En af deltagerne rækker hånden op. Hun kan ikke helt forstå, hvorfor hun er på dette jobsøgningskursus. Hun har nemlig fået konstateret sclerose, og med den sygdom er hun ikke arbejdsparat – slet ikke når hun også skal have kræfter til at passe sine to børn. I stedet venter hun på at komme i såkaldt arbejdsprøvning. Sclerosen gør hende træt, men ellers mener lægerne, at sygdommen kan holdes nede med medicin, fortæller kursusdeltageren.
 

Britta er typen, der er god til at forklare selv det allermest komplicerede helt enkelt, sådan lidt som om hun taler til børn. Det er dejligt nemt at forstå. Og emnet sclerose er ingen undtagelse.

»Ved I hvad sclerose er?« spørger Britta forsamlingen og svarer selv: »Det er en frygtelig, frygtelig sygdom, der ender med at man sidder hjælpeløst bundet til en rullestol.«
 

»Aaaarh?« siger en af kursusdeltagerne.
 

»Jo,« svarer Britta.

Så er tonen ligesom slået an. Scenen udspiller sig på et jobsøgningskursus hos Integro, der udbyder kurser i AF-regi 24 steder i Danmark, og som er dokumenteret på bloggen Dagpengeland. Her beretter Lau, der er færdiguddannet og arbejdsløs cand.scient.adm, om sit møde med det danske beskæftigelsessystem.

At stable søm er jo en samarbejdsøvelse

Laus knastørre beskrivelser afslører, at der på jobcentret gennemspilles en surrealistisk og tragikomisk forestilling, der synes fuldstændig afkoblet fra resten af Danmark anno 2010. Hvad med eksempelvis det her fantastiske svar på Laus spørgsmål om, hvorfor han skal på jobsøgningskursus:
 

»Vi tager udgangspunkt i den enkelte, men naturligvis under hensyntagen til økonomi. Det betyder at vi først og fremmest vægter økonomi. Sådan er det.«.
 

Ja, udgangspunkt i den enkelte. Man får virkelig et personligt, skræddersyet forløb, som det så glimrende illustreres her, hvor kursisterne bydes velkommen til et intromøde:
 

»Læg mærke til, at jeg ikke spurgte efter jeres navn da I kom, men efter jeres personnummer. Det er fordi, vi her i vores system registrerer jer efter personnummer og ikke navn. Jeg spurgte efter jeres personnummer og så kunne jeg se, hvad I hedder. Så spurgte jeg om I hedder det og det. På den måde tjekkede jeg om det var den rette person, der dukkede op her.«
 

Godt så. Noget tyder i det hele taget på, at der er tale om et system, der er gået helt i stå (eller måske i selvsving) og har lukket sig fuldstændigt om sig selv. Det virker i hvert fald som om at udsynet til resten af verden ikke er det, der præger arbejdsgangene mest:
 

»Vi sender jer på jobsøgningskursus nu her. I har måske læst, at det ikke er alle de her jobsøgningskurser, der er lige populære. Ja, jeg vil sige det sådan, at vi endnu ikke har oplevet folk sige, “det var vel godt nok godt, det her. Giv mig lige en tur til!”
 

Men det er altså fordi folk ikke fatter, hvad det går ud på. Når vi sætter folk til at stable søm eller finde ud af hvilken fugl de er, så er det jo ikke for sjov. Det er en samarbejdsøvelse! «
 

»S-A-M-A-R-B-E-J-D-S-Ø-V-E-L-S-E!«, gentager han og kigger på forsamlingen med det der “jeg har fattet det, men det har I ikke”-look.

New age-filosofi i Comic Sans

Dagpengelands beskrivelser står ikke alene, men er tværtimod veldokumenterede i den forstand, at læserne også får lov at se de overhead-slides, som kursisterne på jobsøgningskurset præsenteres for.

Og her tager man sig instinktivt til hovedet. Lommefilosofiske feel good-floskler, new age-slogans og kafkaske regler kæmper om pladsen med udråbstegn, gåseøjne og clipart-tegninger. Det hele konsekvent præsenteret i alle festindbydelsers ”moderskrift”: Comic Sans.

Dag 1 åbnes med den her lækkerbisken:

Hvorefter reglerne for forløbet ridses op:

Bemærk hvordan der ikke rigtigt gives svar på særligt mange af de spørgsmål, der stilles. Det er som om selv slides’ne snakker udenom.
 

Stilen følges godt til dørs af underviserne, der øjensynligt bruger meget tid på at indgyde positiv energi i kursisterne, så de kan gå til jobsøgningen med fornyet mod. Så betyder det ikke så meget, om man nu også lige har styr på alle tallene:
 

»Der er så meget energi herinde. Så meget energi! Gud-da-jøsses, siger jeg bare! Ikk'? Aaaamen altså, når jeg kigger rundt i lokalet, så kan jeg bare mærke det«, siger Jytte da hun kommer ind. 
 
