Skyen er over os – udnyt den. Skyen er fyldt med data, som før var låst på lokale servere, men som nu er stillet bredt til rådighed. Tre danske eksempler på udnyttelse af cloud computing har for nylig vundet priser i en offentlig konkurrence. De kan tjene til inspiration for iværksættere. Få seks gode råd her, hvis du overvejer at skabe en ny tjeneste, der trækker på skyerne.

Cloud Computing - en omfattende, let tilgængelig
datamængde, der bruges til kommercielle, sociale eller
myndighedsmæssige formål
The Cloud er blevet buzzword, men betyder
egentlig blot, at stadig flere data og programmer placeres på
nettet:
- hvor enhver i princippet har nem adgang til at hente dem ned,
når der er brug for dem
- hvor mange ressourcer samles og løbende fornys
- hvor data behandles med stor fleksibilitet
- hvor der kun betales for den forbrugte mængde (hvis den
ikke ligefrem er gratis, fordi det offentlige stiller den til
rådighed).
Forskellige skyer på den digitale himmel
Klassificering af naturens skyer stammer tilbage til 1803, hvor
englænderen Luke Howard fandt, at der er 52 forskellige
skytyper, som kan inddeles efter et sindrigt system.
En sky kan bestå af brugergenerede data, applikationer,
GiS-data mv.
Dataskyer kan overordnet set defineres i tre forskellige skyer, og
derefter skal de sandsynligvis inddeles i mindst lige så
mange skyformationer som de virkelige skyer. De tre overordnede
typer dataskyer er:
- Kommercielle skyer, der er styret af en kommerciel
leverandør, som måske også stiller redskaber
til rådighed for folk til at bruge data i skyen. Det er for
eksempel Flickr og Google
- Sociale skyer, der er samlinger af data og tjenester
omkring et socialt sigte eller skabt af frivillige. Wikipedia og
wikileaks er eksempler på dette
- Offentlige skyer, der er skabt af offentlige
myndigheder. Det er for eksempel World Digital Library eller
skyen med forskningsdata, som er skabt omkring Cern-laboratoriet
i Schweiz.
Skyer er enten åbne eller lukkede. Twitter er en
kommerciel åben sky. Wikipedia er en åben social sky.
Det muslimske broderskab har skabt en social sky, som er lukket.
Regeringer skaber både åbne og lukkede skyer:
Åbne skyer, som indeholder data, sociale entreprenører
kan anvende. Lukkede skyer, som indeholder data om for eksempel
efterretning og sikkerhed.
Offentlig og privat får nye definitioner
Skyerne bryder med den traditionelle opdeling i private og
offentlige aktiviteter. Det kommercielle firma Google samarbejder
for eksempel med et offentligt konsortium af biblioteker om at
digitalisere bøger, som der ikke mere er copyright på.
Ved afslutningen af det næste tiår vil Google have en
hidtil uset kontrol over litteratur før, nu og i
fremtiden.
Et eksempel på, at denne udvikling også foregår i
Danmark, er konkurrencen 'Offentlige Data I Spil', som IT og
Telestyrelsen netop har afsluttet. Den handlede om, hvem der kunne
udvikle de mest innovative måder at anvende offentlige data,
der ligger i skyen. Samt at man er påbegyndt en digital
kortlægning af offentlige data, der er tilgængelige, et
såkaldt datakildekatalog. Tre løsninger fik en pris
på 100.000 kroner hver.
Tissetrængende på byturen? Se her, hvor langt der er
til nærmeste offentlige toilet
Find toilettet
Den ene vinder var Tine Müller, der er arbejdsløs
kontorassistent. For at hjælpe mennesker til nemt at finde et
gratis toilet i København har hun udviklet tjenesten
www.findtoilet.dk. Tjenesten
trækker på offentlige data baseret på GIS og
kommunens toiletregister. Det interessante er, at Tine Müller
ikke har nogen it-uddannelse. Hun kontaktede Københavns
Kommune og måtte igennem
mange led for at få et kort over toiletter i
København inkl. matrikelnummer. Hun indledte også en
online-dialog på forskellige it-fora. I et engelsk et af
slagsen, var der en fyr, som hjalp hende til at skabe en digital
tjeneste. En tur i den globale app-store viser, at der findes
en anden løsning at
sammenligne sig med. Men den er ikke lige så nøjagtig
i København som den, Tine Müller har udviklet.
Indtast din adresse og se din årlige varmeudgift, med og
uden renoveringer
Beregn energiforbruget
En anden prismodtager er direktør Rudi Kragh, som har skabt
en digital energiberegner, der findes på www.husetsweb.dk. Den kan man benytte
til at finde ud af, hvordan lige præcis ens eget række-
eller parcelhus kan blive mere energieffektivt. Personerne bag har
udviklet tjenesten for egne penge.
Følg din yndlings- eller hadepolitikers aktiviteter
på tinge
Følg lovarbejdet
Den tredje prismodtager er Michael Friis fra www.folketsting.dk. Han får
prisen for en politisk Data API, som man kan anvende til at
kortlægge, hvilke lovforslag en politiker har stemt for,
eller hvor mange paragraf 20-spørgsmål en minister har
haft. På dette link
taler Michael Friis mere om, hvad man kan bruge offentlige data
til.
Man kan læse mere om de tre tjenester, de offentlige data,
der skal mere i spil, og finde redskaber her.
De tre ovennævnte eksempler viser, at vi som enkeltpersoner
på grundlag af offentlige digitale data får flere og
flere muligheder for at skabe vores egen platform for samskabelse
og udveksling af tjenester.
