Christian Vangsø Bentsen


Christian Vangsø Bentsen
Waterfront Bashing
Nogle brancher trives bedst hvis der kan udpeges en »uartig dreng«. I bank-branchen er det Danske Bank der er »uartig«. I avisbranchen er det Ekstra Bladet og B.T. og i Magasinbranchen er det Se & Hør. I det politiske landskab er det Dansk Folkeparti og i kommunikationsbranchen er det Waterfront der virkelig er »uartig«.'
 
I de fleste brancher, også i bank-branchen, er det imidlertid god latin ikke at tale dårligt om en konkurrent. Det skyldes flere ting men først og fremmest at »intern branchekritik« ikke blot skader konkurrenten men derimod kompromitterer branchen som helhed.
 
Af alle burde kommunikationsbranchen kende mantraet og selvfølgelig rådgiver K-branchen også deres kunder til ikke offentligt at udtale kritik af konkurrenter.  
 
Desto mere besynderligt er det at de hårdeste kritikere af »Waterfront« er branchefolk. I den, på alle tænkelige måder, formidable film The Matrix siger Morpheus »Neo, sooner or later you're going to realize, just as I did, that there's a difference between knowing the path, and walking the path«.
 
Først og fremmest er det værd at bemærke at Waterfront uden tvivl er den mest omtalte danske kommunikationsvirksomhed. Ikke færre end 7000 gange er bureauet i løbet af de sidste 10 år beskrevet i den danske presse. Og presse på en kommunikationsvirksomhed er ganske enkelt dårligt. Ikke for det omtalte bureau men derimod for branchen.
 
En anden af branchens ældste danske kommunikationsbureauer er Burson-Marsteller. Vi ved alle nu at direktøren derfra skal assistere Eivind Kolding. Tilbage i 2006 var bureauet også så sultne efter penge at de på den ene side løste opgaver for forbrugerrådet samtidig med at de, mod klækkelig betaling, rådgav modparten til hvordan kritikken fra forbrugerrådet bedst kunne imødegåes. Det er altså 9 år siden.
 
Tag et bureau som Operate. Gæt engang om ikke John Pedersen der er direktør i Operate sidder i Danidas oplysningsudvalg sammen med et par af hans øvrige kunder nemlig Dansk Røde Kors og Mellemfolkeligt Samvirke. Det er i sig selv, ikke kriminelt, men mere end betænkeligt. Den egentlige katastrofe er at Operate A/S ligeledes løser opgaver for Danida/udenrigsministeriet. Der er naturligvis tale om kasketforvirring på et højere plan. Og den eneste grund til at Operate A/S er røget på redaktionernes radar er naturligvis branchens egen pinagtige insisteren på at bashe Waterfront. Lige nu er spørgsmålet om rigsrevisorerne går ind i sagen og om det ultimativt, uanset ansvar, Belaster Christian Friis Bach. I så fald er der oveni købet risiko for at de Radikale ligeledes belastes, idet Uffe Elbæk jo allerede, i flere omgange,  er taget i at forfordele venner. Risikoen er at hele regeringen belastes.  
 
Lotte Hansen tog en tur i Ekstra Bladet i weekenden – og uanset man kan diskutere problematikken så var det ikke godt for branchen og slet ikke for kunderne. Om det styrkede Hansen Agenda må tiden vise. Det er imidlertid ikke første gang varedeklareringen mangler hvilket fører til spørgsmålet om også B.T. belastes af Lottes forretningsetik?
 
Her er ikke engang nævnt toppen af isbjerget. På nuværende tidspunkt tyder det på at foråret bliver tumultarisk for branchen. Der kommer et pusterum i agurketiden mens efteråret bliver den helt store katastrofe for en branche der dybest set, kommunikationsmæssigt, har skudt benene af sig selv i sin iver efter at kompromittere et relativt ligegyldigt bureau som Waterfront.
  
Tilbage står at K-branchen, helt åbenlyst, ikke selv formår at løfte den opgave de mod betaling udfører for andre.  
 

Giv din stemme

10 stemmer
4,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

25 JOB

Kommunikationsrådgiver

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationskonsulent

Frist: 11. juni kl. 12.00

Student

Frist: 7. juni

Kommunikationskonsulent

Frist: 2. juni kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.