Virksomheden som væddemål

Frygten for sandheden

De to forskere Amy Edmondson (Harvard Business School) og James Detert (Pennsylvania State University) har gennem deres forskning vist, at mange ansatte nærer frygt for at fortælle dårlige nyheder eller anderledes ideer til deres overordnede. Den frygt er en effektiv stopklods for spredningen af information og nye ideer. Prisen er, at vigtig viden og de bedste ideer aldrig når frem til de overordnede med katastrofale følger for virksomheden.

Latent Voice muligheden

De to forskere Edmonson og Detert bruger betegnelsen ’Latent Voice Episodes’ om de situationer, hvor en ansat overvejer at delagtiggøre sine kolleger og/eller sin chef i en situation, et problem eller en ny idé. Kort sagt situationer, hvor der findes en latent mulighed for videregivelse af vigtig information. Ifølge de to forskere sker det forbløffende mange gange, at overleveringen af information fra en medarbejder til en overordnet forbliver latent og går tabt. Hvor medarbejderne brænder inde med store mængder af information og viden samtidig med, at det piner både medarbejdere og ledelse, at viden og ideer ikke bliver delt. For en klog ledelse er klar over, at intet nyt ikke nødvendigvis altid er godt nyt!

Betingelserne for vidensdeling

Igennem et tæt samarbejde med store internationale virksomheder har de amerikanske forskere klarlagt to forhold, der har betydning for, om information og ideer spredes. For det første skal den ansatte føle, at han ikke udsætter sig selv for nogen risici, som f.eks. at blive gjort til skamme, eller risikerer at blive frataget ansvar, status eller materielle ressourcer. For det andet skal den ansatte føle, at det, han siger, rent faktisk tages til efterretning i ledelsen.

Men hvad kan en virksomhed så gøre for at give den tryghed og følelse af at blive taget alvorligt?

Lex Google, Microsoft & Lilly

Nogle af verdens førende virksomheder, heriblandt virksomheder som Google, Microsoft og Elli Lilly, er begyndt at anvende en metode, der ikke bare får medarbejdere til at sige deres mening, men også får skabt et rum for nye idéer. Metoden, som disse virksomheder anvender, kaldes Prediction Markets. En metode, der i skrivende stund ligger på CNN’s liste over ”the best kept secrets in the world’s best companies”.

Kort fortalt er et Prediction Market et virtuelt aktiemarked, der designes til at indsamle information fra et vilkårligt antal medarbejdere om specifikke emner som f.eks. forventet salg, projektvarighed og virksomhedens business drivers. Man gør så at sige virksomhedens vigtigste udfordringer til et kæmpe anonymt væddemål. Ligesom det er tilfældet med Wikipedia og Googles, så er styrken i Prediction Markets, at metoden formår at akkumulere og anvende decentral viden ved at binde forskellige bevidstheder og forskellig viden sammen fra forskellige steder i virksomheden. Det sker hurtigt og præcist, fordi den bygger på mange menneskers samlede viden og ideer, som de deler i en let afkodelig form som en virtuel aktie. Medarbejderne vædder så at sige om virksomhedens fremtid, og det kommer der særdeles realistiske resultater ud af. De kender nemlig virksomheden indefra og kan derfor sætte de rigtige ods, når spørgsmålet er, om salgstallet falder eller stiger med 20 % i næste kvartal.

X-Box X - factor analysen

For at illustrere metoden vil jeg i det følgende beskrive, hvordan Microsoft anvender Prediction Markets. Eksemplet viser, hvordan et Prediction Market akkumulerer decentral information i forbindelse med estimering af projektvarighed (her varigheden af udviklingen af et nyt spil til Microsofts spillekonsol, X-box).

I Microsoft er flere hundrede medarbejdere involveret i udviklingen af et nyt spil. Både ingeniører, programmører og grafiske designer m.fl. er involveret i processen. Alle sidder med deres specifikke delprojekt og alle ved derfor præcis, hvordan deres del af projektet skrider frem. Dvs. hver medarbejder er i besiddelse af unik information. Ca. 3 måneder før deadline er projektlederen sikker på, at spillet vil blive færdigt til tiden. Til trods for dette etableres der et Prediction Market, der har til formål at klarlægge, hvorvidt dette er det mest sandsynlige udfald. Processen er nu følgende:

1. Formulering af spørgsmålet, hvortil et estimat ønskes.

Spørgsmål: Bliver deadline overholdt?