Skab selv med skyen
Har man mod på at skabe nye tjenester, der trækker
på data fra skyen, skal man gøre følgende:
- Definer den tjeneste du gerne vil udvikle så
præcist som muligt. Og googlecheck at den ikke allerede
findes
- Definér, hvem der kan have så meget behov for
din tjeneste, at de vil betale for at benytte den, og hvor meget
de vil betale
- Find ud af hvilke data du har brug for til din tjeneste -
GiS-data, statistik, tekniske oplysninger, algoritmer,
vejroplysninger, og så videre
- Checke datakildekataloget
her og sende en forespørgsel ud på dansk og
på engelsk i alle de online communities, som kan
tænkes at vide, hvor disse data befinder sig, og hvordan
man kommer i kontakt med dem
- Lav et budget over, hvad din tjeneste vil koste at udvikle og
holde i drift
- Find nogen, der kan hjælpe dig med at udvikle den eller
skab den selv og markedsfør den online.
Delte meninger om skydækket
Mange mener, at vi med skyerne får nye redskaber til at skabe
kulturelle produkter med hinanden og distribuere dem til hinanden
på nye måder. Og det, at skyer ændrer sig over
tid, gør dem til gode redskaber for kollaborative
skabelsesprocesser. Cloud computing kan dermed fungere som en
kæmpemæssig maskine for kulturelle produktioner. Vi
får også mulighed for at danne sociale skyer af
aktiviteter, når der sker noget som jordskælvet
på Haiti.
Kritikerne siger, at skyer bliver motorveje for amerikanske
kulturprodukter, og der vil ske en Coca colonisation, hvor Vesten
endnu mere fortrænger lokale særpræg og
kulturelle forskelle. Dette er en udvikling, der har taget fart
verden over de sidste 30 år, hvor unge mange steder
stræber efter at få vestlige kulturprodukter. Tre
fjerdedele af verdens musikindustri kommer fra USA eller
Europa.
Og kollaborativ skabelse via skyen er ikke forbeholdt dem, man er
enig med. For eksempel findes der et "50-cent-parti" i Kina. Navnet
betegner det beløb, som gives til kinesere, der taler
pænt om styret, eller som fortæller om kritiske
kommentarer på nettet. Eller styret i Thailand, som anvender
crowd sourcing-redskaber til at finde websites, som
fremsætter kritiske
kommentarer om den kongelige familie.
Der er også en heftig kamp i gang om at komme til at dominere
skyerne. Sky-kapitalisterne Facebook, Apple, Google og Twittter er
nogle af dem, der i disse år indkredser, hvordan de kan tjene
penge på at skabe og lede skyerne for os.
Charles Leadbeater, der har skrevet bogen 'We Think' om co-creation
og crowd-sourcing, har også skrevet en
artikel om skyen, hvor han kommer ind på en række
af disse forhold.
Charles Leadbeater minder os om, at det er udmærket med alle
potentialerne, men når dagen er slut, skal virksomhederne
stadig tjene penge på skyen. Han advarer mod virksomhedernes
kontrol over skyerne. Og han hævder, at vi som borgere og
forbrugere får vi mest ud af, at der skabes mange former for
skyer: offentlige og private, sociale og frivillige, globale og
lokale. Endelig skal vi være parat til at kæmpe for, at
der skabes skyer, som afspejler vores kultur, og ikke blot
overtager andres kulturelle udtryk.
Min vurdering af skyen
Skyer hostes ofte af store internationale virksomheder, der kan
ligge hvor i verden, det skal være. For brugerne betyder det,
at lige meget, hvor man er, kan man få adgang til sine data
fra skyen. Dette princip har været kendt en rum tid, for
eksempel Googles mange tilbud om mail, kalender og fælles
dokumenthåndtering.
Teoretisk set er det helt fint, at vi kan få mulighed for at
dele vores data og programmer. Det følger en gammel tanke
om, at computerkraft skal være en ressource, man tænder
og slukker for på linje med vand. Det er også meget
billigere for de danske myndigheder at facilitere fælles
løsninger i skyen.
Det bliver dog hurtigt en kompleks beslutning, for betyder denne
model for eksempel, at nogle lande kan dominere skyen? I dag er det
overvejende amerikanske virksomheder, der ejer skyerne. Hvad sker
der i takt med, at kinesisk kontrollerede virksomheder ejer skyer?
Og hvilke forretningsmodeller er det ok for offentlige myndigheder
at anvende for at betjene os som borgere?
Når jeg læser om alle disse skyer og muligheder, er det
også slående, hvordan forretningsmodellerne stadig
baserer sig på kontrol af menneskers skabelsesprocesser,
på kontrol af delingen og på fastholdelse af processer.
Jeg savner forretningsmodeller, som baserer sig på en
åben og foranderlig skabelsesproces og deling af
løsninger, da det er sådan, vi fungerer som mennesker.
App-store-modellen sørger for, vi kan gøre det
på applikationsområdet. Skulle man lave en
sky-store-model? Eller skal vi snarere trække på den
danske andelshavermodel, så myndigheder kan købe
andele i en særlig sky, som reserveres til offentlige
tjenester? Eller vil det netop fortsætte ineffektive
offentlige systemer? Spredt ejerskab ville gøre mig mere
tryg, men ikke nødvendigvis muliggøre deling af
indhold eller adgang til de data, jeg ønsker at have.
I den forbindelse synes jeg, der er en central overvejelse,
når man tænker offentlige data i skyen: Jeg synes ikke
nødvendigvis, vi skal lade være med at deponere
offentlige data i skyer, men vi skal insistere på, at
ligegyldigt hvilken sky, der hoster data, skal borgeren eje sine
egne data. En model for, hvordan man altid selv ejer sin data,
ligegyldigt hvor de ligger, savner jeg.