Christoffer Heisel


Christoffer Heisel

Christoffer Heisel

Karma: 0 (?)

Er dit brand værd at bruge tid på?
Streaming
 
Convinience-trenden er med digitalisering, automatisering og individualisering blevet en megatrend. Det skal være nemt at forstå og let at bruge produkter. Det skal også helst spare forbrugere for tid. Derfor er det vigtigt, at man som virksomhed udvikler og markedsfører sine produkter og services på en ny måde.
 
Danskerne har aldrig haft mere tid. Vores arbejdstid er gået fra 1.600 timer, til kun at være 1.400 timer om året. Det svarer til cirka 31 timer om ugen. Samtidig har vi aldrig været mere stressede. Tal fra Stressforeningen viser nemlig at 12% af danskerne oplever symptomer på alvorlig stress hver dag. 

Danskerne har aldrig haft mere tid

Vi arbejder markant mindre, og denne udvikling regner forskere med at se frem mod 2040. Forskning viser nemlig, at vi kan se frem til en arbejdstid på 35 timer om ugen i 2040

Danskerne har ikke tid til at lave mad eller vaske tøj. Vi finder dog stadig tid til at tjekke vores telefoner og arbejdsmail flere gange dagligt, selvom vi godt ved, der intet nyt er sket. 
 
Samtidig bruger vi flere timer foran fjernsynet og streamingtjenester. Undersøgelser fra Yougov viser, at to ud af tre danskere har mere end én streamingtjeneste til film og tv.

Polarisering i befolkningen 

Du tænker måske, at tallene kan være misvisende, for du bruger jo ikke flere timer foran fjernsynet, og alle du kender arbejder da mere end 31 timer om ugen. Det passer også fint ind i tallene, for danskerne har aldrig følt sig mere forskellige fra hinanden som de gør i dag. 
 
Danmark er på mange måder et paradoksalt land. Det ses særligt i den politiske debat, hvor partier såsom Nye Borgerlige og Enhedslisten vandt frem. Danskerne trækker simpelthen i hver deres retning. 
 
Et tydeligt eksempel på dette er, at vi har verdensrekord i at spise slik, men samtidig er vi også verdens største Ironman-nation.

Det skal være nemt og hurtigt

Tal fra Madkulturen viser, at danskerne i stigende grad køber færdigmad. Det er nu kun 50%, der laver mad selv, sammenlignet med 55% i 2016. Samtidig spiser 14% af danskerne udelukkende take-out eller færdigretter. Det er en stigning på 4% sammenlignet med 2016. 
 
Det ses også ude i supermarkederne. Convenience vinder frem. Nu kan du i alle supermarkeder få lækre færdiglavede alternativer til den hjemmelavede mad. Færdigretter er ikke længere noget man vælger med dårlig samvittighed, men derimod et smart tilvalg, hvor man ikke går på kompromis med smag og kvalitet.  
 
Convenience handler selvfølgelig ikke kun om mad. Vi ser store samfundstendenser, hvor flere ting er blevet gjort nemt og enkelt for danskerne. Vi betaler hurtigt med Mobilepay, klarer mails på farten med mobiltelefonen, ser underholdning på Netflix, finder alle tilbud samlet på én portal og bestiller maden leveret til døren med Nemlig. Alt dette gør vi for at få mest muligt ud af døgnets 24-timer.

Lidt for alle, eller alt for en

Som virksomhed skal man gøre op med sig selv, om forbrugerne mener, at man er værd at bruge noget af deres sparsomme tid på, eller om man i stedet skal fokusere på at hjælpe forbrugerne med at vinde tid til det, der er deres højeste prioritet. Man skal altså i højere grad behandle forbrugerne i nicher. 
 
Aarstiderne har haft stor succes med dette. De producerer kasser til de mange og til de enkelte. De har de grønne måltidskasser til vegetarer, veganere og pescetarer. De har forskellige livsstilskasser, der passer til den enkelte forbrugers diæt. Der er også de hurtige og børnevenlige kasser til familierne eller parret, der ikke orker at bruge hele aftenen i køkkenet. Med deres kasser har de simpelthen formået at ramme en masse nicher, og få alle nicherne til at føle de sparer tid, samtidig med at de bliver stjernekokke i deres egne køkkener.
 
Babykasse, der sælger bleer og babytilbehør på abonnement, er endnu et godt eksempel på et brand, der behandler forbrugerne som individer. Gennem deres abonnementsordning sammensættes en månedlige kasse med udstyr og tilbehør til forbrugernes baby, så forbrugerne får en følelse af, at den månedlige kasse er tilpasset forbrugernes unikke behov. 
 
Ingen af de ovenstående eksempler brander sig på at være nemme og hurtige løsninger. De ved nemlig, at det ikke er nok bare at være nem, for det er alle produkter efterhånden. De formår derimod at markedsføre sig på at være specifikt lavet til den enkelte forbruger.
 
Hvis dit brands stærkeste kort er at være nem, bør du genoverveje din forretningsidé. Det handler om at være relevant og differentiere sig. Der er ingen værdi i at have convenience mere, derfor fremstår brands, der udelukkende brander sig på at være nemme, som irrelevante og uinteressante.

Giv din stemme

10 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

34 JOB

Public affairs-konsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.