Wilders' onemanshow
Han vil give magten tilbage til folket og Holland tilbage til hollænderne. Geert Wilders med sit islam-kritiske Frihedsparti PVV er uden tvivl den mest omtalte personlighed i den verserende hollandske valgkamp. Hans kampagneaktiviteter adskiller sig på mange måder fra de mere etablerede partiers, men netop det har vist sig at være hans styrke.
Opdatering 16.03.17: Den nuværende regeringsleder Mark Rutter og hans borgerligt-liberale parti PVV fik flest stemmer, mens Geert Wilders' Frihedspartiet blev nummer to og fik yderligere 8 mandater.
Han har dundret mod både elite og indvandrere, længe før Donald Trump gik ind i politik. Geert Wilders med det iøjnefaldende afblegede hår er om nogen blevet et omdrejningspunkt i den hollandske valgkamp, der finder sin afslutning den 15. marts.
Godt hjulpet på vej af flygtningekrisen og terrorangrebene i Paris og Bruxelles er det lykkedes ham at gøre indvandring og islam til centrale temaer i en valgkamp, der ifølge ham selv allerede er vundet.
På trods af en række aflyste medieoptrædener og det, at hans kampagne i store træk bliver ført fra en Twitter-profil, har Wilders alligevel fået lov at spille en hovedrolle i mediernes fortællinger. Han har været i stand til at formulere et rungende klart budskab til vælgerne, og hans indflydelse på den hollandske debat har været til at tage og føle på.
En ensom forpost
Geert Wilders kunne skyde sin officielle valgkampagne i gang på en dyster februardag omgivet af jakkesætklædte sikkerhedvagter og et hav af pressefolk og mikrofoner. Stedet var Spijkenisse, en forstad til Rotterdam, hvor Frihedspartiet PVV står særligt stærkt, og som derfor var nøje udvalgt som scene for Wilders’ indtog i valgkampen.
Her skulle det blandt andet handle om de ”marokkanske udskud”, der er med til at gøre gaderne usikre for almindelige hollændere. Et budskab, der blev forstærket, da det få dage senere kom frem, at en af Wilders’ sikkerhedsvagter havde lækket fortrolige oplysninger om kampagneprogrammet til en marokkansk bande. Kampagnen måtte sættes i bero, men for den 53-årige Wilders’ fortælling var det lige efter bogen.
Wilders omringet af sikkerhedsvagter og politibetjente. Foto/Getty.
Den ensomme Wilders omringet af sine sikkerhedsfolk er et yndet motiv hos politikeren selv, og det er en type billede, han gerne deler på sin Twitter-profil, når han en gang imellem er på besøg i de hollandske provinsbyer.
Han ser sig selv som en forpost mod islam og som en, der har måtte føle konsekvenserne af indvandringen på egen krop, da han på grund af trusler ikke længere kan bevæge sig alene i offentligheden. Netop de mange billeder med sikkerhedsvagterne er et bevis på det offer.
Han mistede dog et kort øjeblik grebet om sin selvfremstilling, da hans bror Paul Wilders i et interview til RTL gik ud og fortalte om, hvordan den yngre bror opførte sig som en kejser i et imperium og ikke kunne tåle at blive sagt imod. Det fik den afblegede politiker til at reagere ved prompte at melde afbud til en partilederdebat på samme kanal, som han dog alligevel valgte at live-kommentere via sin Twitter-profil.
Siden meldte Wilders afbud til en anden partilederrunde på kanalen Limburg 1, da der ifølge ham var for mange inviterede til debatten og dermed ikke nok taletid. ”Jeg foretrækker at diskutere en-til-en med mine politiske modstandere. Så har man i det mindste mulighed for at komme ud med sin historie,” forklarede han.
Det fik han lov til mandag aften, to dage før valget, på den hollandske kanal NOS, hvor en stort anlagt TV-duel mellem premierminister Mark Rutte og Wilders selv kørte over skærmen. De to var sat i scene, som var det en amerikansk præsidentdebat, og de trak langt højere seertal end de øvrige partilederrunder.
Wilders var under debatten iført en skudsikker vest, og i et land, der i 2002 oplevede mordet på den højrepopulistiske Pim Fortuyn, er et politisk attentat ikke det, der ligger fjernest i tankerne. Natten til tirsdag havde ukendte gerningsmænd forbrudt sig på en anden PVV-kandidats husmur og med rød spraymaling skrevet: ”Hvorfor er der ikke nogen, der har slået Geert Wilders ihjel endnu?”
Vannacht gebeurd bij een PVV-volksvertegenwoordiger thuis.
— Geert Wilders (@geertwilderspvv) 13. marts 2017
Walgelijk. pic.twitter.com/dbzTf0YvMM
Andre eksempler på graffiti-hærværk, som Wilders selv har lagt på Twitter.
Stop Islam
Frihedspartiets egentlige valgprogram fylder kun en enkelt A4-side. Det store mål er at ”af-islamisere Holland”, hvilket blandt andet skal ske ved at lukke moskeerne, forbyde Koranen og sætte en stopper for indvandringen fra muslimske lande. Resten af kampagnematerialet virker nærmest bevidst usofistikeret og kredser om de to hovedslogans ”Holland skal igen være vores” og ”Stop Islam.”
