Web 3.0?

Det blev aldrig rigtig sagt højt, men alle gik og tænkte det på Next Web konferencen i Amsterdam sidste fredag. Alle gik vi og tænkte på, hvad den næste store web 2.0 ting ville være. Hvad var den nye MySpace, den nye YouTube, den nye Flickr eller den nye Wikipedia?

Gemte den sig et eller andet sted mellem alle disse deltagere af webnørder og angel investors – var der mon én i selskabet, der sad med esset i ærmet? Èt, som bare ventede på at blive spillet ud, så det kunne revolutionere og digitalisere vores sociale relationer endnu mere, end de allerede er blevet de sidste 5 til 10 år? Desværre. Der var ikke noget es i ærmet på Next Web konferencen.

 

Opsmøgede skjorteærmer

Til gengæld var der en stemning af opsmøgede skjorteærmer og myreflittige entreprenører, som måske ikke havde opfundet den nye MySpace, men som i stedet arbejdede på den nye MySpace for hunde, katte eller sågar døde mennesker. Idéen om nettet som et socialt fænomen har slået rod i den brede skare af internetbrugere over hele verden, og trenden blandt verdens internetentreprenører er at finde lige præcis den funktion eller den vinkling af en eksisterende funktion, som kan sikre dem en del af den store web 2.0 kage. Hvis man skulle udlede én vigtig konklusion af fredagens Next Web konference, så er det, at den næste ting på nettet ikke er én stor ting, men snarere en myretue af små funktioner, der er mashups af mashups af mashups af allerede eksisterende web 2.0 services.

 

Deportalization

Ét ord, der alligevel gik igen på Next Web, var "deportalization" eller "widgetization". Begrebet dækker over det fænomen, at indhold ikke længere nødvendigvis er knyttet til afsenderen på samme måde, som man har været vant til. I dag finder man typisk artikler fra Politiken på www.politiken.dk (eller i papiravisen) og man finder Nyheder fra Danmarks Radio på www.dr.dk (eller i fjernsynet og radioen). Der er altså en nær sammenhæng mellem afsenderen af informationen, dennes brand og selve informationen. Deportalization, derimod, dækker over det fænomen, at indholdet afkobles fra afsenderen og dennes brand og i stedet flyder frit i form af RSS feeds, embeddede videoer eller podcasts. Det defragmenterede indhold samles så igen i form af widgets på sites som Netvibes, Google reader eller My Yahoo. På denne måde ophører den traditionelle webside med at eksistere. I stedet genopstår indholdet i widget-form på sider, som er mashet sammen af brugerne, så de afspejler brugernes behov. Igen er der egentlig ikke noget nyt i deportalization. RSS feeds har længe været tilgængelige i blogosfæren, og det egentlig nye i deportalization er vel, at fænomenet nu ved hjælp af brugervenlige sites som Netvibes og My Yahoo i stigende grad bliver tilgængeligt for ikke-nørderne.

 

Væk var den hvide tornado

I det hele taget var der en befriende mangel på tekniksnak på Next Web konferencen. Ordet Ajax blev ikke nævnt en eneste gang, og tekniske udtryk som RSS og XML dukkede kun op sporadisk. Ifølge flere af talerne handlede fremtidens internet langt mindre om teknik end om de mennesker, der anvender teknikken. Web 1.0 var for de nørder, der kunne finde ud af at skrive HTML. Web 2.0 var for de nørder, der kunne finde ud af at copy paste et RSS feed. Det næste internet skulle gerne komme videre end nørderne og give almindelige brugere af internettet nem adgang til alle de web 1.0 og web 2.0 services, som det indtil videre kun har været nørderne, der har anvendt.

 

Fremtiden tilhører væverne

Men at bringe mennesket i centrum frem for teknikken kræver også en mentalitetsændring blandt dem, der skaber fremtidens internet. Entreprenører, virksomheder og organisationer, der kommunikerer på internettet, var ifølge Deborah Schultz nødt til at forstå, at man ikke længere kan kommunikere fra en silo, men at fremtiden tilhører "væverne", som forstår, at man kun kan skabe interaktive relationer ved at væve sig tæt sammen med sine læsere, lyttere, seere eller kunder. Væverne forstår, at fremtidens digitale kommunikation handler om at lytte, skabe kontakter, være tilnærmelig, intuitiv, udspørgende og drevet af relationer. Fremtiden tilhører væverne, fordi væverne allerede har deportaliseret sig selv og ladet deres indhold, kommunikation og relationer blive decentraliserede, sammenflettede og uden centrum.

 

Søstjernen og edderkoppen

Konferencen sluttede da også med Rod Beckström, som er forfatter til bogen "The Starfish and the Spider", hvor han argumenterer for, at decentrale og hovedløse organismer som søstjernen er langt overlegne i forhold til centralt styrede organismer som edderkoppen. Skærer man hovedet af en edderkop, dør den. Skærer man alle fem ben af en søstjerne, vokser der fem nye søstjerner ud af de fem afskårne ben. Beckström overførte så billedet med den decentrale versus den centrale organisation til musikindustrien, som den har udviklet sig de seneste 120 år. I 1890 var musikindustrien decentraliseret. Hvis man skulle høre et stykke musik, var man nødt til at opsøge den pågældende musiker og høre stykket fra musikeren selv.

 

Omkring 1945 fik vi uafhængige pladeselskaber, og fra 1990 til 2000 var disse pladeselskaber blevet stærkt centraliserede i de såkaldte "big five". I 2001 fik vi så Napster, som var den decentralt organiserede søstjerne, der kæmpede mod de fem stores centraliserede edderkoppestruktur. Napster overlevede ikke, men som en anden søstjerne voksede der myriader af nye Napster-kloner ud af Napsters afsjælede krop – og disse nye kloner som Kazaa, Bittorrent og Piratebay var langt mere overlevelsesdygtige end deres forgænger. Den centraliserede musikindustri endte altså med at stå over for en hovedløs men mægtig modstander, der ifølge Beckström nødvendigvis vil skære hovedet af de fem store og skabe et helt nyt decentralt paradigme i musikbranchen.

 

Så måske havde Beckström svaret på, hvorfor der ikke var noget es i ærmet på Next Web konferencen i Amsterdam. Fremtiden tilhører den decentrale organisation, som netop er kendetegnet ved, at der ikke er noget es, men udelukkende en hel masse almindelige kort, som sammen danner en straight flush.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job