Vil du være k-rådgiver? Tænk dig nu godt om

At skifte fra et godt job i det offentlige til et job som kommunikationsrådgiver i det private kan være noget af en overraskelse. Skiftet kan være fristende og forjættet. Men tænk dig nu godt om. Sat på spidsen kan det, som på papiret ligner et karriereløft, bag kulisserne være det modsatte. De to verdener ligger længere fra hinanden, end du går og tror – og det er langt fra alle, der personlighedsmæssigt passer godt ind på et bureau, selvom de faglige kompetencer er i orden.
af Birgitte Oppermann
Her er 16 gode grunde til, at du skal tænke dig godt om, inden du begynder som rådgiver.For selvom du er dygtig, der det langt fra sikkert, at du dermed også kan blive en god rådgiver.


1. Du arbejder og arbejder og ved faktisk ikke rigtig hvorfor. Der mangler nemlig tit en stærk ledelse, som kan synliggøre det overordnede mål og motivere din rolle og værdi i den sammenhæng.

2. Alle partnerne er som regel mænd og konkurrerer indbyrdes.

3. Du får som udgangspunkt ingen ros og skal af natur være god til at motivere og rose dig selv.

4. Du betragtes for det meste bare som et hjul i den store kommunikationsfabrik, og der må endelig ikke komme grus i maskinen. Det betyder, at du ikke må være for langsom, for hurtig eller for anderledes.

5. Du har optimalt 10 forskellige masker og roller, som du tager på efter behov og alt efter, hvilken kunde du skal møde. Det betyder, at du sjældent er helt dig selv på arbejdet. Det betyder også, at du sjældent lærer dine kolleger ordentligt at kende.

6. Du kan ikke have kompetencer i en enkelt retning. Du skal være både dyb og bred. Findes det?

7. Du kommer måske med en kernekompetence – lad os sige inden for presseområdet – men bliver sat til at lave kampagnehjemmesider, annonceplaner, udstillingskoncepter, logoudvikling. Du kan altså risikere at komme fra et job på højt niveau i det offentlige til at sidde og lave annoncer på et bureau. Fedt.

8. Du arbejder som regel alene. Helt alene. Også i weekenden. Eller når dine børn sover.

9. Men ikke nok med, at du arbejder alene – du gør det som regel også uden den store feedback fra ledelsen, som har travlt.

10. Du holder mandags-/tirsdags-/onsdags-/torsdags-/fredagsrunder, hvor du fortæller, om du har fået nye opgaver eller kunder i hus. Du fortæller ikke, hvis noget er svært eller vanskeligt. Hvis du ikke har fået nye opgaver, så har du det lidt dårligt med det.

11. Du skal opføre dig som eksperten, også selvom du faktisk ikke altid er det.

12. Du skriver notater hele tiden, hvor du skal prøve at gætte, hvad det er, kunden forventer at få. Så kunne kunden vel lige så godt have skrevet det selv og sparet de 35.000?

13. Hvis der er noget, du ikke er god til, så får du ikke udviklingsredskaberne til at blive bedre. For det handler ikke om udvikling. Det handler om at tjene penge og fastholde kunder. Det er jo ikke en børnehave.

14. Hvordan du har det? Og om din juleferie har været god – det er der faktisk ikke rigtig nogen, der spørger om.

15. Når dagen er slut, registrerer du dine timer i et skema. Er du billig og hurtig – eller tager dine opgaver for lang tid? Når året er omme, så printer ledelsen en statistik ud på dig, som viser, hvor godt et kort du er for bureauet. Tjener du penge ind til dem eller ej?

16. Er lønnen så god? For det meste vil du nok blive skuffet, medmindre du er på seniorniveau – eller på vej til at blive partner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job