Det skal være til at forstå, og for Wilders er provokationen et middel til at nå ud til flest mulige vælgere. I starten af valgkampen forsøgte han at få sit ”Stop Islam”-slogan på siden af en sporvogn i Rotterdam, som er en by med et stort antal muslimske indbyggere.
.jpg)
Wilders' valgplakat.
Selvom han ikke kom igennem med sin reklame, var det en måde at skabe opmærksomhed om integrationsproblemerne i de hollandske storbyer og selvfølgelig en måde at sætte fokus på Wilders selv.
Wilders blev i øvrigt kort før valgkampens start dømt i sagen om den famøse marokkaner-udtalelse, hvor han til et vælgermøde i Haag tre år tidligere havde spurgt de fremmødte, om de ønskede flere eller færre marokkanere i deres by. Selvom han blev dømt i sagen, modtog han ingen straf, og han kunne efterfølgende fremstille sig selv som offer for en politisk korrekt elite, der ikke ville se problemerne i øjnene.
Det er vores land
Hollænderne er notoriske svingvælgere, og op mod en tredjedel af vælgerne beslutter først på valgdagen, hvor de vil sætte krydset, hvis de overhovedet bevæger sig hen til stemmeurnerne. Det gør det utroligt svært at spå om et resultat, men det betyder også, at hændelser, der finder sted umiddelbart inden et valg, kan gå hen og blive udslagsgivende.
Den voldsomme episode lørdag aften, hvor op mod 2000 hollandsk-tyrkiske demonstranter sendte Rotterdam i højeste alarmberedskab, da de gik på gaden i protest mod Mark Rutte og regeringens beslutning om at afvise tyrkiske ministre, der forsøgte at rejse ind i landet for at afholde valgmøder, kunne vise sig at være netop sådan en begivenhed.
For Wilders var optøjerne en gave, som han tog imod med åbne arme på sin Twitter-profil. Her kaldte han de hollandsk-tyrkiske demonstranter et resultat af årtier med åbne grænser og accept af dobbelte statsborgerskaber. ”Se billederne. Erdogan kalder Holland for fascistisk og tyrkerne svinger med det tyrkiske flag i Rotterdam. Modbydeligt. Ud af vores land,” tweetede han.
Decennialang open grenzen, massaimmigratie, behoud van eigen cultuur, nul integratie, dubbele nationaliteit.
— Geert Wilders (@geertwilderspvv) 11. marts 2017
Zie hier het resultaat. pic.twitter.com/kMK6oDDy0Y
Selvom Mark Rutte høstede velvilje for sin klare linje over for de tyrkiske ministre, kunne Wilders alligevel argumentere for, at regeringens beslutning aldrig var blevet til noget, havde det ikke været for PVV's pres og det forestående valg. Fire dage forinden havde Wilders nemlig stået foran den tyrkiske ambassade med et banner, hvorpå der på både hollandsk og tyrkisk stod “Bliv væk! Det er vores land.”
Demonstrationen i Rotterdam gjorde det klart, at man selv blandt tredje generation af de tyrkiske indvandrere kan finde stærke nationalistiske tilbøjeligheder, selvom mange troede, at tyrkerne trods alt var bedre integreret end marokkanerne, som indtil da havde været centrum for debatten, og det kan blive et afgørende forhold på valgdagen, når krydset skal sættes.
Til den årlige Rose Monday Parade i Düsseldorf, Tyskland, optrådte denne paradefigur, som portrætterer USA's præsident Donald Trump, Marine Le Pen fra det franske parti Front National, Geert Wilders fra det hollandske parti PVV og Adolf Hitler. Med teksten "Blond ist das neue Braun" var figuren en satirisk kommentar til den populistiske, højreorientede politiske bevægelse, som præger Vesten. Foto/Getty.
En isoleret tilværelse
De etablerede partier har fra starten gjort det klart, at de ikke ønsker at danne koalition med PVV, men hvis det på et tidspunkt skulle komme så vidt, at Frihedspartiet skulle indgå i et regeringssamarbejde, er der dog en række åbenlyse problemstillinger.
Først og fremmest det faktum, at Wilders er partiets officelt eneste medlem, at han har ikke noget partiapparat, og at man blandt de omkring 50 personer, som han har opstillet på sin valgliste, ikke finder nogen med egentligt ministerpotentiale.
På grund af de mange trusler, han lever med, er Wilders’ tilværelse isoleret, måske - man forestiller sig - i stigende grad paranoid. Han bliver beskrevet som en arbejdsnarkoman, der er nødt til at være i fuld kontrol, og som ikke ønsker at dele sin magt med andre omkring sig.
Det lurende spørgsmål er, hvor længe Geert Wilders kan holde til at køre sit onemanshow, og om der er nogen, der står klar til at overtage hans linje i tilfælde af et politisk burn-out. Vælgernes gunst er for længst vundet, men han har bygget et hus uden fundament.
