Webanalyser – marketing på nettet

Virksomheder er som regel meget opmærksomme på at lancere deres produkter ud fra de nyeste og bedste marketingstrategier, og de lægger stor vægt på designet, indretningen og imødekommenheden af deres butikker og kontorer. Men når det kommer til hjemmesider på internettet, har de fleste virksomheder et blindt øje, skriver regional director Jesper Frederiksen fra NetIQ i et debatindlæg.
af Nina Lusty


- På internettet er det kun hver femte virksomhed, der bekymrer sig om, hvordan brugerne spadserer rundt på deres hjemmesider, og det giver en rodet forretning, hvor kunderne efterlader indkøbsvognene halvfulde og forlader hjemmesiden uden de varer, de oprindeligt var indstillet på at købe, skriver Jesper Frederiksen. Her ville en webanalyse kunne hjælpe. En webanalyse er i virkeligheden ganske almindelige marketingprincipper om kundeadfærd overført til internettet, og flere virksomheder har allerede oplevet øget salg, efter at de fik en webanalytiker til at rydde op på hjemmesiden. Der er dog stadig et stort behov for øget brugervenlighed på danske virksomhedshjemmesider, og dette er paradoksalt, fordi det faktisk er noget enklere at måle kundeadfærd på nettet end i det lokale supermarked, skriver Jesper Frederiksen.

Erhvervsbladet 04-07-2002

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også