Valg økonomisk gevinst for reklamebranchen

Det kommende folketingsvalg er en økonomisk saltvandsindsprøjtning for mediebranchen.
af Charlotte Rau Jacobsen

Partierne har et samlet kampagnebudget på cirka 46,7 millioner kroner, hvilket dog kun er en halv million mere end ved sidste valg i 1998. Dansk Folkeparti femdobler sit valgbudget, og Det Konservative Folkeparti fordobler sit. Venstre satser på at bruge samme beløb som ved sidste valg, og der er heller ingen ændringer i CD, Kristeligt Folkeparti og Det Radikale Venstres budgetter. Derimod går Socialdemokratiet efter et sparevalg. Det endelige beløb bliver først offentliggjort i dag, men fra centrale kilder lyder, at partiet vil bruge cirka 10 millioner kroner, hvilket er meget mindre end ved valget i 1998. Det skyldes, at partier regner med stordriftsfordele ved at føre tre valgkampe på en gang. Blandt andet har instruktøren Peter Fly, der stod bag filmen ”Bænken” i et stykke tid fulgt flere socialdemokratiske ministre, og dokumentarfilmen skal sandsynligvis bruges til partiets valgkamp.

Kilde: Børsen 01-11-01

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også