2. Relevante deltagere udvælges.

Microsoft inviterer alle de medarbejdere, der til dagligt arbejder på spillet, til deltage i dette Prediction Market.

3. Deltagerne informeres om reglerne og om eksistensen af de to aktier, der relaterer sig til spørgsmålet, hvortil et estimat ønskes.

Aktie 1: ”deadline overholdes”.

Aktie 2: ”deadline overholdes ikke”.

Reglerne er følgende: Hver aktie giver et udbytte på 100, hvis den begivenhed, aktien beskriver, indtræffer, og 0, hvis begivenheden ikke indtræffer. Nås deadline, udbetaler den første aktie således 100, mens den anden er værdiløs. Det betyder, at en aktie maksimalt vil nå værdien 99 point, mens der handles, og at en medarbejder vil købe den aktie, han tror, matcher udfaldet. Dvs. en medarbejder, der er overbevist om, at deadline overholdes, vil opkøbe aktie 1 indtil kurs 99, mens en medarbejder, der mener, at der er 80 % sandsynlighed for, at deadline ikke overholdes, vil opkøbe aktie 2 indtil kurs 80.

4. Der åbnes for handel

Alle medarbejdere, der deltager, får tildelt en portion virtuelle penge, som de kan købe de to aktier for. Medarbejderne køber og sælger de to aktier med ønsket om at tjene flest virtuelle penge.

Hvad skete så herefter?

I dette konkrete eksempel fra Microsoft faldt kursen på Aktie 1: ”Deadline overholdes” hurtigt til 20, mens kursen på Aktie 2: ”Deadline overholdes ikke” steg til 80. Fordi en aktie maksimalt kan nå værdien 100, så vil kursen på en aktie altid være mellem 0 og 100. I et Predicition Market afspejler kursen derfor sandsynligheden for det udfald, som aktien beskriver. Dvs. konsensus blandt de medarbejdere, der rent faktisk arbejder på projektet, er, at der kun er 20 % chance for, at spillet bliver færdigt til tiden, og 80 % chance for, at deadline ikke ville blive overholdt. Dette resultat kom som en overraskelse for projektlederen, der givet denne nye information iværksatte en undersøgelse for at klarlægge, hvorfor kursen på aktie 1 var så lav. Forklaringen blev fundet, og de nødvendige tiltag blev gennemført for, at computerspillet kunne blive færdigt. Herefter kunne projektlederen se, at medarbejderne vurderede, at den rigtige løsning var fundet, idet kursen på aktie 1 steg kraftigt. Dvs. medarbejdernes forventning til udfaldet havde ændret sig.

Hvorfor var projektlederen ikke bekendt med problemet, før dette Prediction Market blev afholdt?

I og med at projektlederens initiale vurdering var stik modsat medarbejdernes konsensusvurdering, har der antagelig været ’Latent Voice Episodes’, hvor overlevering af information fra medarbejdere til den overordnede ikke er sket. Det har simpelthen været skjult for projektlederen, hvor stor forsinkelse der var i de forskellige delprojekter.

Det er et faktum, at mange medarbejdere ikke ønsker at føre 'negativ' information som f.eks. "jeg tror ikke, det er muligt at færdiggøre projektet til tiden" opad i en virksomhed. Det er et stort problem for en virksomhed, da 'negativ' information typisk er den type information, der klarlægger vigtige problemer, der burde håndteres øjeblikkeligt.

Idebørsen

Prediction Markets løser disse problemer, fordi medarbejderne er anonyme og fordi medarbejderne får belønning, hvis deres vurdering holder stik. Det sikrer kort sagt, at negative oplysninger bevæger sig op i systemet. Med et Prediction Market kan en virksomhed også oprette sin egen interne idébørs, hvor medarbejderne anonymt og ubesværet kan oprette idéer til nye produkter, forbedringer af eksisterende produkter og nye anvendelsesmuligheder for eksisterende produkter. Så snart en idé er oprettet, kan andre af virksomhedens medarbejdere købe og sælge aktier i, hvorvidt virksomheden vil følge op på idéen eller ej. Kursen på en idé afspejler derved øjeblikkeligt det potentiale, virksomhedens medarbejdere tillægger en given idé.

