Waterfront versus NCC: Var det korruption?

Anklager om korruption er langt fra hverdagskost, og at en kommunikationsmand er indblandet, gør det bestemt ikke mindre interessant. Når så den pågældende kommunikations-mand er folkevalgt i Københavns Kommune for det regeringsbærende parti Venstre, er det ikke bare interessant - det er helt uhørt spektakulært.
af Joachim Sperling

Sagen blev udløst af den store entreprenørvirksomhed NCC. De har senest offentliggjort en redegørelse, der udførligt beskriver, hvordan de mener, medlemmer af Venstres gruppe på Københavns Rådhus har forsøgt at afpresse dem. Redegørelsen antyder, at de kommunikationsansvarlige hos NCC ikke har haft noget med selve sagen at gøre, mens begivenhederne udspillede sig, men at de nu er sat til at rydde op, så godt de nu kan. Det er en meget vanskelig opgave.

 

NCC har trådt i spinaten, for enten skulle de have holdt deres anklager for sig selv, eller også skulle de være gået til politiet eller Tilsynsrådet. Det erkender de selv i deres redegørelse, der er en uskøn blanding af udokumenteret mudderkastning og halve undskyldninger.

 

Sagens hovedperson hedder Jesper Schou Hansen, og han er rådgiver i kommunikationsfirmaet Waterfront, der er kendt som Københavns corporate affairsfirma par excellence. Nogle kalder det luderarbejde, men fakta er, at Waterfront arbejder på at påvirke beslutningsprocesser i det politiske liv, og at de er dygtige til det.

 

Måske er de for dygtige, og det efterforsker politiet i øjeblikket på grund af NCC's anmeldelse. Intet tyder dog på, at der er noget at komme efter - der er muligvis indicier, men det er ikke nok. Senest er det nemlig kommet frem, at byggesagen allerede var afgjort på det tidspunkt, hvor NCC påstår, at Jesper Schou Hansen skulle have krævet bestikkelse. Det virker mildst talt ikke troværdigt og bekræfter blot, at NCC's strategi i denne sag er umulig at forstå.

 

Men når man arbejder professionelt med at påvirke politiske beslutningsprocesser, samtidig med, at man selv kan trække i trådene som politiker, kan ens habilitet drages i tvivl. Det er sket flere gange i Jesper Schou Hansens politiske karriere, men hverken Venstre eller han selv har hidtil oplevet det som et problem. Nu er bomben imidlertid sprunget, og uanset om Jesper Schou Hansen er skyldig eller ej, så vil mistanken klæbe til ham fremover. Ingen i Venstre har lyst til at opleve en ny Brixtoftesag, og Jesper Schou Hansen kan være en tikkende bombe.

 

Jesper Schou Hansen tilhører en generation af politikere, hvor politisk engagement og erhverv er flydt sammen. For dem er det helt naturligt at arbejde med både politik, kommunikation og interessepåvirkning - det er faktisk en livsstil. Jesper Schou Hansen er langt fra den eneste - andre eksempler er Søren Pind og Henrik Sass Larsen.

 

Det er et meget principielt spørgsmål, hvilket erhverv man kan have som folkevalgt politiker. Hovedreglen i et folkestyre er, at alle er valgbare, medmindre man er kriminel, umyndiggjort eller medlem af Kongehuset. Helt så enkelt er det imidlertid ikke. Problemet opstår, når der kan opstå tvivl om, hvorvidt en politikers holdning til en konkret sag skyldes politisk overbevisning eller ussel mammon.

 

Havde det været på Christiansborg, hvor de menige folketingsmedlemmers indflydelse er nærmest ikke eksisterende, ville det næppe være noget problem at arbejde som kommunikationsrådgiver med speciale i corporate affairs. Det ville måske være lidt usædvanligt, men det kunne nok forsvares. Helt anderledes er det på et rådhus, fordi man er meget tættere på konkrete sager. De beslutninger, der bliver truffet på Rådhuset, har enorm betydning, og derfor kan der opstå mange flere situationer, hvor spørgsmålet om korruption melder sig. Noget tilsvarende er næsten umuligt at forestille sig i landspolitik, hvor politikerne arbejder på et langt mere overordnet niveau, der kun sjældent får en tilsvarende betydning for borgere og virksomheder.

 

Som kommunikationsrådgiver skal man påvirke politiske holdninger, men det er jo unægteligt noget nemmere, hvis man bare kan tage op på Rådhuset og stemme sagen hjem. Når denne mistanke kan opstå, har man problemet, og det alene er nok til at gøre det uholdbart.

 

Det gør imidlertid ikke den konkrete sag mod Jesper Schou Hansen holdbar. Noget tyder nemlig på, at man er gået efter manden i stedet for at gå efter bolden. Politianmeldelsen kommer, fordi nogen har vurderet, at Jesper Schou Hansen var det svage led, som alle vidste, havde tidligere sager bag sig, der kunne berettige en mistanke. Men alle involverede ville sikkert gerne kunne skrue tiden tilbage til før politianmeldelsen, for sagen har skadet alles omdømme i sværeste grad.

 

Tilbage står, at Jesper Schou Hansen er en presset mand. Han er i en række situationer gået lige til grænsen, og måske er han også gået lidt over - vi ved det ikke. Men han kunne gøre både sig selv og sin omverden en stor tjeneste ved at trække sig fra lokalpolitik. Hvis ikke, vil enten Venstre eller vælgerne givet hjælpe ham på vej.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også