En serie nye krav til virksomhederne tvinger ledelserne til at
bruge værdier som vor tids kompas.
"Det er muligt at samarbejde med mennesker, der har andre antagelser
og værdier end en selv, men det er vanskeligt - nærmest umuligt
- at arbejde sammen med mennesker, der enten mangler antagelser
og værdier eller ikke har sammenhæng i deres tanker herom".
Bent Rienecks kendte tese kan med fuld ret - i dagens informations-
og vidensamfund - omsættes til den udfordring, som virksomheder
og institutioner har med at bevæge sig fra produktstyring til værdistyring.
Ny tænkemåde på vej
Den traditionelle virksomhed forarbejdede billige råvarer til nogle
efterspurgte produkter - leveret af kapitalkrævende maskiner og
anonyme medarbejdere. Ledelsens opgaver var at planlægge, styre,
lede, administrere og kontrollere.
Dette klassiske billede har længe været under forandring og forstærkes
i disse år, hvor standardiserede produkter kan produceres i rigelige
mængder med færre økonomiske ressourcer. Til gengæld er efterspørgslen
efter ikke-standardiserede ydelser - interpersonelle, oplevelsesbetonede
og kvalitetsrettede ydelser - i fuld fart frem. Vi må nødvendigvis
- når vi taler om ledelse - forlade den cementerede måde at tænke
på til fordel for en ny tænkemåde omkring tilrettelæggelse og organisering
af arbejdet i virksomhederne - en tænkemåde, der næppe har fundet
sin endelige form.
Det bliver imidlertid mere og mere tydeligt, at den ledelsesmæssige
tænke- og handlemåde vil blive domineret af nye krav om værdiopfyldelse
og konkret styring gennem værdier. Vi har forladt eller skal forlade
opfattelsen af virksomhederne som leverandører af definerede produkter
og ydelser, og brugerne som "blinde" købere af de samme produkter
eller ydelser. Fokus har flyttet sig fra det konkrete produkt eller
ydelse til den oplevelse og/eller tilstand, som brugerne ønsker
virkeliggjort.
Virksomheder og organisationer er således kun berettiget til at
overleve, hvis de er bevidste om, hvad det er for værdibilleder,
de tilbyder omverdenen. At skulle forholde sig til værdier kræver
en helt anden ledelsesform og dermed tilgang til både medarbejdere
og omverden - end den ledelsesform, der tidligere gav succes.
Nye firmakrav
Hvad er det så for krav, vidensamfundet og den nye økonomi stiller
som udfordring til virksomhedernes ydelser, funktionsmåde og ledelse?
Formålskravet: Dette krav omfatter virksomhedens
fremtidsbillede, mission og visioner og tydeliggør dermed hvilke
holdningsmæssige og f.eks. teknologiske tendenser, man vil understøtte
eller fravælge -og dermed hvilket imagebillede, man vil vise omverdenen.
Produktivitetskravet: Dette krav giver udfordringer
til innovation, internationalisering, men i allerhøjeste grad også
til individualisering af organisationen og medarbejdernes arbejdsvilkår,
samt omstilling til videnbaserede virksomheder.
Socialkravet: Dette krav rummer en udfordring til
den sociale ansvarlighed, en offensiv medarbejderpolitik og bidrag
til det "rummelige" arbejdsmarked.
Miljøkravet: Dette krav åbner for, at miljøbevidsthed
og kvalitetssikring bliver en del af virksomhedsimaget. Certificering
eller autorisationer bliver den bevidste forbrugers krav.
Etikkravet: Dette krav fordrer etiske regnskaber
som en synlig imageskabelse. Udviklingen af det interne samarbejde,
nyttiggørelse af forskellig kompetence og deling af viden, bliver
virksomhedens konkurrenceparameter nummer et.
Afsæt i antagelser
Mennesker har brug for at opleve sammenhæng i tilværelsen, at
kunne se forbindelse mellem det, de foretager sig, og det der kommer
ud af det. Denne sammenhæng kommer ikke af sig selv, men forudsætter,
at man gør sig nogle grundlæggende antagelser om, hvad der er rigtigt
for mennesker, og hvordan mennesket påvirkes af omgivelserne, således
at man kan handle på baggrund af værdier.
Mennesket kan ikke leve uden værdier - hverken som ansat, som forbruger
eller i familie og fritidsliv. Uden dem vil man opleve tilværelsen
meningsløs og usammenhængende. Under vor handlen gør vi imidlertid
ikke nok ud af at inddrage vore antagelser om mennesker og vort
værdigrundlag. Vi påvirker hellere direkte gennem teknik, regler
og standarder. Derved går sammenhæng og meningsfuldhed tabt, og
med tiden mister vi evnen til at ændre den skabte virkelighed på
anden måde end ved stadige, usammenhængende justeringer, der skal
bortskaffe ulemper.
Ved at arbejde med menneskesyn/brugersyn og værdier kan der skabes
sammenhæng. Dermed kan den enkelte virksomhed og institution skabe
klarhed, sammenhæng, etik og koordineret handleberedskab og dermed
effektiv funktion, menneskelig udvikling og faglig kvalitet i produktion
og opgaveløsninger.
Ledelseskvalitet
De hastigt ændrede vilkår, produktionen af viden og det direkte
samspil med kunder og leverandører i netværk, kræver tiltro og samtidig
strategitilpasning, videnopbygning - men det kræver også kvalitetsudvikling
og værdiskabelse.
Ifølge "Det Danske Ledelsesbarometer, " der udarbejdes af Ledernes
Hovedorganisation og Handelshøjskolen i Århus i forening, har den
offentlige sektor erkendt dette krav til ledelse. I den sidst offentliggjorte
undersøgelse blandt l.500 ledere på forskellige niveauer, er det
tydeliggjort, at lederrollerne som strateg, målstyrer samt kvalitetsudvikler
og ikke mindst værdiskaber er rykket højt op på lederrollens top
10 og i særdeleshed blandt de offentlige ledere.
I den værdibaserede virksomhed vil planlæggeren, problemløseren
og beslutningstageren på lederniveau blive fortrængt af nye aktiviteter,
roller og samarbejdsformer. Formål, opgaver og ansvar fastlægges
som før af ledelsen i kontakt med virksomhedens bagland - men det
kan ikke mere ske ensidigt fra centrum.
Tre lederroller
Grundlæggende stilles der krav til tre nye lederroller:
- MENTOR og TRÆNERROLLEN, der er forudsætningen for læring og
fortolkning - en rolle, der understøtter selvlæring frem for
undervisning.
- STRUKTURARKITEKTEN, der gør den enkeltes viden fælles, systematiserer
den og etablerer en infrastruktur, som giver medarbejderne direkte
informationsadgang på tværs i virksomheden.
- SCENOGRAFEN, der etablerer fora, platforme og situationer,
hvor de enkelte medarbejdere kan gøre direkte erfaringer, og
hvor deres indsats synliggøres for hele organisationen.
Disse tre nye lederroller kræver nytænkning ved rekruttering og
udvikling af ledere, såvel som anderledes udøvelse af lederopgaverne.
Ledelse bliver en opgave, som løses på stedet, i øjeblikket - i
nærkontakt med medarbejderne - en slags "Stand-up-management".
Artiklen er tidligere bragt i ErhvervsBladet
d. 9. februar 2001.