"Det er muligt at samarbejde med mennesker, der har andre antagelser og værdier end en selv, men det er vanskeligt - nærmest umuligt - at arbejde sammen med mennesker, der enten mangler antagelser og værdier eller ikke har sammenhæng i deres tanker herom".

Bent Rienecks kendte tese kan med fuld ret - i dagens informations- og vidensamfund - omsættes til den udfordring, som virksomheder og institutioner har med at bevæge sig fra produktstyring til værdistyring.

Ny tænkemåde på vej
Den traditionelle virksomhed forarbejdede billige råvarer til nogle efterspurgte produkter - leveret af kapitalkrævende maskiner og anonyme medarbejdere. Ledelsens opgaver var at planlægge, styre, lede, administrere og kontrollere.

Dette klassiske billede har længe været under forandring og forstærkes i disse år, hvor standardiserede produkter kan produceres i rigelige mængder med færre økonomiske ressourcer. Til gengæld er efterspørgslen efter ikke-standardiserede ydelser - interpersonelle, oplevelsesbetonede og kvalitetsrettede ydelser - i fuld fart frem. Vi må nødvendigvis - når vi taler om ledelse - forlade den cementerede måde at tænke på til fordel for en ny tænkemåde omkring tilrettelæggelse og organisering af arbejdet i virksomhederne - en tænkemåde, der næppe har fundet sin endelige form.

Det bliver imidlertid mere og mere tydeligt, at den ledelsesmæssige tænke- og handlemåde vil blive domineret af nye krav om værdiopfyldelse og konkret styring gennem værdier. Vi har forladt eller skal forlade opfattelsen af virksomhederne som leverandører af definerede produkter og ydelser, og brugerne som "blinde" købere af de samme produkter eller ydelser. Fokus har flyttet sig fra det konkrete produkt eller ydelse til den oplevelse og/eller tilstand, som brugerne ønsker virkeliggjort.

Virksomheder og organisationer er således kun berettiget til at overleve, hvis de er bevidste om, hvad det er for værdibilleder, de tilbyder omverdenen. At skulle forholde sig til værdier kræver en helt anden ledelsesform og dermed tilgang til både medarbejdere og omverden - end den ledelsesform, der tidligere gav succes.

Nye firmakrav
Hvad er det så for krav, vidensamfundet og den nye økonomi stiller som udfordring til virksomhedernes ydelser, funktionsmåde og ledelse?

Formålskravet: Dette krav omfatter virksomhedens fremtidsbillede, mission og visioner og tydeliggør dermed hvilke holdningsmæssige og f.eks. teknologiske tendenser, man vil understøtte eller fravælge -og dermed hvilket imagebillede, man vil vise omverdenen.

Produktivitetskravet: Dette krav giver udfordringer til innovation, internationalisering, men i allerhøjeste grad også til individualisering af organisationen og medarbejdernes arbejdsvilkår, samt omstilling til videnbaserede virksomheder.

Socialkravet: Dette krav rummer en udfordring til den sociale ansvarlighed, en offensiv medarbejderpolitik og bidrag til det "rummelige" arbejdsmarked.

Miljøkravet: Dette krav åbner for, at miljøbevidsthed og kvalitetssikring bliver en del af virksomhedsimaget. Certificering eller autorisationer bliver den bevidste forbrugers krav.

Etikkravet: Dette krav fordrer etiske regnskaber som en synlig imageskabelse. Udviklingen af det interne samarbejde, nyttiggørelse af forskellig kompetence og deling af viden, bliver virksomhedens konkurrenceparameter nummer et.

Afsæt i antagelser
Mennesker har brug for at opleve sammenhæng i tilværelsen, at kunne se forbindelse mellem det, de foretager sig, og det der kommer ud af det. Denne sammenhæng kommer ikke af sig selv, men forudsætter, at man gør sig nogle grundlæggende antagelser om, hvad der er rigtigt for mennesker, og hvordan mennesket påvirkes af omgivelserne, således at man kan handle på baggrund af værdier.

Mennesket kan ikke leve uden værdier - hverken som ansat, som forbruger eller i familie og fritidsliv. Uden dem vil man opleve tilværelsen meningsløs og usammenhængende. Under vor handlen gør vi imidlertid ikke nok ud af at inddrage vore antagelser om mennesker og vort værdigrundlag. Vi påvirker hellere direkte gennem teknik, regler og standarder. Derved går sammenhæng og meningsfuldhed tabt, og med tiden mister vi evnen til at ændre den skabte virkelighed på anden måde end ved stadige, usammenhængende justeringer, der skal bortskaffe ulemper.

Ved at arbejde med menneskesyn/brugersyn og værdier kan der skabes sammenhæng. Dermed kan den enkelte virksomhed og institution skabe klarhed, sammenhæng, etik og koordineret handleberedskab og dermed effektiv funktion, menneskelig udvikling og faglig kvalitet i produktion og opgaveløsninger.

Ledelseskvalitet
De hastigt ændrede vilkår, produktionen af viden og det direkte samspil med kunder og leverandører i netværk, kræver tiltro og samtidig strategitilpasning, videnopbygning - men det kræver også kvalitetsudvikling og værdiskabelse.

Ifølge "Det Danske Ledelsesbarometer, " der udarbejdes af Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen i Århus i forening, har den offentlige sektor erkendt dette krav til ledelse. I den sidst offentliggjorte undersøgelse blandt l.500 ledere på forskellige niveauer, er det tydeliggjort, at lederrollerne som strateg, målstyrer samt kvalitetsudvikler og ikke mindst værdiskaber er rykket højt op på lederrollens top 10 og i særdeleshed blandt de offentlige ledere.

I den værdibaserede virksomhed vil planlæggeren, problemløseren og beslutningstageren på lederniveau blive fortrængt af nye aktiviteter, roller og samarbejdsformer. Formål, opgaver og ansvar fastlægges som før af ledelsen i kontakt med virksomhedens bagland - men det kan ikke mere ske ensidigt fra centrum.

Tre lederroller
Grundlæggende stilles der krav til tre nye lederroller:

• MENTOR og TRÆNERROLLEN, der er forudsætningen for læring og fortolkning - en rolle, der understøtter selvlæring frem for undervisning.

• STRUKTURARKITEKTEN, der gør den enkeltes viden fælles, systematiserer den og etablerer en infrastruktur, som giver medarbejderne direkte informationsadgang på tværs i virksomheden.

• SCENOGRAFEN, der etablerer fora, platforme og situationer, hvor de enkelte medarbejdere kan gøre direkte erfaringer, og hvor deres indsats synliggøres for hele organisationen.
  

Disse tre nye lederroller kræver nytænkning ved rekruttering og udvikling af ledere, såvel som anderledes udøvelse af lederopgaverne. Ledelse bliver en opgave, som løses på stedet, i øjeblikket - i nærkontakt med medarbejderne - en slags "Stand-up-management".

Artiklen er tidligere bragt i ErhvervsBladet d. 9. februar 2001.