To reklamefilm er kåret af Consumers International som verdens sorteste eksempler på greenwashing. Audi og BP står bag filmene. Se de grønne gyserfilm her, hvis du tør lade dig forføre – filmene er rasende flot eksekveret. Forbrugerorganisationen sætter også en kritisk lup på løgneriske websites fra easyJet og Microsoft.
Audi
Audis amerikanske reklamefilm gør tykt grin med offentlig
transport og et konkurrerende bilmærke, før løgnen
fyres af: Audi kører stærkt på 'clean diesel'.
Problemet er bare, at diesel ikke er grønt brændstof.
Audi sviner. Og svindler.
BP
Hvad kommer bagefter, spørger BP i sin mesterlige reklamefilm,
som blandt andet viser en gravid kvinde - og siden kvinden med sit
nyfødte barn. Hvad kommer efter benzin? BP, hævder
benzinselskabet. Bogstaverne BP står ifølge kampagnen for
Beyond Petroleum. Men ifølge forbrugerorganisationen Consumers
International udgør BP's investeringer i vedvarende
energikilder under 7 procent af de samlede investeringer og
procentdelen er endda faldende. BP er en hørmer.
easyJet
Flyselskabet hævder blandt andet på sit netsted, at
selskabets fly forurener langt mindre end andre selskabets og
biler. Men der snydes på vægten, idet easyJet lader som
om de altid flyver med alle sæder belagt, hvilket er notorisk
løgn, og at biler altid kører rundt med en enkelt person,
hvilket vist heller ikke helt svarer til virkeligheden. Tommelen
ned fra Consumers International.
Microsoft
Microsoft er overivrige for at fortælle, at Windows 7 er
klimavenlig, blandt andet fordi styresystemet gør det lettere
at lukke ned for skærmene, hvilket sparer el. Men samtidig
viser det sig, at mange vil være nødt til at købe en
ny PC for at kunne bruge Windows 7. Dette opmuntres der til af
firmaet, hvis aktuelle slogan er: 'Time for a new PC'. Og som
Consumers International påpeger: Produktion af en ny PC og
bortskaffelse af den gamle er en langt, langt større
klimabelastning end den, der spares ved brugen af Windows 7.
Fingeren til Gates.
Consumers International (CI) har fordelt over det meste af
kloden 220 medlemsorganisationer, heriblandt Forbrugerrådet.
Bad Company Awards uddeles for tredje gang.