Se Henrik Dahls kommentar ang. Fremtidens Danmark  her.

 

Baggrunden for Fremtidens Danmark er en fælles frustration over niveauet i debatten – en frustration over udsigten til en valgkamp der kunne forventes fokuseret på en blanding af personsager, efterlønsreformer m.v. og totalt afkoblet fra de langt større og langt mere akutte udfordringer (beklager udtrykket, Henrik Dahl) Danmark står overfor, og som er akkumuleret over en årrække. Derfor var erkendelsen at 2011 ikke kun bør handle om, hvem der skal være statsminister, men hvordan vi skal forme fremtidens Danmark.

 

Det kunne man så irriteres over året igennem. Den anden mulighed var at gøre noget ved det. Men hvordan? Skrive en kronik eller to? Etablere en diskussionsgruppe? Holde en konference? Det ville næppe skabe konkrete resultater, endsige opmærksomhed. Beslutningen blev at etablere et ”fri-parti”. Det ville med sikkerhed udløse megen kritik, men også opmærksomhed. Men det var ikke den afgørende pointe. Partimetaforen blev valgt for at demonstrere afstanden mellem den mulige og den nødvendige politik. Det vil sige at udvikle politiske initiativer, der adresserer de objektive og åbenlyse problemstillinger og teste dem i befolkningen for at kunne afprøve, om der også er stemmer i den nødvendige politik – forudsat de ikke skal tilpasses partipolitiske hensyn og samtidig kommunikeres i et engagerende sprog. Det sidste er ikke mindst vigtigt. Derfor har Fremtidens Danmark allieret sig med tre fremtrædende eksperter i politisk kommunikation for at få hjælp til at udvikle en anden form for retorik end den der praktiseres af såvel politikere, kommentatorer som medier, men ikke forstås af den brede befolkning. Som første indsats har de udformet ti idealer for politisk kommunikation.

 

Fremtidens Danmark er et meget nyt initiativ. Vi har holdt det første offentlige møde den 7. marts med overvældende tilslutning. I alt har over 4000 har tilmeldt sig en platform, hvor de vil engagere sig i processen, og tallet stiger med flere hundrede om ugen. Et eller andet behov har vi åbenbart ramt. Som oplæg til debatten er det udarbejdet eksempler på såvel udfordringer (der var den igen) som muligheder. De er ment som inspiration til den efterfølgende dialog. Det kan gøres på mange måder. Vi har åbenbart valgt en form som Henrik Dahl ikke bryder sig om, nærmest foragter. Det må vi leve med. Vi er ikke enige i kritikken, men enige om at alt kan gøres bedre. Det bliver det også.

 

For os har det været vigtigt at komme ud over samtalestadiet og sætte initiativer i gang.  Det er ved at ske bl.a. ved at udvikle konkrete forslag samt mobilisere ideer og ildsjæle, der alle kan være rollemodeller for en ny måde at skabe vækst og velstand på. Projektet er foreløbig planlagt at vare året ud, og ambitionen er at vi forinden har kunnet demonstrere, at der findes andre måder at udvikle og kommunikere politik på.

 

Opbakningen har bevist, at vi langtfra er de eneste, der mener, at forsøget bør gøres.

 

Måske er vi blot naive tåber, og alt er noget vås – som Henrik Dahl udtrykker det. Det er nemt og taknemmeligt at skyde et nyt og anderledes initiativ ned fra starten. Den risiko har vi forudset og de tæsk tager vi med som en del af processen. Vi synes det var værre ikke at vove eksperimentet. Men vi ser frem til at holde Kommunikationsforum opdateret undervejs, og dermed invitere til en dialog om resultaterne. Det gælder også Henrik Dahl.