Vær klar til krisen ved at medietræne dine chefer

Skrevet af

Maria Kangas
stud.mag

14 artikler

0 indlæg

Krisen kommer helt sikkert også til din virksomhed. Derfor gælder det om at være så klar som mulig. Gennemtænk alle mulige og umulige situationer, og lad cheferne gennemgå medietræning så medierne ikke overrumpler dem. IBC Euroforum afholdt 3.-4. december en konference om netop kommunikationsberedskab og krisekommunikation. Der var både råd til hvad du gør for at holde kriserne stangen, og hvad du skal gøre når din virksomhed bliver ramt.

Mennesker og virksomheder har en grundlæggende opfattelse af at de er usårlige, og at verden er et trygt sted. Men det er ikke helt rigtigt:
"Der findes kun to typer virksomheder; der er dem der har haft en krise, og dem der får en. Kriser er ikke noget der altid sker for de andre – det kommer også til at ske for jer", hævdede chefpsykolog Anders Korsgaard fra Rigshospitalet på konferencen. Den påstand må fjerne enhver tøven og tvivl om at det er pengene, tiden og energien værd at lave en kriseplan.


Før krisen indtræffer
Selvom man altså skal regne med at de dårlige tider kommer, så kan man gøre meget for at undgå at de udvikler sig til katastrofale kriser. Krisen kan mindskes, ved at forebygge og på forhånd gennemtænke hvilke problemer der kan opstå, mente kommunikationsmedarbejder Jens Tovborg Jensen fra Dong A/S. Hos Dong bruger de issues management til at tage kriserne i opløbet og undgå at de udvikler sig til store og dyre problemer. Issues management ligger altså før krisekommunikationen.


Klar med kommunikation
En kriseplan er også et kommunikationsberedskab. Det er en overvejelse af hvordan vi griber en krise an ud fra en kommunikationsvinkel. For krisekommunikation handler om at få lov til at sætte dagsordnen, tage teten og at kunne følge med pressen, fortalte underdirektør Anna Vinding fra DSB Kommunikation. Og det gør man allerbedst ved at øve sig igen og igen. Træne og vende alle historier og overveje om der ligger potentielle kriser skjult.


Kom pressen i forkøbet og i møde
Før DSB for nogle år siden lagde deres strategi om, skulle man have en god begrundelse for at kommunikere. Nu skal man lige modsat have en aktiv begrundelse for ikke at kommunikere.

DSB har en ugentlig avis der udkommer til alle medarbejdere og den eksterne presse. DSB betragter avisen som en løbende medietræning, for der er ikke nogen historier der ikke er blevet vendt i ledelsen inden medierne ringer. Dem der bliver interviewede, ved hvad der skal siges. Der er heller ikke nogen hverken gode eller dårlige historier som medarbejderne ikke har hørt fra ledelsen først. Et af de vigtigste formål med DSBs kommunikationsplan er at medarbejderne skal vide tingene før den eksterne presse; det gælder både tiltag og eventuelle problemer.

Anna Vinding er opmærksom på at hun får rost dem der stiller op i pressen og gør det godt, overfor deres kolleger. Det at stille op i medierne skal give accept og respekt fra de andre og fjerne angsten for pressen.


Orden i kaos
Hvis skaden er sket, og krisen indtræffer, så er der nærmest også garanti for at pressen bruger energi på sagen. Der findes nemlig ikke noget bedre stof end andres ulykke. Man kan kalde det ”godt-det-ikke-er-mig”-effekten. De fleste mennesker elsker at læse om andres nød, og derfor kan man som virksomhed lige så godt indstille sig på at journalisterne vil gå langt for at få fingrene i virksomhedens kriser, mener Anders Korsgaard.

God krisehjælp er i bund og grund at bringe orden i kaos, for mennesker i krise har brug for struktur. Den gode leder tager styringen og sørger for at medarbejderne er informerede om alt det de har brug for at vide; både om hvad der er sket, og hvad der skal ske. Og den gode leder kan fornemme hvilken appelform der skal til: skal der bruges rationelle og logiske argumenter, eller skal der appelleres til følelserne?


