Det gik hurtigt med at få spredt nyhederne. Dem om selvmorderflyene mod The Twin Towers, The World Trade Center i New York. Tårnene havde været New Yorks og den globale handels vartegn med en umådelig symbolværdi i de sidste 25 år, indtil de sank i grus den sorte tirsdag, den 11. September 2001.

Det første fly ramte kl.8:45 New York-tid eller kl. 14:45 dansk tid. Det næste ramte kl. 15:03. Men allerede kl. 14:52 havde CNN sendt en såkaldt mail allert/breaking the news, de nationale CNN redaktioner, der umiddelbart lægger det ind på de nationale CNN-hjemmesider. Et minut efter sender det London baserede nyhedsbureau et ultra kort, topprioriteret telegram “World Trade Center Burning after explosion, Reuter Eyewitness”.Endnu et minut efter sender det amerikanske nyhedsbureau Associated Press, AP, deres telegram “Plane crashes into World Trade Center according to television reports.”

De internationale telegrammer er rullet ind hos de nationale nyhedsbureauer, så kl. 14:56, elleve minutter efter første flybrag sendte det danske Ritzaus Bureau meddelelsen ud til sine nyhedsabbonenter. Samtidig var de danske medier i gang med at lægge nyheden ind på deres internetsider.

Radioavisen var det første af de traditionelle danske massemedier, der kunne bringe nyheden. Det skete kl. 15:00 med en meddelelsen “Vi har lige fået oplyst, at et fly har ramt WTC i New York, oplyser amerikansk TV tirsdag. Flyet befinder sig inde i bygningen oplyses det. Mere i Radioavisen senere.” Derefter var der ekstraudsendelser kl. 15:30, 15:40 og fremover. Fjernsynet ( DR, TV2, TVDanmark og de internationale stationer) var også meget hurtigt på, bl.a. med optagelserne fra CNN. CNN fik øjeblikkelig sat gang i gadekameraer og kameraer på helikoptere. Det betød, man via CNN kl. 15:03 live kunne se det sydlige tårn blive ramt af et fly, der tog en vinkel på 45 grader, for at give maksimum ødelæggelse på bygningen samtidig med, at den ramte bygningens svageste punkt omkring 90. etage.

Det var dramatisk. Grunden til at billederne kom så hurtigt, var, at en lokal fjernsynsstation, WABO, der har en leveringsaftale med CNN, har et kamera konstant på New Yorks skyline. Og kameraet er placeret på toppen af Empire State Building med meget fint udsigt til World Trade Center.

Nyhedsstrømmen gik hurtigt og det samme gjorde spredningen af nyhederne, der efter en time også kom til at omfatte selvmorderflyet, der ramte Pentagon, den amerikanske forsvarsvarministerium , FBI og CIA i Washington.

Før redaktionerne kan sende nyheder, skal der være et check på deres rigtighed. Kilderne var for Associated Press’s vedkommende “fjernsyns raportager”- altså CNN/WABO - for Reuters var det “øjenvidner”, og for Radioavisens vedkommende var det “amerikansk fjernsyn”. Adskillige udsagn fra journalister og andre mediefolk tyder på, at redaktionerne ikke tog nyhederne alvorligt og besluttede sig til ekstraudsendelser, før de havde set det på fjernsyn (CNN). Billedet overbeviser. Og det gjaldt i højeste grad for de direkte optagelse af fly nummer to bragen ind i WTC. Endelig kunne det første flys bragen ind i WTC-tårnet (teoretisk) have været en ulykke. Mediefolkenes rutine viste sig at være robust, selv om hurtighed ikke i alle situationer er den største dyd.

Det gik også hurtigt med spredningen af nyhederne. Tirsdag den September kl. 16 vidste over halvdelen af den danske befolkning, at der havde været et surrealistisk og næsten ufatteligt terrorangreb på USA. Og kl. 18 var det 90 pct. af den danske befolkning, der vidste det. En nyhed er med meget stor sandsynlighed aldrig blevet spredt så hurtigt før. Desuden er det hele befolkningen, der får nyhederne. Der er meget lille forskel på hvor hurtigt man får nyheden uanset om man er mand eller kvinde, ung eller gammel , stemmer på Dansk Folkeparti eller Enhedslisten. Lige hurtigt går det. Dog er der en tendens til, at nyhederne spredes lidt hurtigere i Københavnsområdet end på Fyn og i Jylland. Men også dér ved alle det før aftenstide. I den undersøgelse Gallup udførte fra den 14. til den 17. September er det forbløffende, at alle svarer. Kun knap en procent svarer ikke. Det er usædvanligt i interviewundersøgelser. Nyheden og dens alvor blev suget ind i hele befolkningen.

Der er en tilsvarende svarprocent på næsten 100, når man bliver spurgt om hvordan man først havde fået det at vide. Over en tredjedel, 37 pct. fik det at vide personligt, så kommer TV med 36 pct. og dernæst - hvilket er højt i forhold til “almindelig” nyhedskommunikation, kommer radio med 23 pct. De nye medier som internet, e-mails og SMS’er der kun nogle få procent, der nævner. Men de kan “skjule sig” under besvarelser, der blot går på personlig kommunikation, hvor mobiltelefonen har haft en vis betydning viser nogle kvalitative interviews.