»Ka' I ikk' mæærk' det?« 
 
Ikke bare skal Jytte - grundlægger af Integro, søster til Britta og på podiet for første gang i to år, alene fordi hun kan mærke en helt særlig energi hos os - hjælpe os med at leve sådan, at nogen er glade for, at vi er til. Jytte skal hjælpe os med vores personlighed. 
 
»Personlighed er utroligt vigtigt. Utroligt vigtigt. Det er noget, man kigger meget på i øjeblikket. Rigtig meget. 75% bliver ansat udelukkende på deres personlighed«, siger Jytte, der med to solbriller i håret virker mere end almindeligt bevidst om UV-beskyttelse af hovedbunden. 
 
»60% bliver ansat udelukkende på deres faglighed«, fortsætter Jytte. 
 
Jeg kan mærke stemningen stige i lokalet. En ansættelsesprocent på 135 må alt andet lige øge jobmulighederne. Det her er godt nyt. 

EDB-undervisning

Heldigvis får kursusdeltagerne også nogle helt konkrete redskaber, de kan bruge i jagten på drømmejobbet. Ikke mindst sørges der for at de får opdateret deres kompetencer udi EDB, Internet og søgemaskiner.

Det kan man da ikke være bekendt at stille sig på bagbenene over?
 

»Altså, det her kursus er jo for folk under 30 år«, siger en kursusdeltager.

»Ja?«, svarer Britta spørgende.
 

»De fleste af os kan jo godt bruget nettet«, siger min medkursist og fortsætter: »Jeg synes bare det er svært at tage det seriøst, når I udleverer sådan noget undervisningsmateriale her.«
 

»Jamen, det kan da godt være at du kan finde ud af det«, svarer Britta. »Men hvad med alle dem, der ikke kan?«

Den er svær at komme igen på. Det må kursusdeltageren også sande.
 

Men hvad er det så for nogle redskaber, man får med sig? Jo, for eksempel lærer man at finde de ledige stillinger, der er derude. Det kan man bruge Google til:
 

Men hvordan finder man så jobs på det der internets?

Åh nej, ikke anførselstegn. De er så besværlige at indtaste. Der må da være en anden måde, et andet tegn, et-eller-andet?

Bindestreg er markant nemmere end anførselstegn. Tak.

Åh, sådan. Javel.

Integros kurser er virkelig for alle. Selv de mange grafikere med internethandikap kommer styrket ud.

Derudover får man også en udførlig guide til at oprette ”en såkaldt hotmail” (Integro anbefaler her Gmail…), så man kan få besked om nye ledige stillinger. Til det kan man oprette en ”jobagent”, som – stik imod alle forventninger – ikke er en rigtig agent med hat og blå briller, men blot en mekanisme, der ”snuser” rundt på nettet efter nye job. Smart.

Ikke en enlig svale

Lau har valgt at give alle de omtalte medarbejdere hos kursusudbyderen andre navne på bloggen. Det kan man godt forstå.
 

Når man kigger på nogle af de reaktioner, Lau har fået på Dagpengeland, så er der mange andre, der har oplevet noget lignende.
 

”Spot on”, ”Din rapport er ramt lige i øjet”, ”Tusind tak for masser af grin og genkendende nik”, ”Tusind tak for en grotesk, absurd og desværre også virkelig beretning” og ”Kan genkende en hel del fra mit eget aktiveringsforløb” er nogle af de reaktioner, der er kommet. Selv en, der sidder på den anden side af bordet – som ansat i en a-kasse – nikker genkendende til beskrivelserne i forhold til sin egen dagligdag.
 

Som kommunikationsmand er der nok at tage fat på. Lige fra den afsenderprægede tilgang til kommunikationen over den manglende evne til at kommunikere relevansen af forløbet til tendensen til at form overstråler indhold. Nå, ja, og så ville man måske også råde dem til at ”kill your darlings” – jeg ser lige for mig, hvordan Britta eller en anden har synes, de fiffige ordsprog og pæne illustrationer bare har været rigtigt fine, da hun lavede sine slides.

Men man får samtidig den mistanke, at man nok skal et spadestik dybere for at komme problemet helt til livs. For måske er relevansen slet ikke så stor? Og måske har kurset bare ikke så meget indhold ud over flosklerne?

Og det værste er, at man på AF-centret godt er klar over, hvordan det står til:
 

”Man hører jo meget om de her kurser. Mest skidt. Og jeg vil sige, at det har jeg også hørt,” er Laus introduktion til sit kommende jobsøgningsforløb. 

Det er trist.
 

Heldigvis tilbyder Brittas overheads nogle trøstende ord at slutte af på:

Og sidste nyt:

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har været på besøg hos Integro. Og ”hun lagde især vægt på, at Integro er en virksomhed, der arbejder på et seriøst og gennemprøvet grundlag,” skriver de på deres hjemmeside