Viral markedsføring i en postmoderne verden
Dette speciale søger at undersøge mysterierne bag den virale markedsføring. Er det virkelig så godt som flere markedsførings professionelle fra de største amerikanske virksomheder proklamerer det til at være?
af René Ribberholt Kæseler
I stedet for at fokusere på forskellige virale kampagner og analysere disse, har jeg i dette speciale lagt vægt på hvad individet føler og tænker omkring fænomenet. Indgangsvinklen og empirien i specialet bygger på et fokusgruppeinterview mellem otte personer i alderen 15-30 år.
Specialets problemformulering besvares ved hjælp af seks arbejdsspørgsmål: 1) Hvilken rolle spiller samfundets påvirkninger i individets ageren? 2) Er det muligt at karakterisere individet i forhold til aktiviteten på Internettet? 3) Er den traditionelle markedsføring død? 4) Hvad er den traditionelle markedsførings styrker/svagheder? 5) Hvorfor virker viral markedsføring (ikke)? 6) Hvad gør den virale reklamefilm til et hit?
I specialet arbejder jeg med følgende teorier: Kenneth Gergen om postmodernisme, herunder hans teori om det mættede selv, sammenholdt med Anthony Giddens teorier om det senmoderne samfund og individ, Viral markedsføring og den moderne forbruger, opmærksomhedsøkonomi og oplevelsesøkonomi, Diffuisionsteori herunder adoptionskategorier i forhold til Everett M. Rogers.
Analysen er ligesom selve fokusgruppeinterviewet delt op i tre afsnit; Individet, her tegner jeg et billede af hver enkelt deltager og deres plads i det postmodernistiske samfund. Reklamens magt - eller mangel på samme, her blev fokusgruppen udsat for en reklameblok fra TV2 og efterfølgende handlede snakken om hvordan denne blev modtaget. Sidste afsnit, De tre reklamer, handler om tre udvalgte virale reklamefilm, "Mukhtars fødselsdag", "Quicksilver Dynamite Surfing" og "Nyt Syn Afrika", og omhandler kort sagt fokusgruppens oplevelser med disse i forhold til de traditionelle reklamer.
Konklusionen
Samlet set bygger den virale reklames succes på samfundets påvirkninger, vi har i dag utallige metoder hvorpå vi kan undgå at blive udsatte for "de trælse reklamer." Derfor bliver disse virale reklamefilms success dikteret på spredningen. reklamer bliver altså til råd og vejledning i forhold til en irriterende chikane, midt i en god film. Virksomhederne begynder at satse på C2C(Consumer to Consumer) markedsføring, i stedet for B2C(Business to Consumer) markedsføring, og der er måske noget der tyder på det virker.
Specialet blev vurderet til karakteren 7
