Internettet som salgs- og
informationsmedium har et problem: Den forventede forvandling fra Bruger til Forbruger
lader vente på sig. Ventetiden bruger virksomhederne på at holde på vejret og
budgetterne indtil de får gode grunde til at investere større summer i at møde deres
målgrupper på Internettet.
Usikkerhed om det overhovedet kan betale
sig at investere i et ambitiøst website, får derfor nogle virksomheder til at konvertere
imagebrochuren til en hjemmeside. Det er en løsning, der i sidste ende kan blive dyr. For
det er ikke nok at vise, at man eksisterer. Man må også overbevise om at man er værd at
besøge her - og uden for Internettet.
Et fornuftigt alternativ til at stå
stand-by med imagebrochuren på Internettet, er analyse af den enkelte virksomheds
situation på nettet. Vel at mærke analyse, der flytter fokus væk fra diskussioner om
mediets fremtid og muligheder over på en målrettet interesse for brugernes præferencer
og behov. Analyse, der ikke fortaber sig i diskussioner om, hvad der rent teknisk kan lade
sig gøre til diskussioner om, hvordan virksomheden rent faktisk når brugerne.
Gammel vin på nye flasker
Problemet med Internetanalyse er, at mediet
er nyt. De metoder, man normalt bruger til at hente information om medieeffekt, kan
dårligt overføres til Internettet, fordi mødet mellem afsender og modtager er
fundamentalt anderledes. HCI – Human Computer Interaction – er ikke kun et
teknisk fænomen, men i lige så høj grad et psykologisk. Derfor må man benytte nye
metoder, der fungerer på mediets præmisser.
De mest fremherskende metoder er
web-questionnaires og fokusgrupper. Begge udmærkede metoder til at få kvantitative- og
kvalitative input, men problemet er, at de er gammel vi på nye flasker. Og de duer ikke
til at komme ned i materien; til at svare på, hvordan brugeren dybest set opfatter et
site. Hvordan det virker på ham både i praktisk forstand ifht. navigering og i
psykologisk forstand; hvad han føler/synes/mener om det, han bliver præsenteret for på
skærmen.
Vil man vide, hvad der overbeviser
brugeren, bliver man nødt til at møde ham på hans private eller professionelle
territorium og registrere, hvad der sker i mødet mellem ham og sitet.
Heuristic Usability Evaulation
En metode, der er udviklet til
HCI-sammenhænge, er usabilitytesten. Det er en kvalitativ metode, der belyser sitets
brugervenlighed – såvel praktisk som psykologisk. I Danmark tester man typisk efter
de principper, som den danske web-guru Jakob Nielsen, har lagt for det, han kalder
Heuristic Usability Evaluation (se evt. www.useit.com).
Metoden er en såkaldt
tænke-højt-protokolanalyse. Princippet er, at man finder mellem 5 og 15 respondenter
– "eksperter" – som screenes udfra kriterier om at de både må kende
til det emne, der testes, og være så drevne brugere af Internettet, at de kan vurdere
det ud fra 10 tommelfingerregler (heuristikker) om brugervenlighed på Nettet.
Finder man personer, der matcher kravene,
vil det som regel også være mennesker, der er i stand til at begrunde deres synspunkter
om det, de ser på skærmen. Det er netop disse synspunkter, der er testens ærinde at
indsamle.
I praksis foregår det på den måde, at
testlederen interviewer respondenterne én for én mens de browser og tænker højt. Alt
optages på bånd eller video. Efterfølgende bearbejdes de indsamlede data, og kunden
får en rapport med konkret og begrundet information om, hvordan eksperterne har det med
den webløsning, de har testet.
Respodenter af kød og blod
Hos Wilke Markedsanalyse benytter vi
grundstammen i testen, men vi har lagt til og trukket fra de steder, hvor vi syntes Jakob
Nielsens metode ikke slår til i en dansk Internetsammenhæng.
F.eks vidner heuristikkerne og
ekspertkravet om, at metoden oprindelig er lavet til test af softwareprogrammer. Her kan
man med fordel teste for at finde fejl udfra "one-size-fits-all"-parametre. Men
Internettet er organisk; det, der virker fejlagtigt i dag, kan være blevet norm i morgen.
Bla. derfor foretrækker vi, at respondenterne browser uden heuristikker og tænker højt
ud fra "de frie associationer" (uden at vi dog lukker Freud med ind i lokalet af
den grund!)
Det er hensigtsmæssigt, at respondenterne
findes ved en selektiv udvælgelse (der er simpelthen for få brugere til at det kan
betale sig at finde dem via Canvas), men de må ikke være eksperter. Som med fokusgrupper
er det et problem, hvis testeren er "professionel", for så er han eller hun for
biased i sit forkendskab til emnet og metoden.
I Internetsammenhæng er det især
uheldigt, fordi folk med et professionelt forhold til mediet typisk har mistet deres
uskyld og glemt, hvordan det var at være bange for at downloade en application eller
klikke på submit-knappen. Derfor skal respondenterne være mennesker af kød og blod.
