Blog af Bjørn Erik Brandsæter Helgeland
Hvorfor er pessimisme i så høj kurs på alle nyhedsflader? Hvorfor kan folk bedst lide at høre, at verden går ad helvede til, hver gang de åbner for nyhederne på skærm eller print? Det er svært at argumentere for, især i en tid hvor den Europa er maksimalt presset.
Udfordringen for en optimist, der siger at verden helbredssituation er ved at få det bedre, vores fælles økonomi går den rigtige vej, er at flertallet tænker at du er både naiv og ufølsom for pessimistens verdensbillede. Hvis du på den anden side, siger som flertallet: ”Katastrofe er umiddelbart forestående”, kan du forvente ros og fælles opbakning.
Vi svælger os i film og reportager, der ruller i fejltagelser som i hele verden ryddede forsiderne. Ved gud, var det amerikanske energiselskab Enrons undergang en skandale. Boligboblen og de amerikanske ”Subprime” lån blev et problem, der ikke bare væltede investeringsbanker som Lehman Brothers. Finanskrisen gjorde det rigtige onde, ved hele den europæiske banksektor i det øjeblik, da mange boligejer i USA ikke kunne betale deres lån tilbage i 2007.
Men samtidig under finanskrisen, kunne du med fordel holde øje med flere medicinske gennembrud, opleve vedvarende succes virksomheder som Apple, Starbucks, Amazon eller vores eget ABAX. Se de spænende perspektiver for selvkørende biler og anden teknologi til gavn for menneskeheden. Alt samme positive aktiviteter, der er lykkedes i skyggen af al den megen negative snak om krise og ulykke.
Pessimisme ses som smartere og mere kompetent, hvor optimisme lyder overfladisk. Hvorfor er det sådan?
- Er du Optimist, synes du uvidende om risici. Standard pessimisten ser mere intelligent ud i den brede offentlighed.
Men det er en forkert måde at se på optimisme. Selv de største optimister, ved at der er bump på vejen. De acceptere det faktum, at vi vil jævnlig vil opleve økonomiske recessioner, krige, flygtningepanik, og sygdoms pandemier. Men de forbliver optimistisk, fordi de ved, at, ligesom universet, vil sunde markeder vokse. For en pessimist er en dårlig begivenhed, slutningen på historien. Hertil og ikke længere.
- Pessimisme er "SÆLG, komme ud, Løb bort, før det hele vælter". Det er en aktiv handling, du nødt til at tage lige nu. Optimisme er for det meste, "Bare rolig, hold kursen, der sker ikke noget".
Skulle vi ikke lytte til pessimisterne? Selvfølgelig skal vi det. De har i deres pessimisme, den bedste indikation af, hvad der måske er uholdbart. Dermed er de også katalysator for, hvad der skal ændres. De ansporer iværksættere til at arbejde med deres krøllede hjerner og dermed skabe helt nye veje. Tænk lige på serie iværksætteren Elon Musk og Tesla. Med salget af Paypal blev Musk hovedrig, straks satsede han hele butikken på udviklingen af Tesla Motors og rumprogrammet SpaceX. I 2007 han var få dage fra det hele kollapsede. Men Elon Musk var og er en super optimist, med en tyrkertro på fremtiden. I dag god for 15 mia. USD, jævnfør Forbes.
I 2010 startede vi det ABAX vi kender i dag, på Torvet i Larvik med 6 ansatte og en tro på fremtiden. 6 arbejdsomme år senere er ABAX en international spiller i 6 lande og over 300 ansatte og en solid vækst forude. Der har flere flere bump på vejen hertil, men med optimisme og hårdt arbejde er vi sammen lykkedes.
Det er med en optimistisk indstilling, at menneskeheden med fordel vil kunne løse verdens største problemer – nu og i fremtiden.
Virkeligheden er desværre den, at pessimisme er ikke bare mere udbredt end optimisme, det lyder også smartere. Det har altid været sådan. Den engelsk filosof og økonom John Stuart Mill skrev 150 år siden: "Jeg har observeret, at ikke den mand, der håber, når andre er i fortvivlelse, men den mand, der fortvivler, når andre håber, bliver beundret som en vismand."
/Bjørn Erik Brandsæter Helgeland