Christian Vangsø Bentsen


Christian Vangsø Bentsen
Falsk varedeklaration
BT er ganske frivilligt i færd med at smide al troværdighed over bord
 
Lotte Hansen er »politisk kommentator« på dagbladet BT.
Rigtig mange kender Lotte Hansen af den simple årsag at hun fyldte sendefladen på DR2 i selskab med Qvortrup og Jersild.
Efter »Jersild og spin« rykkede Lotte videre til Advice, så Politiken efterfulgt af GCI Mannov afsluttende med stiftelsen af HansenPR. Sidstnævnte har sidenhen ændret navn til Hansen Agenda men det er for de fleste ret ligegyldigt.
 
Det er imidlertid interessant at BT i deres beskrivelse af deres politiske kommentator ikke bemærker at Lotte Hansen er stifter, ejer og administrerende direktør i et firma der sælger ydelser til primært offentlige institutioner.   
 
BT beskriver Lotte på følgende måde: Lotte Hansen er journalist og politisk kommentator på BT. Hun har en baggrund som presserådgiver i både By-og Boligministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
 
På Hansen Agendas hjemmeside er der ikke ét ord om at direktøren har fri adgang til spalterne i BT. På Wikipedia har ingen fundet anledning til at opdatere artiklen på Lotte Hansen siden 6. juli 2011.
BTs læsere ved ikke at Lotte Hansen aflønnes for at skabe værdi for en række offentlige institutioner. Kunder hos Hansen Agenda ved ikke at direktøren har adgang til spalterne i BT. Og Wikipedia er ikke opdateret med informationen. På linkedin omtales det heller ikke at Lotte er »politisk kommentator« på BT.
 
Hvis ikke det var fordi det hele var så åbenlyst pinligt ville det være til at græde over. BTs noget forvirrede chefredaktør slår på tromme for at pressen skam sagtens selv kan håndtere deres mandat. Det samme mener læger, revisorer og advokater.
 
Enten lægger BT sig fladt ned en af de nærmeste dage eller også går de en krise i møde. Og hvis ikke Lotte Hansen omgående opdaterer Wikipedia, Linkedin, Hansen Agenda samt hendes profil på BT så risikerer hun at sætte mange års hårdt arbejde over styr.
 
Foreløbigt er hun et ikonisk eksempel på hvor dårligt man kan kommunikere. Og ironien er naturligvis at hun lever at rådgive andre om hvordan man gør det bedst.
Bededagsferien er tiden til at rette detaljerne – der hvor djævlen typisk ligger og hygger sig.  
 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

37 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Job

Press Manager

Frist: 10. juli kl. 12.00

presserådgiver

Frist: 22. juli

Kommunikationskonsulent

Frist: 3. august
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.