”Vi er ikke fjender. Vi er journalister.” Sådan skriver Jakob Elkjær til slut i et direkte svar til David Trads der anklager Journalisten for brud på de presseetiske regler i forbindelse med Journalistens undersøgelse af de finansielle realiteter bag den stort opslåede kommende Nyhedsavisen.

Sætningen er meget betegnende for den brancheselvkritiske etos Journalisten altid har efterstræbt: Et fagblad der med henvisning til journalistiske dyder kan komme til at give sine egne medlemmer alvorlige øretæver. Jakob Elkjær udtrykker det selv sådan:

”Vi har samme formålsparagraf som forbundet – det er heldigvis en god og visionær formålsparagraf som også handler om at presse- og ytringsfrihed er vigtigt. Derfor skal vi også være et kritisk magasin. Vores økonomi er en del af forbundets økonomi, og jeg er ansat af forbundet. Men jeg har ikke oplevet eksempler på at man forsøgte at bremse vores journalistik. Det er en af vores grundpiller at vi er mediekritiske, og vi har en position til at kunne være det. Derfor skal vores medlemmer regne med at kunne få smæk i deres eget blad.”

Den dagsordensættende profil

Den frie kritiske position vil Jakob Elkjær bruge til noget. Siden han kom til, er Journalisten blevet mere udfarende og dagsordensættende. Det er for ham vigtigt at Journalisten er i stand til at give sit bud i forbindelse med vigtige temaer og principielle diskussioner. Og her skal Journalisten – fordi den ikke kan udkomme med det dagsaktuelle – kunne noget andet.

”Muhammed-krisen fx, skulle vi jo kunne give et bud på. Det skal så være vores prioriterede forsidehistorie – og vi skal kunne fortælle noget mere. Hvad sker der egentlig bag kulisserne på Jyllands-Posten – hvad sagde de til hinanden, hvad skændtes de om? Vi prøver at komme så tæt på vi kan, og være så konkrete og tæt på beslutningerne som vi kan. Det vil vi gerne kombinere med de principielle diskussioner.”

Med Elkjær på forposten skal Journalisten også selv kunne opdage historier og være i stand til igennem undersøgelse af fakta at pege på væsentlige vinkler som andre medier forsømmer at dække. Inspirationen kommer fra bl.a. Ugebrevet A4, og et af eksemplerne er undersøgelsen af Nyhedsavisens finansielle forudsætninger.

"Vi har fokuseret meget på aviskrigen fordi den er ved at ændre hele branchen. Der er en masse løse rygter om gratisaviserne og pengene der er involveret. Vi ville gerne kunne præsentere noget mere faktuelt om økonomien bag Nyhedsavisen. Jeg prøvede så at hyre nogle freelancere for at finde ud af det, men de kunne ikke helt gennemskue det økonomiske. Og så tænkte vi, jamen så lad os få fat i en regnskabskyndig for at forstå hvad der foregår."

Journalistens mulighed for at sætte en dagsorden er langt fra begrænset til at Journalisten som så mange andre medier kan tale ud i det offentlige rum med en stemme. Man skal huske at den er hele ”Den fjerde statsmagts” fagblad, og at den således har mulighed for at påvirke det offentlige rums gatekeepere om hvad der i Journalistens øjne er af betydning. Dette forhold kommenterer Jakob Elkjær meget ydmygt ved at understrege at hans målgruppe i høj grad kan tænke selv og selvfølgelig ikke vil bruge bladet som facitliste. Men man må nu nok tvivle på at hans fromme håb alene består i at han kan give medlemmerne ”noget at tænke på og noget at tale om i frokostpausen”.

Journalister er mange ting, og der er mange forskellige faggrupper i Dansk Journalistforbund. Journalisten er ofte og med rette blevet kritiseret for kun at interessere sig for traditionel skreven journalistik - og helst den fine Cavling-orienterede journalistik. Men Jakob Elkjær synes ikke det giver mening at komme ud i alle afkroge – fx at følge en hospitalsfotograf for en dag – bare for at kunne sige man har været der. Han insisterer på at der skal være en historie! En historie som har principiel journalistisk relevans.

"Vi vil ikke lave dårlig samvittigheds-historier. Det vil sige: at nu har vi ikke skrevet noget for kommunikationsfolk i sidste nummer, så må vi hellere skrive bare et eller andet. Der skal være en klar journalistisk historie. For eksempel stormen over Arla i forbindelse med Muhammed-krisen eller de gode arbejdsbetingelser for kommunikationsbranchen i kølvandet på de mange nye nyhedsmedier.”

Journalister og kommunikatører

Men hvem laver Jakob Elkjær blad for? Hvordan definerer han en journalist?

Heldigvis har redaktøren af Journalisten et godt svar på definitionen af den målgruppe han servicerer med relevante historier:

”Vi skriver til folk der beskæftiger sig kritisk med formidling.”

Med lidt god vilje – og en bred og reversibel opfattelse af formidling – synes denne definition også at kunne huse kommunikationsfolket, som er en vigtig del af Journalistens målgruppe. Man har snakket om at man var god til at servicere den klassiske journalist, men ikke dygtig nok til at tage de andre faggrupper ind. Ifølge Elkjær vil Dansk Journalistforbund gerne være et forbund for kommunikationsfolket bredt, og selv har Journalisten forsøgt at blive bedre til også at henvende sig til kommunikatører. Historierne har tidligere manglet, men begivenheder som Muhammed-krisen, kommunernes kommunikative oprustning og ændringen af avismarkedet har på det seneste givet flere kommunikatør-vinkler som Journalisten har taget fat i.

I første omgang opfattede Jakob Elkjær det som en smule besværligt at skulle tale til to ofte stridsomme poler, men han har fundet ud af at det i virkeligheden er en journalistisk gave.

”Standardhistorien for journalister er ”den gode journalist VS den onde spindoktor”. For kommunikationsfolk går standardhistorien på den dygtige og ærlige kommunikatør der arbejder med den luddovne journalist. Det er en interessant historie, og det giver en kritisk stemme. De to faggrupper er fine at have i et fagblad fordi de udfordrer hinanden. Det giver spændende historier – både kritiske over for kommunikationsfolk og over for journalister.”

Jakob Elkjær viser et nummer af Journalisten hvor Nyhedsavisen og David Trads har fået en foromtale og billeddækning der ville være Dagen og Kresten Schulz Jørgensen værdig.

”Vi har givet Nyhedsavisen masser af plads. Jeg er ikke modstander af Nyhedsavisen. Jeg synes David Trads har fremlagt nogle befriende spændende publicistiske ambitioner. Jeg har skrevet i en leder at man skal droppe dommedagsprofetierne. Nyhedsavisen er en mulighed for at der sker noget nyt på et marked med betalingsaviser i en nedadgående spiral. Men vi må altså have lov til at granske økonomien bag Nyhedsavisen uden at blive skudt alle mulige skumle motiver i skoene.”

Har David Trads glemt de fine billeder og dobbeltsideopslagene? Måske er det med journalistik som med kærlighed – når først jura (eller for store pengemænd) er indblandet, så ændres spillereglerne. Og så diskuterer man ikke længere med den person man troede man diskuterede med. Så er man ikke længere bare journalister.

David Trads siger

Jakob Elkjær siger

Jakob Elkjær (40) er redaktør på Journalisten. Blev journalist i januar 1996 og har været ansat på erhvervs- og graveredkationerne på henholdsvis Berlingske Tidende og Politiken. Jakob Elkjær har blandt andet også været nyhedsredaktør på hedengangne Dagen og indlandsredaktør på Information.