Asger Liebst


Asger Liebst

Asger Liebst

Karma: 687 (?)

Forfatter:

44


artikler

7


indlæg

Grøn i hovedet

Mens vi utålmodigt venter på, at skov og hegn grønnes, har flere virksomheder taget forskud på forårets glæder og svunget den grønne pensel.

I Københavns Kommune ledte overborgmester Bjerregaard efter en metode til at markere kommunens forestående værtsskab for den internationale klimakonference samt kommunens egen klimaplan, der skal gøre CO2-udslip til en by i Rusland. Hvordan synliggøres sådanne uhåndgribelige størrelser? Man kunne male alle kommunens bænke grønne. Men det ville koste kassen og næppe vække megen opsigt, da bænkene i forvejen har den pågældende farve. Eller man kunne blive grøn i hele brevhovedet, som hidtil har været prydet med byens våben i rødt. Som sagt så gjort – ud fra begrundelsen, at »den grønne farve signalerer klima med håb for fremtiden«, som det hedder i det politiske beslutningsgrundlag. For ikke at forvirre de almindelige borgere, der fra tid til anden modtager skrivelser fra kommunen, er det dog besluttet, at de fortsat får breve med rødt bomærke. Det grønne er forbeholdt informationsmaterialer og borgmesterkontorernes finere korrespondance. Grundet magtens deling i den københavnske styreform er den nye farve dog ikke trængt helt igennem. Blandt andet kulturborgmester Allerslev fra Venstre synes, at farveskiftet er noget pjat, som hun ikke vil spilde papir på.

Mere kæft, trit og retning er der i DSB, også selv om togvirksomheden ikke længere styres af en generaldirektør, men blot en administrerende af slagsen. DSB’s ledelse synes, at skidt havde samlet sig i logoets kroge, farven på navnetrækket var blevet grumset i brug, og utilfredse kunders kritik havde sværtet firmaets ansigt. Så ind i vaskemaskinen med personligheden, kør hele det kulørte program, og ud kommer et glimtende grønt bomærke.

Sådan skifter moden. I 1970’erne meldte DSB sig ind i moderniteten med røde tog, rødt navnetræk og hyggelige plakater af Per Arnoldi.Toget fremstod som den socialdemokratiske velfærdsstats – nå ja – flagskib. Alle passagerer var i samme båd, og den lugtede en smule af gammel leverpostej og sodavand med citronsmag. Tyve år senere skulle er mere til at drive værket. Alt, hvad der smagte af arbejderklasse og jovial folkelighed, var forældet i en tid, hvor rødt var noget, man forsøgte at undgå på bundlinjen. Business-folket luftede deres blærerøvsslips, og DSB blev blåt som i luftfarten. Men nu er det blå blegnet, fordi isflagerne river sig løs på Antarktis. En tsunami af greenwashing skyller gennem klodens koncernkontorer, og en del hopper på bølgen.

Man må lade DSB, at firmaet faktisk har noget at have sin nye farve i. Togtransport forurener mindre end bilkørsel, og S-toget er endda fri for CO2-udledning, da det bevæger sig ved strøm fra vedvarende energikilder. Så det grønne kører på skinner. Sortere ser det ud for passagererne, der kan komme til at vente årtier på effektfulde forbindelser, fordi regeringen stort set kun har afsat penge til at forny – signalanlæggene.

På linje med Københavns Kommune afstår DSB fra at ændre design ude i den tredimensionelle verden. Perronskilte og tog ligner sig selv, man er kun grøn på papiret. Spørgsmålet er, hvad en virksomhed fortæller om sig selv, når ændringen af dens personlighed så åbenlyst er delvis eller midlertidig. At alt det grønne er halvhjertet?

 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

46 JOB

Communications and Marketing Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.