Videnregnskabet er værdiløst

Jeg erklærer mig skyldig. Jeg har skrevet tykke bøger og rapporter om kommunikation og rapportering og har også forsøgt at sælge ideen om videnrapportering til mere end én virksomhed. Jeg troede, det var muligt at videreudvikle det finansielle regnskab, men blev så forblændet af den mulige kommunikationseffekt, at jeg glemte, at virksomhederne også har andet at lave. Undskyld.
af Joachim Sperling

Aldrig er der skrevet så mange bøger, spildt så mange konsulenttimer og bedrevet så meget samfundsvidenskabelig forskning om noget, der har vist sig så betydningsløst. Diverse ministerier og forskningsinsitutioner har i årevis kæmpet for at få virksomhederne til at beskæftige sig med videnregnskaber og har i processen fået støtte fra PR-firmaer, HR-konsulenter og revisorer, der øjnede en potentiel guldgrube. Der har været afholdt et utal af konferencer om emnet på statens regning, og flere hundrede firmaer er blevet analyseret af velmenende forskere og statsbetalte konsulenter. Det har ført til stabler af papir og processer af tvivlsom værdi.

 

Videnregnskaber en gave til dot.com

Videnregnskaber blev navnlig populære under dot.com-bølgen, hvor forskellen på den såkaldte "bogførte egenkapital" og virksomhedernes markedsværdi gik ud af gevind. Virksomheder som Gubi.com og Boo.com blev lanceret uden skyggen af en bæredygtig forretningsmodel, og seriøse virksomheder som GN Store Nord investerede millardbeløb i virksomheder, der snart skulle vise sig at være rene fatamorganaer. Et andet erhvervsikon, NKT, frasolgte en virksomhed ved navn Giga til Intel for ca. 10 mia. kr. Der var masser af viden i Giga, men meget lidt indtjening, og i dag viser det sig at være værdiløs viden, som netop i denne tid står foran endelig afvikling. Både NKT og GN Store Nord skal have dog have den ros, at de aldrig har publiceret et videnregnskab, men det er der andre veldrevede virksomheder, der har, og de må i dag spørge sig selv, om det var umagen værd.

 

Finansanalytikere ligeglade med videnregnskaber

En væsentlig årsag til videnregnskabernes manglende succes har været, at det var umuligt at få de finansielle markeder til at forholde sig til dem. Finansanalytikere på stribe har ellers været tvangsindlagt til at studere de nye regnskaber, men reaktionen har begrænset sig til et skuldertræk. Drivkræfterne bag vidensregnskabet har været konsulenter, HR-folk, forskere og deres studerende, som tilsammen har opbygget en hel industri om emnet.

 

Videnregnskabet var i en kort overgang en gave til de virksomheder, hvor påståede kompetencer og "organisatorisk forankret viden" var eneste aktiver. Hvor finder man ellers et værktøj, der kan ophæve den økonomiske tyngdelov og sætte to streger under varm luft? Spørg bare i det nu krakkede E-huset, der var midt i at lave deres videnregnskab, da politiet afhentede finansdirektøren og anklagede ham for fusk med det finansielle regnskab.

 

Meningsløs lovændring

Som et desperat forsøg på at fremelske videnrapportering i virksomhederne lavede man for et par år siden en ændring i årsregnskabsloven, der gjorde det nødvendigt for alle større virksomheder at forholde sig til, hvilken betydning viden og kompetence har for den fremtidige værdiskabelse. Lovændringen har ikke ført til kvalitative ændringer af årsrapporterne, men derimod stribevis af meningsløse formuleringer i stil med viden og kompetence er vigtig for virksomhed x.

 

Konsulentverdenen har ikke opgivet endnu

Videnregnskabet var på godt og ondt drevet frem af HR-folk, der fik mulighed for at profilere deres arbejdsområde. Videnledelse blev sat i system, så det kunne blive en del af virksomhedens overordnede styring, men som eksternt kommunikationsværktøj var man på herrens mark, fordi der ikke var nogen læsere til produktet - udover konsulenter, HR-folk, forskere og deres studerende.

 

Selvom de fleste virksomheder har opgivet at beskæftige sig med videnregnskaber, har konsulentbranchen ikke lagt fænomenet på hylden endnu. Eksempelvis skriver et stort PR-firma på sin hjemmeside om videnregnskaber: Det traditionelle årsregnskab ser tilbage på året, der gik, gennem finansielle resultatmålinger, opgørelser og nøgletal. Men hvad med virksomhedens udviklings- og indtjeningsmuligheder i fremtiden?

 

Det kunne være interessant, hvis videnregnskabet kunne give svar på det spørgsmål, men af alle de videnregnskaber, jeg har set - og det er mange - har jeg endnu kun fået svar på, hvor mange kursusdage medarbejderne har været på, og hvor meget ram, der var i computerne. Opgørelserne er revet ud af deres kontekst, og hvis ikke det var, fordi mange virksomheder i processen har fået bedre kendskab til interne styrings- og måleredskaber, var skandalen komplet.

 

Betydningsfulde virksomheder skal fortælle den fulde historie om sig selv, og det omfatter langt mere end det finansielle regnskab. Men når dagen er omme, må vurderingen af en virksomhed afhænge af bundlinien, og her er det traditionelle regnskab baseret på finansielle transaktioner enerådene. Det har overlevet i mere end 400 år, og det er en del mere end videnregnskabet, der end ikke nåede konfirmationsalderen, før det måtte give fortabt. Må det hvile i fred.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job