Velfærdsoverkommunikation

Skrevet af

Anders Hundahl

7 artikler

0 indlæg

Fra min frisør fik jeg forleden en sms, der huskede mig på, at jeg havde en tid hos Louise kl. 16.45. Værkstedet sms’er, når bilen er færdig, og biblioteket gør det, når min bog er kommet.

En 17-årig uden sin mp3-afspiller eller mobiltelefon er et særsyn. TV og radio får flere kanaler – senest et hav af digitale dab-kanaler. Uden på hver lejlighed er der monteret en parabol, og mobiltelefoner, hvor man kan surfe på internettet, og håndholdte multimedieredskaber med kalender og spil hører til vores dagligdags udstyr.

 

Graden af kommunikation øges hele tiden – og vi elsker det. For det kan være en praktisk hjælp i hverdagen, god underholdning og informerende; problemet opstår, når kommunikationen flyder over og bliver til overkommunikation. Når kommunikation mere er udtryk for afsenderens behov for synlighed end modtagerens behov for oplysning.

 

Kommunikation – løsningen på alt

Forleden viste en statistik, at kunderne var utilfredse med, at togene ikke kørte til tiden. Hvad svarede den ansvarlige direktør? At det skyldtes manglende kommunikation, og at kunderne nok ville blive mere tilfredse, når man blev bedre til at kommunikere om de ændrede afgangstider! Og det er efterhånden en kendt sag her i Danmark, at hvis vi ikke stemmer for EU eller euroen, det eller det parti eller for den og den ændring – ja så er det, fordi der er blevet kommunikeret for lidt. Vi ser kommunikation som løsningen på snart sagt alt. Og trænger budskabet ikke ind – ja så kommunikerer vi mere endnu.

Vi lever derfor i dag i et velfærdsoverkommunikationssamfund, hvor stadig flere kommunikatører, cand. comm.’er og journalister står parate til at udsende strømme af informationer. Afsenderne – politikere, ledere og eksperter – påtager sig glade og gerne overkommunikatørens rolle, for så er man synlig og alle kan se, at der sker noget. Og det meste er glemt dagen efter, så man behøver ikke frygte konsekvenserne af det, man har sagt og skrevet. Medierne, der lever af kommunikation, er naturligvis glade for, at de kan få fyldt spalterne op og sendefladerne ud – selv om konkurrencen efterhånden er så hård, at nogle medier dør ud – senest Sky Radio.

 

Samtidig labber vi kommunikationen i os. På hvert gadehjørne flyder gratisaviserne, som mange tager. Faktiske er det de nye gratisavisers fortjeneste, at unge igen er begyndt at læse den daglige avis. Og stort set alle danskere surfer på nettet – ikke mindst i arbejdstiden, hvor mange lige går et smut i den virtuelle bank eller køber en billig drømmerejse. En ny amerikansk undersøgelse viser, at gennemsnitsamerikaneren bruger to timer af en arbejdsdag på at surfe privat på nettet. Men kommunikationen vinder også frem derhjemme. Hvem kender ikke familien, der spiser morgenmad til 14 tommer-tv’ets flimmer i baggrunden? Og enhver teenager med respekt for sig selv har stereoanlæg, tv og pc på værelset. Og far og mor har deres hjemmearbejdsplads.

 

Afsender – Budskab – Modtager = Det værste, der er sket kommunikationen

En af kommunikationsforskningens mest indflydelsesrige teoretikere, Niklas Luhmann, skriver, at det værste, der er sket for kommunikationen, er, at man har opfundet kommunikationsmodellen: Afsender – Budskab – Modtager. For den giver det forkerte indtryk, at kommunikation er noget, man kan sende i pakker, der når sikkert frem til modtageren, der forventningsfuldt pakker den op og beholder indholdet. Modellen er nem at forstå, betagende i sin enkelthed og lyder rigtig – men den er forkert. Kommunikation er nemlig en gensidig, organisk proces, der flyder og forandrer sig selv og os hele tiden: Du starter med at fortælle en historie – du opdager, at det ender med at historien fortæller dig – afsender, budskab og modtager flyder sammen, mens tingene og verden ændrer sig.

 

Man kan næsten se, at der er noget galt med den type kommunikationsmodeller. Ud over afsender-budskab-modtager er der nemlig til de mest avancerede modeller tilføjet snesevis af pile, der viser feed-back, interaktion, støj osv. Modellen, der en gang var enkel, bliver så kompliceret, at den er umulig at overskue. Og en model, hvis formål er at forenkle og forklare, men som selv er uoverskueligt, skal man altid være mistænksom overfor.

 

Sidste onsdag kom Velfærdskommissionens udspil. Et vægtigt og vigtigt bidrag til debatten om vores fremtidige velfærd. Og det er hverken det første eller sidste af den type udspil.

 

Jeg vil derfor gerne appellere til, at politikerne og eksperterne bag dette udspil, der skal formidle dets indhold, frier os for velfærdsoverkommunikation, der kun er til glæde for afsenderen – der bliver synlig og fremstår aktiv, og medierne – der får fyldt de voksende sendeflader ud. Lad være med at udsende foldere, dvd-er, kronikker, og lad være med at medvirke i overfladiske tv-indslag, hvor kommunikationen alene er udtænkt på afsenderens præmisser og med den hensigt at overbevise – ikke oplyse.

 

Hvor kunne det være dejligt med kommunikation, der tjente til reel oplysning, uden skjulte dagsordener, og som var så klar og tydelig, at vi alle blev klædt på til at deltage i den vigtige debat. For kommunikation skal tages alvorligt – god kommunikation kan faktisk være med til at ændre dig, mig og verden.

Relaterede artikler

Avis-forstoppelse - Journalistikken og medieudviklingen i Danmark dikteres ikke af publicistiske idealer om oplysning, oplevelse og samfunds...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

57 JOB

Digital kommunikationsrådgiver

Se alle job Indryk job

Job

Social Media Manager

Frist: 16. december

Kommunikationskonsulent

Frist: 7. december

Marketing Automation Manager

Frist: 16. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.