påtaget sig opgaven. Jeg påtager mig blot den ydmyge rolle at oversætte til dansk.
Jeg har herunder sat danske navne på Rachel's ordbog, og jeg har også sat danske eksempler på deleøkonomiske virksomheder her fra andelsbevægelsens eget land. Hvor vi i forvejen deler vore veje, vores skoler, vore sygehuse, uddannelse og et højt skattetryk med hinanden.
ADGANGSØKONOMI:
Systemer, der giver adgang til en vare, man ikke behøver at eje: Vigga.us
CIRKULÆR ØKONOMI:
Systemer, der øger afstanden mellem brug og smid væk: Resecond
FÆLLES FORBRUG:
Systemer, der genopfinder traditionelle markeds- adfærd - udlejning, udlån, bytte, deling, byttehandel i en skala, der ikke var mulig, før internettet: FarmBackup og BoatFlex, DriveNow, Lendino, FindRoommate,
ANDELSØKONOMI:
Systemer, der omgår de traditionelle formidlere og distributionskanaler: Fødevarefællesskabet og Andelshotellet.dk
GAVE ØKONOMI:
Systemer, der gratis giver varer eller tjenesteydelser uden forventning om fremtidig modydelse: By-Del, Byttemarked, Booomerang
TJANSEØKONOMI:
Systemer, der giver mikro-entreprenører mulighed for at tjene lidt ekstra: Ahandyhand, DenLilleTjeneste og Trunkbird
STRAKSØKONOMI:
Systemer, der øjeblikkeligt matcher købere og sælgere til at levere varer og tjenester straks: Instacart
KREJLER ØKONOMI:
Systemer, der forbinder købere og sælgere. DBA og Reshopper
LEJE ØKONOMI
Systemer, der giver folk adgang til at leje aktiver for et gebyr i stedet for at skulle eje dem: Lejdet og Car2Go
FÆLLES ØKONOMI:
Systemer, hvor enkeltpersoner deler uudnyttede ressourcer gratis eller for et gebyr: DelJorden, MinBilDinBil og GoMore
Du kan læse Rachel Botsman blog og ordbog på engelsk her:
https://medium.com/@rachelbotsman/the-sharing-economy-dictionary-of-commonly-used-terms-d1a696691d12#.mz8cqplbb