Interessentmodellen
Den samlede viden om, hvordan forskellige
segmenter reagerer på forskellige website, er endnu så lille af omfang, at brugernes
præferencer er helt eller delvist ukendte selv for folk, der køber og producerer
websites. Man kan nemlig ikke forudsætte, at de tænder på det, de plejer at tænde på.
Deres behov er ikke så gennemanalyserede, gennemtestede og gennemprøvede, som det er
tilfældet med nøjagtig de samme menneskers forhold til mere kendte medier som tv, print
mv. Skal man danne sig et billede af, hvad der overbeviser dem, må man finde ud af, hvad
der foregår rundt om dem – hvilken historisk-, fysisk- og psykisk kontekst, de
optræder i, når de sidder foran skærmen.
Når vi skal finde respondenter, leder vi
derfor efter de intenderede brugere til sitet, der testes. Til det benytter vi en
Interessentmodel. Med den kan man struktureret undersøge alt det, der foregår rundt om
og inden i de brugere, sitet henvender sig til.
|
Historisk kontekst |
|
Psykisk kontekst |
(For-)Bruger |
Fysisk kontekst |
|
Handlemulighed |
|
Interessentmodel © Wilke Markedsanalyse
Interessentmodellen stiller de spørgsmål,
der er relevante ifht. til bruger og site: Hvor er brugeren, når han eller hun, forventes
gå ind på sitet? På arbejde eller hjemme? Financierer han selv telefonregningen og
farver det hans forhold til ventetid på Nettet? Hvor meget erfaring har han med at
navigere? Skræmmer et plug-in? Provokerer animationer ham? Har han betalingskort? Har han
betalingskortfobi? ect.
Ved at afdække alle disse faktorer, kan
man destillere sig frem til brugerens situation. Og dermed hans eller hendes vilje, behov
og mulighed for at handle – i begge ordets potenser: at reagere og at købe.
At designe et site udfra en idé om, at
brugeren og forbrugeren er én og samme person, at reklame er reklame uanset om det er på
print eller skærm, og at e-handel blot er en mere avanceret form for postordre er er
spild af penge. Vores tests tyder derimod på, at det at skræddersy hjemmesider til
målgruppen og teste dem på baggrund af indgående analyse af brugerne og deres behov er
rentabelt.
(For-)brugeren har to hoveder
Det er almindelig markedsøkonomisk
grundskoleviden, at man må vide, hvem man vil overbevise før man overhovedet kan gøre
sig håb om, at overbevise nogen om noget. Men ser man bort fra de mest kendte variable
– f.eks. at brugerne typisk er fra storbyer, (vel-)uddannede og købedygtige - er det
faktisk ikke meget, man ved om dem, der skal overbevises. Bortset lige fra at de er
fordringsfulde. Ekstremt fordringsfulde. At de er forsigtige - og troløse.
Disse forhold afspejles i deres
forkærlighed for at surfe (hoppe rundt på Nettet) frem for at browse (bladre rundt i et
site), samt i deres modvilje mod at benytte det betalingskort, de ellers gerne benytter i
andre sammenhænge. I det hele taget udmærker brugerne sig ved at opføre sig
fundamentalt anderledes når de er i Cyberspace end i den virkelige verden. Vores tests
har vist, at det der vil kunne overbevise dem på en avisside, kan meget vel vise sig at
frastøde dem på en hjemmeside og det interessante er, at brugerne er fordringsfulde
uanset om de er on-line i professionelt eller privat øjemed. Uanset om de er på
BtB-sites eller på Internettet efter folkeoplysning.
(For-)brugeren har tilsyneladende to
hoveder. Netop derfor skal man lade sin hjemmeside teste foran sine intenderede brugere,
så man er sikker på, at den overbeviser just dem, den har til hensigt at overbevise.
Konsekvenserne af at lægge et site op, der ikke møder målgruppen, er store, for
signalerer sitet ikke troværdighed, smitter det af på brugernes forhold til virksomheden
og dens øvrige kommunikation.
Fra velkomstside til submitknap
En hjemmeside kan tre ting. Den kan
underholde, den kan informere og den kan sælge. Om den skal én, to eller alle tre ting
på én gang, afhænger mindre af, hvad virksomheden beskæftiger sig med og mere af
brugernes præferencer og forventninger.
Derfor er det vigtigt for enhver, der er -
eller er på vej - på Internettet, at undersøge om form og indhold, dvs. navigation,
grafik og tekst, møder brugerne. Hvis ikke, er de kun et museklik fra konkurrentens
hjemmeside - og den muligheden benytter de. Opgaven er derfor at analysere situationen,
så man kender sine brugere så godt, at man kan producere et site, der hæmmer deres
trang til at surfe rundt på Internettet og styrker deres behov for at browse i sitet
– hele vejen fra Velkomstside til Submit-knap.