Valgkampens mest spændende retorik
Hvilken vej blæser Vestager?

Skrevet af

Henrik Dahl
forfatter

229 artikler

28 indlæg

Hvis du har lyst til at træne dine færdigheder i retorik under den kommende valgkamp, skulle du overveje at observere Margrethe Vestager. Hun er mest enig med blå blok, men støtter rød blok, fordi hun hader Dansk Folkeparti. Læg mærke til, hvordan hun og De Radikale retorisk vrider sig ud af den indbyggede selvmodsigelse.
Man vil altid kunne diskutere, hvad der på et bestemt tidspunkt er de mest væsentlige politiske spørgsmål. Uanset hvad der bliver bragt i forslag, vil økonomi i disse år være en stærk kandidat. Stort set hele verden er trukket ind i den krise, der har sit udspring i USA, og den danske stat har store, uløste opgaver, der ligger og venter på et handlekraftigt fler­tal i Folketinget.
 
Men netop når det gælder økonomi, er Det Radikale Venstre forholdsvis uenigt med S-SF. Det kan man for eksempel se her.
 
Det Radikale Venstre ville helst afskaffe efterlønnen helt. I virkelighedens verden kan det ikke lade sig gøre, og i stedet har partiet lavet en aftale med V, K og O om den såkaldte tilbage­træknings­reform.
 
Om afskaffelse af efterlønnen har Henrik Sass Larsen sagt, at det bliver over hans lig. I den situation er det selvfølgelig heldigt, at der er så mange, der kunne tænke sig at se det, og derfor kunne tænkes at give en hjælpende hånd til processen. Dog: Sass Larsen lever i bedste velgående, og har i stedet måtte acceptere, at der fortsat eksisterer en tilbagetrækningsreform efter valget; også hvis S og SF bliver nødt til at støtte sig til R for at danne regering.
 
Det Radikale Venstre ønsker sig også en dagpengereform, fordi partiet anser det for veldoku­menteret, at det i sig selv mindsker arbejdsløsheden at afkorte dagpengeperioden. Det kan man ikke kalde et populært synspunkt i S og SF, og slet ikke hos koalitionens nye, gamle ven: LO.
 
Hvad mere ønsker de sig, som S og SF ikke er videre begejstrede for? En sænkelse af top­skatten og reformer af den offentlige sektor, så pengene i stigende grad bliver brugt på produktivitetsforbedringer. S og SF har gjort alt for at snakke uden om det faktum (i følge Lønkommissionen), at for eksempel sygeplejersker og politibetjente hører til i den bedst lønnede tredjedel af befolkningen. Det passer nemlig dårligt med strategien om at fremstille disse grupper som forarmede og på den baggrund tilføre en række offentlige områder flere midler til løn. Det Radikale Venstre kender imidlertid udmærket til disse og tilsvarende analyseresultater, og der venter lange og tunge drøftelser i en kommende regerings koordinations­udvalg om disse spørgsmål.
 
Og indvandringen; den kommer vi heller ikke uden om. Det Radikale Venstre gør sig tanker om ubegrænset familie­sammenføring, som både S og SF ved er livsfarlige (se for eksempel partiets strategioplæg side 33). Formentlig håber de to partier to ting. For det første: at ingen opdager hvor eksotiske synspunkter, De Radikale indtager, før det er for sent – det vil sige: efter valget. Og for det andet: at De Radikale trods alt vælger at træde ned fra øl­kassen og indtage et mere pragmatisk standpunkt, når det kommer til stykket.
 
Al magt til Danmarks Lærerforening
Er der så slet ikke nogen områder, hvor de er enige. Jo. Engang – fra 2005 til 2007 eller der omkring – var S vildt uenige med R om uddannelsespolitikken. Som bekendt følger Det Radikale Venstre et simpelt princip, der hedder ”Al magt til Danmarks Lærerforening”, når det gælder udvikling af folkeskolen. I et par år midt i forrige årti modsatte Socialdemokraterne sig den strategi, men nu er de tilsyneladende faldet til patten og mener stort set det samme som lærerne om både stort og småt. Set i perspektivet af et fremtidigt samarbejde er det positivt, at det problem i det mindste er ryddet af vejen.
 
Hvad er så grunden til, at Det Radikale Venstre igen og igen fastslår, at de peger på Helle Thorning-Schmidt som statsminister? Det er jo ikke, fordi de er videre enige med hende.
 
Grunden er, at partiet fra sin stiftelse i 1905 og helt frem til 2001 var det vigtigste parti i Folketinget. Hverken det største borgerlige eller det største venstreorienterede parti kunne danne regering uden De Radikale. De kom altid til at sidde på de sidste, afgørende mandater, og på den måde steg deres indflydelse langt ud over, hvad partiets størrelse (men ikke dets selvfølelse) tilsagde.
 
I skarp konkurrence med Dansk Folkeparti
Den position mistede man midlertidigt for ti år siden til Dansk Folkeparti, og det er både en væsentlig del af forklaringen på, at De Radikale hader Dansk Folkeparti så intenst og på, at de sidste ti år har været en ørkenvandring for De Radikale. Margrethe Vestager og De Radikale frygter, at Dansk Folkepartis nøgleposition vil blive permanent.
 
Meningen med at pege på Helle Thorning-Schmidt er altså at ofre noget stort for at komme i besiddelse af noget, der er endnu større: Partiets principper for fremtidig indflydelse.
 
Det radikale grundprincip har nemlig altid været, at ”det handler ikke om hvem, men om hvad”. Vi ser ikke på, hvem vi samarbejder med, men på hvor stor en del af vores politik, vi kan få igennem.
 
I realiteten har Margrethe Vestager byttet dette ud med ”det handler ikke om hvad, men om hvem”, al den stund hun kunne få en langt større del af partiets mærkesager igennem med Venstre og Konservative. Men så får hun ikke has på Dansk Folkeparti, og så hellere samarbejde med Helle Thorning-Schmidt.
 
Hold derfor øje med, hvordan Margrethe Vestager i den kommende tid vil bære sig ad med at forklare, at hun ikke har solgt totalt ud. Det bliver ikke let, men jeg tror faktisk, hun vil være i stand til at gøre et kvalificeret forsøg.

Relaterede artikler

Valget vindes mellem valgene - Mens de andre politiske partier er usynlige i gadebilledet, kører Dansk Folkeparti en annoncekampagne for det kommende k...

Giv din stemme

10 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

36 JOB

Pressekonsulenter

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.