Hvornår er Prediction Markets en god ide?

Hvis en virksomhed ønsker at anvende Prediction Markets, så skal virksomheden holde sig for øje, at Prediction Markets kun rummer stor værdi, hvis de anvendes korrekt under bestemte betingelser med bestemte mål. De er typisk følgende:

1. Når viden/information er spredt blandt mange mennesker.

2. Når virksomheden ønsker at få negativ information frem i lyset.

3. Når virksomheden også vil lytte til det stille eller anonyme geni.

4. Når virksomheden har brug for præcise estimater.

5. Når virksomheden har gavn af estimater, der er konstant og dymanisk opdateret.

6. Når virksomheden ønsker at involvere sine medarbejdere i virksomhedens interne processer på en kreativ måde og målbar måde.

Hvornår er Prediction Markets en dårlig ide?

Interne Prediction Markets er dog ikke altid en god ide. Der eksisterer naturligvis også situationer, betingelser og mål, som ikke er særlig velegnede til virtuelle aktiespil. De er ofte følgende:

1. Hvis viden/information ikke er spredt blandt mange mennesker, og den demokratiske mulighed for at værdisætte den virtuelle aktie meningsfuldt dermed er begrænset.

2. Når virksomheden ikke ønsker at delagtiggøre sine medarbejdere i resultatet af de estimater, der foretages.

3. Hvis der ikke eksisterer et endeligt udfald på det emne, som virksomheden ønsker at estimere.

4. Hvis det er umuligt at opstille de komplekse problemer i enkelte påstande, der meningsfuldt kan vurderes af mange.

5. Værdien af markedet står og falder med, hvor visionære, kreative og gode markedets aktører er til at indsamle informationer, som er nødvendige for at værdisætte aktien.

Alt andet lige er der ingen tvivl om, at Prediction Markets er en ny og spændende måde at opsamle viden og nye ideer på. Noget, som uden tvivl vil brede sig. Skal vi vædde?

Gode populærvidenskabelige bøger om Prediction Markets:

Infotopia: How Many Minds Produce Knowledge (Hardcover)
by Cass R. Sunstein (Author)

Making Markets

How Firms Can Design and Profit from Online Auctions and Exchanges
by Ajit Kambil & Eric Van Heck (Harvard Business School Press, 2002)

The Wisdom of Crowds

Why the Many Are Smarter Than the Few and How Collective Wisdom Shapes Business, Economies, Societies and Nations
by James Surowiecki (Doubleday, 2004)

Flere gode bøger om Prediction Markets findes her:
http://www.chrisfmasse.com/3/3/books/

Gode videnskabelige artikler om Prediction Markets:

Presidential Reality Check: An Assessment of NewsFutures' 2004 Presidential Election Prediction Markets
by Servan-Schreiber, for NewsFutures -- 1/27/2005

Prediction Markets: Does Money Matter?
by Servan-Schreiber, Wolfers, Pennock & Galebach, in Electronic Markets, Vol 14, No 3 -- 9/2004
[View EM Abstract]

Manipulators Increase Information Market Efficiency
by Hanson & Oprea -- Under review

Prediction Markets
by Wolfers & Zitzewitz, in Journal of Economic Perspectives -- In Press

The Real Power Of Artificial Markets
by Pennock, Lawrence, Giles, & Nielsen, in Science -- 02/09/2001

Prediction Markets as Decision Support Systems
by Berg & Rietz, in Information Systems Frontiers -- 5:1, 79-93, 2003

Information Aggregation Mechanisms: Concept, Design and Implementation for a Sales Forecasting Problem
by Chen, for Hewlett-Packard Laboratories -- 1997

Virksomheder, der tilbyder Prediction Market løsninger (software og konsulentbistand):

Nosco (Danmark)

Predicorp (Sverige)

NewsFutures (U.S.A.)

Consensus Point (.U.S.A.)

HSX (U.S.A.)

Predicom (U.S.A.)