Et snefnug mere og han er færdig som formand
Løkkes ødselhed med borgernes penge er så integreret et karaktertræk ved ham, at han hverken kan eller vil ændre det. Derfor har vi ikke set den sidste bilagssag. Denne gang overlever han – men kun indtil næste gang.
Løkkes lemfældige omgang med andres penge har altid været hans største problem, trussel – eller udfordring, om man vil. Det stammer ikke bare tilbage fra hans tid som amtsrådsborgmester i 1998-2001, som dannede grundlaget for den store bilagsskandale, der fyldte medierne i 2008, det er derimod et lidet flatterende karaktertræk, han har været i besiddelse af i hele sin politiske karriere, fra han var ung VU'er til i dag.
Lars Løkke på Christiansborg tirsdag eftermiddag inden mødet med Venstres forretningsudvalg på Crowne Plaza. Han overlevede denne omgang, men det er sandsynligvis på lånt tid. Foto: Mik Eskestad/Polfoto
Da Løkke væltede VU's valgbudget
Det var helt tilbage i 1989, Løkke blev ramt af sin første bilagssag, da han var blot 25 år gammel. Dengang var det Løkkes kampagne til europaparlamentsvalget, der endte med at blive en dyr fornøjelse for Venstres Ungdom, da han mere end fordoblede VU's valgbudget på 200.000 kr. Også dengang blev pengene brugt på jakkesæt, fester, rejser, hotelovernatninger, middage og leje af datidens dyre og sjældne mobiltelefoner. Resultatet blev, at VU endte med en slunken organisationskasse. Siden har sagerne som bekendt stået i kø.
Retten til fryns
Men på trods af hundredvis af velmenende råd og advarsler fra venner, kollegaer, rådgivere og endda politiske modstandere gennem de seneste 25 år har Løkke ikke ændret adfærd, og han gør det heller ikke. Derfor har vi heller ikke hørt om Løkkes sidste bilagssag endnu.
Det er med rette svært at forstå for de fleste. For hvorfor pokker lærer manden ikke af sine fejl? Fordi han grundlæggende ikke kan se, der er et problem. Han mener kun, det er naturligt, at der følger lidt ekstra fryns med jobbet, når man som ham yder en ekstra indsats for partiet. Den forhenværende statsminister mener ganske enkelt, at han har ret til ekstra fryns. Han har ret til at få betalt sit tøj, ret til, at familien får betalt sin rejse, ret til at få betalt sine cigaretter, leje film på hotelværelset, få bygget en rygerkabine på sit kontor og så videre på skatteborgernes regning.
At tage ansvar for sit eget liv
Og den tilgang til sit politiske hverv er ikke bare Venstres vælgere godt og grundigt trætte af – nu har både Venstres bagland og store dele af folketingsgruppen fået mere end nok. For venstrefolkene strider deres formands ageren så meget imod hele partiets ideologi: at tage ansvar for sit eget liv.
Og de mener i den grad, at formandens dømmekraft svigter, når han i stedet for at tage et personligt ansvar vælger at trække tudekortet, hver gang en ny bilagssag dukker op a la: ”Når jeg knokler så meget, som jeg gør og ofrer så meget i dagligdagen – er det kun ret og rimeligt, at jeg får et plaster på såret.”
For den holdning deles bare ikke i V-kredse, hvor mange derimod er af den opfattelse, at de dagligt knokler for deres formand – og til hvilken nytte, når alt deres arbejde er ødelagt på et splitsekund af selvsamme formand?
GGGI-sagen
I 2013 var det Venstres kampagne til kommunalvalget, der blev overrumplet af GGGI-sagen. Denne gang er det et godt resultat ved europaparlamentsvalget, der er truet af formandens manglende dømmekraft og moral, og kun fantasien sætter grænser for, hvilken sag der kommer til at martre partiet ved det kommende folketingsvalg på grund af Løkkes udskejelser, frygter man i partiet. For alle dem, der kender Løkke, ved godt, at han ikke ændrer sig. Han er med andre ord sin egen værste fjende.
I stedet for at kigge indad forsøger Løkke derimod at gemme sig for journalisterne ved at leje sig ind på et kontor i Finansrådet, hvor han er begyndt at holde flere af sine møder. Blot for at undgå at møde pressen. Og en sådan formand er ikke værdig til at stå i spidsen for Danmarks største parti eller til at kandidere til statsministerposten, mener mange i Venstre.
Onsdag den 14. maj blev der afholdt en velbesøgt reception i anledning af Lars Løkke Rasmussens 50-års fødselsdag og Helle Thorning-Schmidt var blandt gæsterne. Måske kommer hun til at kunne takke Lars Løkke Rasmussen for, at hun efter næste folketingsvalg vil kunne fortsætte som statsminister, fordi Løkke har gjort det umuligt for Venstre at stille med en statsministerkandidat. Foto: Polfoto
Ikke en færdig mand – endnu
Alligevel overlever han også denne gang i sit embede. Forretningsudvalget har været presset til at slå ring om Løkke, men på lånt tid forstås, hvis man skal tage venstrefolkenes sabelraslen alvorligt. For stod partiet ikke midt i et europaparlamentsvalg, hvor det er fuldstændig uhørt at komme til at stå uden formand – og det er muligt scenario, fordi Løkkes arvtager ikke er mejslet ind i granit – tøver en stor gruppe af venstrefolkene med at erklære Løkke ”en færdig mand i partiet”.
"Spørgsmålet er bare hvornår"
Det mest indlysende valg til posten er – partiets historie taget i betragtning – næstformand Kristian Jensen, men han er langt fra en sikker kandidat til posten. Han har baglandet med sig, men ikke en samlet folketingsgruppe. Dertil kommer, at Søren Pind næppe vil opgive posten uden kamp – og endelig spøger Søren Gade, som det evigt tilbagevendende emne, stadig i kulissen. Det er stadig mange V-folks store drøm, at han vil kravle ud af sit politiske eksil og igen melde sig under de blå faner og kandidere til formandsposten. Hellere i dag end i morgen.
Løkke klarer derfor skærene – men kun lige indtil den næste bilagssag eksploderer i pressen. For som en kilde i Venstre udtrykker det: ”Kommer der bare så meget som et snefnug mere, er han færdig som formand. Og det ved vi jo, der gør. Spørgsmålet er bare hvornår”.
Tanja Frederiksen og Sigge Winther Nielsen har skrevet bogen Projekt Løkke, som udkom i 2010 på Gyldendal. Den skildrer Løkkes politiske projekt og er en kritisk gennemgang af Lars Løkke Rasmussen som politiker og leder
