Søg og du skal finde - Kforum ord for ord

Velkommen til Kforum goes mikro-Google. Vi har bygget vores egen ord-søgemaskine, så du kan lege statistisker på den allernemmeste måde. Her kan du søge på og sammenlige alle de ord, der er blevet skrevet på Kforum fra 2000 og frem. Hvad skrev vi om i 2006? Hvornår var det nu, spin var det hotte? Hvor meget skrev vi om Second Life og RISC? 1-2-3 Søg!
I Kforums søgemaskine kan du søge på kryds og tværs i k-branchens trends. Søg selv, og find ud af, hvor mange gange CSR eller nudging optræder på Kforum. Se, om Helle slår Lars, eller om du slår Helle på Kforum. Selv fandt vi ud af, at vi skriver mere og mere om sociale medier. Hvilke medier, partier og fænomener vi elsker. Og at ordene migmin og jeg er eksploderet i løbet af de seneste år. Du kan derfor naturligvis også ego-google dig selv helt ego. Søg, og du skal finde Kforum ord for ord. 
 
Kforum fandt ud af:
 
 
At spin var det helt store i 2005, men at branding siden 2005 on and off har været mere interessant. RISC lader vi i det store hele de andre om at formidle, og coaching er for coaches? Storytelling havde sin storhedstid forud for krisen.
 
 
Prøv selv. Begynd din søgning her. Og husk at skrive uden bindestreger.
 
 
 
Kforum fandt også ud af:
 
At der var noget, der hed sociale medier. Det startede tydeligvis i 2007.
 
 
At Second Life-hypen varede længere end - og var på højde med - gastroseksuel-trenden.
At nudging slår blogging.
 
At vi synes, krisen er mere relevant end kapitalismen (eller at kapitalisme er et ord, der ikke bliver brugt ret meget længere om de frie markedskræfter).
 
 
 
 
Vi har fx skrevet 'innovation', 'branding' og 'social media', og kan konkludere, at vi samlet set har skrevet mest om branding, men at social media (klart nok) er i gang med at overhale. 
 
At helt åndssvage, selvfølgelige sammenligninger alligevel kan overraske. Det viser sig, at vi stadig taler meget om tv, og at avisen ikke er helt død endnu. Twitter er til gengæld en up-and-coming social superstar, der er på vej til at snuppe tronen fra Facebook.
 
 
At ud af de fire giganter trender Facebook mest. Google er stigende, Apple kører lidt op og ned, mens Amazon lever sit eget liv i bunden. Måske kan Kforums interesse for de fire være en pejling af, hvordan det går dem i virkeligheden?
 
 
At vi løbende har skrevet mere og mere om, hvad der foregår i Folketinget. Men også at den lille nærdemokratiske efternøler Folkemødet bider Borgen i haserne.
 
At vi hellere vil tale om politikere end politikerlede, og...
 
...at Helle Thorning-Schmidt er en bedre historie end de øvrige højprofilerede kvindelige politikere.
 
At vi var meget mindre interesseret i Bush end i Obama. Der var ellers en del at skrive om Bush, så måske kigger vi bare mere mod USA nu?
At vi heldigvis har skrevet mere om kærlighed end had, og at kærlighed måske blev en artikeltrend i 2014.
 
 
 
At vi alligevel interesserer os meget mere for penge end for alle de andre ting, og...
 
 
...at samfundet er mere interessant end både diskurs og individ. Måske kaldes individer bare ikke individer mere (men kunder, kommunikationschefer og ministre) - og hvem har egentlig nogensinde gået op i diskurs ud over universitetslektorer?
 
Endelig fandt vi ud af:
 
At liv trender mere på Kforum end død. Ret genialt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også