Der er nogle betydelige og klare forskelle på forskellige befolkningsgruppers måde at få nyhederne på. Kvinder får mere at vide fra personlige kontakter end mænd. Omvendt er radioen vigtigere for mænd end for kvinder. De ældre og de yngre (over 60 år og 18-24 år) har det fælles, at TV er den vigtigste informationskanal og for de yngre (25-39 årige) er det først og fremmest den personlige kontakt, der havde betydning for at høre om terrorangrebet. Halvdelen af de yngre fik det at vide via personlige kontakter.

Hvad var så den hurtigste måde, at få det at vide på ? Hvis man var på internettet, fik man det hurtigst at vide. Men det var kun ganske få (5 pct.). Så kommer radio, TV og kolleger. De, der får det langsommest at vide, er dem der får et at vide fra venner og bekendte. Avisen havde ikke en chance. Det er interessant, men ikke så overraskende, at radio kommer så hurtigt. Det er det hurtigste og mest smidige massemedie. den nye IT-teknologi kommer næppe med forløbig. Blandt fordi radioen - og til dels fjernsynet - kan løbe i baggrunden.

Men det var rimeligvis ikke blot i Danmark, at nyhederne spredte sig hurtigt. Det galdt hele verden. I det mindste i de 20 lande Gallup International har spurgt befolkningen. Som gennemsnit af de 20 lande var det over halvdelen af befolkningen, der havde hørt om angrebet inden for de første fem kvarter. Det er meget hurtigt og ensartetheden er vigtigere en forskellene mellem landende.

De lande, hvor nyheden ikke var kommet ud til halvdelen af befolkningen inden for den første gode time var Bosnien, Bulgarien Estland, Letland, Korea, Pakistan og Syd-Afrika. Korea kan undskyldes med, at det var relativt sent på døgnet, at det skete, nemlig klokken lidt i elleve om aftenen. De andre lande, der kom langsomt med kan mest undskyldes med en blanding af deres mediers langsommelighed og beherskede udbredelse. Mellemgruppen, hvori Danmark befinder sig, består af de lande, hvor mellem 50 og 60 pct. når at kende til nyhederne inden for den første gode time. Det er, foruden Danmark, Tyskland, Luxembourg, Kroatien, men også Mexico og Peru er forbløffende nok med i denne gruppe. De noget hurtigere, hvor man er oppe mellem 60 og 70 pct. er Italien, Storbritanien, USA (ikke hurtigere da klokken var mellem 6 og 9 om morgenen) og forbløffende nok Argentina. De allerhurtigste lande er - igen et latinamerikansk land, Ecuador - samt også lidt forbløffende Portugal (?). I Israel ved man det suverænt hurtigst. Inden for den første gode time er det 84 pct. af befolkningen der har hørt nyhederne.

Der er imidlertid meget stor forskel på, hvordan man først får nyhederne i de forskellige lande. Danmark er det land, hvor TV skorer lavest som vigtigste nyhedsformidler. Derimod har vi, i modsætning til alle andre lande, den personlige kommunikation som vigtigste informationskanal. Danskere taler meget sammen. USA er det eneste andet land, hvor den personlige kommunikation også er den vigtigste kanal til viden om angrebene. Ellers er det markant, at nyhederne spredes hurtigst gennem radio i Syd-Afrika og gennem TV i først og fremmest Korea (tidsforskel) og dernæst i Mexico, Ecuador og Peru.

Nyhedsspredningen var som en stribe af kædereaktioner, naturligvis startende i den virkelige verden med selvmorderflyene, først fanget op af de personer, der var på stedet, men dernæst først og fremmest viderebragt af CNN’s affilierede TV-station. Nyheden spredes dernæst eksplosivt af de forskellige medier. Mediernes rapportering er naturligvis det råstof, der primært kommer til at indgå i den besked man så giver videre person til person eller ved afbrudte møder og taler til forsamlinger. Der findes en ældre to-trinshypotese fra 1950erne om, at nyheder spreder sig fra de, der ser eller hører medierne og som så fortæller det videre - gennemgående med en fortolkning. To-trins spredningen er i sandhed ved store begivenheder blevet til en multi-trins spredning. Det blev en atomreaktion med adskillige startpunkter, øjenvidner, amatørvideoer, overvågningsTV og alarmindkaldte TV-kamerafolk.

Informations kæden undersøger vi for øjeblikket — herunder spørgsmålet om hvornår man egentlig troede på, at det var sandt. Selv TV billederne, var for mange mennesker ikke tilstrækkelige til med det samme at overbevise om, at der var tale om realitet og ikke et Hollywood digt.

Givet er det, at nyheden om flyene, der bragede ind i World Trade Center, den 11. September 2001 vil stå i samme skarpe lys som Orson Welles pseudorealistiske radioudsendelse den 30. oktober 1938 , The Invasion from Mars , John F. Kennedys snigmord den 22. November 1963, og Olof Palmes mord den 28. februar 1986. Invasionen fra Mars taler man stadig om, og de to mord er nationerne ikke rigtig kommet over endnu.


Om undersøgelsen
Gallup gennemførte fra den 14. til den 17. September 533 telefoninterviews. Interviewpersonerne var tilfældigt udvalgt på basis af en automatisk nummergenerator, hvorved også hemmelige numre kommer med, men ikke rene mobilabonenter. Fastnetdækningen er ca.90 pct. Bortfaldet var ca. 40 pct. hvilket er normalt i sådanne undersøgelser. Spørgmålene om hvornår og hvordan man fik oplysninger om terrorangrebene er stillet efter fem spørgsmål om opfattelser af terrorangrebenes konsekvenser. Resultaterne af de fem spørgsmål har været offentliggjort i Berlingske Tidende.