Studielivet kan mange gange være hårdt og barskt, men ser man på kommunikationsbranchens nuværende tilstand, er det intet imod de vilkår en nyudklækkede cand.comm’er åbenbart kan se frem til.

Som stud.comm’er på RUC mærker jeg hvordan interessen for kommunikationsstudiet er steget gennem de seneste år og vel sagtens kan betegnes som et ’modefag’. Men det afskrækker mig ikke at interessen for ’mit’ fag i øjeblikket er så stor. For jeg er overbevist om at alle de fagligheder som universiteterne er med til at producere, nok skal finde deres plads i det samfund vi snart træder ud i.

Ny stabilitet gennem forandring
For hvis man skal tro Luhmann og hans autopoetiske system, vil kommunikationsbranchen, som en celle der regulerer og genskaber sig selv, kunne opnå en ny stabil tilstand gennem forandring og tilpasning. Jeg tror at de mange nye cand.comm’ere nok skal få en funktion i forbindelse med denne forandringsproces på vej mod en mere stabil tilstand.

Der tales fra mange sider i kommunikationsmiljøet om hvor skylden for krisen skal placeres. Man burde i stedet prøve at finde en vej ud af kaos. Her mener jeg at man fra flere sider ’glemmer’ nogle af de vigtigste forudsætninger for forandringer – nemlig at se på mulighederne i stedet for begrænsningerne.

Hvad kan en cand.comm’er, en cand.mag. og en journalist, og hvor kan deres kompetencer gøre sig gældende? Hvad med en kombination af kompetencerne, og hvorfor ikke prøve nogle nye og bredere tilgange til kommunikation som tværfagligheden hos de kommende cand.comm’er er med til at give? Husk på: Der er ikke kun én god måde at kommunikere på, der er mange.

Ser man på kommunikationsbranchens nuværende situation med Luhmanns systemteoretiske briller, er der lys for enden af tunnellen. Det system, som kommunikationsbranchen er, har brug for denne ’forstyrrelse’ til at genskabe sig på ny. Ifølge Luhmann er forandring en nødvendighed for at skabe stabile tilstande. Men i Luhmanns univers er stabile tilstande blot til for at blive afløst af en nye ustabile tilstande hvor forandringer skaber nyt liv til systemet. For kommunikationsbranchen gælder det således at finde en ny stabil tilstand, hvor kommunikationsfolk igen vil være efterspurgte i organisationer og virksomheder.

Kommunikation er en nødvendighed for udvikling
Ifølge Luhmanns systemteori er kommunikation den eneste nødvendighed for social udvikling i et system. Et system må uophørligt kommunikere for at genskabe sig selv, og det gør et socialt system gennem et fælles sprog. For at kommunikationsbranchen såvel som andre brancher kan opretholde sine livsbetingelser, er der således brug for folk der kan kommunikere.

Genskabelsesprocessen mod en ny stabil tilstand ser jeg komme af nogle af disse nedenstående punkter:

• Kommunikation er ikke forbeholdt nogle få udvalgte fra marketing på Handelshøjskolen. Udnyt tværfagligheden hos cand.comm’erne og de nye journalistuddannelser.
  
• Der skal være et bedre samspil mellem universiteter og erhvervsliv med hensyn til praktik.
  
• Der skal være større fleksibilitet i forbindelse med ansættelse af studentermedhjælpere, således at de studerende uden erfaring fra lignende job kan få foden indenfor. Alt for mange virksomheder kræver lige så mange kvalifikationer af en studentermedhjælp som af en færdiguddannet kandidat. Her kan en forholdsvis billig, engageret og kvalificeret kompetence indgå i virksomhedens fremtidssikring for at skaffe dygtige kommunikations-medarbejdere.
  
• Større krav om tværfaglighed på universiteternes optag til kommunikationsuddannelserne vil kunne forme nogle kommunikatører med et bredere fundament for formidling.
  
• En større anerkendelse af de nye kommunikationsområder og medier i branchen, specielt IT og telekommunikation som nyere formidlingsområder, med andre spilleregler og andre informationsmodtagere.
  
• En større belysning af kommunikation som mere end hvad der arbejdes med i reklamebureauer, konsulentvirksomheder og kommunikationsbureauer.
  
• De studerende skal ikke regne med at finde drømmejobbet i første hug – det tager tid at finde sin niche, selv om man har haft erhvervsrelaterede studenterjob.
  
• Vær fleksibel – og kræv ikke mere af branchen end hvad du er i stand til at give tilbage, men prøv alligevel at yde det lille ekstra og differentiere dig fra sidemanden, det kan betyde alverden.

Hvis ovenstående skal blive til noget, er der som sagt brug for kommunikatører. Dem er der efter sigende masser af, og der vil komme flere fremover. Så jeg kan kun sige til andre skræmte snart-cand.comm’ere: ”Fat mod, der er brug for os!”