I de seneste år er sundhed for alvor blevet genstand for interesse og opmærksomhed blandt eksperter, forbrugere, industri og medier. Sundhed efterstræbes i stigende grad. Dette sker i takt med, at vi i vores del af verden bliver mere og mere raske, og at de sygdomme, vi oftest lider af, er livsstilsrelaterede. I den forbindelse er det blevet almindeligt anerkendt, at der er en sammenhæng mellem de fødevarer, man indtager, og ens helbredstilstand. Danske forbrugere svarer da også, at sundhed vægtes højest i købet af fødevarer.

Derfor kunne det være nærliggende at tro, at danskere ville forholde sig positivt til funktionelle fødevarer, da denne produktgruppe umiddelbart tilbyder forbrugerne en række fødevarer, der kan tilfredsstille kravet om sundhed i form af ekstra vitaminer og mineraler. Alligevel er der herhjemme en stor skepsis omkring funktionelle fødevarer.

Siden efteråret 2005 har der i medierne, blandt politikere, forbrugerorganisationer og fra industriens side været fokus på den funktionelle fødevare Becel. Holdningerne til Becel er vidt forskellige og ofte helt modstridende. På den ene side argumenterer industrien for, at produktet kan hjælpe forbrugerne til et sundere liv med et bedre helbred, mens flere politikere og forbrugerorganisationer er skeptiske og pointerer, at man ikke kender langtidsvirkningerne af dem, og at der kan være en sundhedsrisiko forbundet med indtaget.

Debatten om funktionelle fødevarer anskues i specialet som en definitionsstrid, hvor de implicerede aktører kæmper om at definere sundhed og risiko i forbindelse med funktionelle fødevarer. Specialet analyserer hvilke aktører, der besidder de centrale positioner i definitionskampen, og hvordan disse aktører fremstiller sagen.

Specialet har et socialtkonstruktionistisk udgangspunkt og peger på, at funktionelle fødevarer på den ene side kan opfattes som et socialt problem, på den anden side som et udtryk for sundhed. Debatten placeres i Ulrich Beck’s teori om risikosamfundet som fundament for forståelsen af risiko.

Specialets metode baserer sig på diskursteori og retorik. Diskursteorien forstås med udgangspunkt i LaClau og Mouffes præsentation af forskellige slags tegn, idet definitionskampen handler om at fastlægge betydning til tegnet funktionelle fødevarer. Retorikken inddrages og sammenstilles med diskursteorien, da retorikken bidrager med værktøjer til tekstnær analyse, som diskursteorien mangler.

Specialet konkluderer bl.a., at risiko er et vilkår, som alle aktører taler ud fra og er nød til at forholde sig til, og risiko konstrueres som en konsekvens af det moderne samfunds frembringelser. Modsat konstrueres sundhed som det modsatte af sygdom og kan opnås ved at eliminere fremtidige risici. Becel konstrueres således på den ene side som løsningen på de utilsigtede konsekvenser af det moderne liv, og på den anden side som selve risikoen ved moderne frembringelser.

 Læs specialet her