PR-mandens 10 gode råd
Det er vigtigt at man tør tage pressen ved hornene. Det handler om at komme ud over de situationer som får en sekretær i omstillingen til at afvise journalisterne hver gang. Det drejer sig om at være forberedt på at kunne udtale sig. Kommunikationsrådgiver Esben Høstager fra Jøp, Ove og Myrthu A/S kom med gode råd til hvordan kommunikationsafdelingen skal gribe sagen an; både hvis der er og ikke er krise. På den måde får virksomheden den bedste omgang med pressen.

1. Få klar besked fra journalisten, hvilken historie han/hun vil skrive. Hvad er din rolle i historien; er du kilde eller offer?
2. Forhandl om vilkårene. Inden du indvilliger i et interview, så aftal hvilke betingelser interviewet skal forløbe under.
3. Få tid til at forberede dig på samtalen. Skab symmetriske forhold så du også har mulighed for at udfordre journalisten og give svar på tiltale.
4. Forbered ledelsen med medietræning, og vær i den forbindelse djævlens advokat.
5. Kend pressen – sæt dig ind i deres arbejdsbetingelser.
6. De vigtigste råd i krisekommunikation er forberedelse:
- hvem, hvad og hvornår?
- interviewets indhold?
- hvad er virksomhedens holdning til etiske dilemmaer?
7. Ring til journalisterne når I har nyheder af både god og dårlig karakter, og sørg for at følge op ved at ringe tilbage til journalisterne.
8. Sørg for at pressen kan og må få fat i jer.
9. Tag udgangspunkt i omverdenens perspektiv på sagen, ikke jeres eget.
10. Hvis man hele tiden afviser blankt og ikke vil kommentere, opfordrer det kun til nærmere ransagelse.

Journalistens skarpe øje
Journalist Stig Andersen fra DR Dokumentar fortalte om de tanker der ligger bag erhvervsjournalisternes historier om nyheder og skandaler i virksomhederne. Her er 10 kommentarer til hvad pressens interesse i og måde at gå til erhvervslivet er:

1. Virksomhederne skal virkelig have en dårlig sag for at det ikke kan betale sig at stå frem.
2. Husk at I som virksomhed i bund og grund er gode nok – det er både legalt og legitimt at tjene penge.
3. Pressens formål er at skrive om ting der ikke er som de bør være.
4. Pressen fokuserer på handlinger som ikke bidrager til fællesskabet, og som skaber mistillid.
5. Linjen på redaktionsmøderne er i dag i højere grad end tidligere rettet mod etik og ansvar.
6. Pressen mener at virksomhederne bør udvise åbenhed i alle henseender – også ved dårlige nyheder.
7. Møder pressen et ’Ingen kommentarer’ skal sagen nok blive åbnet alligevel.
8. På TV taler uærlighed sit eget sprog gennem kroppen.
9. Pressen fungerer som den 4. statsmagt – det bunder vores selvforståelse i.
10. Omverdens tillid til pressen kræver at vi bringer historier med ugler i mosen.


Samlet set var alle oplægsholderne helt helt enige om én klokkeklar pointe.
Øv jer, diskuter fiktive problemer, forbered jer, lav medietræning og afgør hvem der udtaler sig om hvad! Så er I allerbedst klædt på til kampen.
Husk: Der er sandsynlighed for at det rammer jeres virksomhed næste gang.

Relaterede artikler

Internettets rolle i virksomheders kriser - Global rækkevidde, fri publicering og den lette tilgang til informationer af enhver art er egenskaber, der gør Internett...
Dørmåtte for det manglende kriseberedskab - Et nyt studie af konsekvenserne af virksomheders kriser viser, at hele 25 procent af virksomheder, der er eller har være...
Mellemtid fra krisen - Som det er læsere af Kforum bekendt, har den grasserende, globale finanskrise også sat fornyet fokus på disciplinen kris...
100 ideer til krisekommunikation - Kriserne er over os. Og de globale kriser efterfølges ofte af lokale. Måske får du snart brug for at kommunikere i forbi...
Har medietræning ført til overtræning? - Det konstante fokus på ledere og talspersoners offentlige optræden synes nu at have ført til begyndende overtræning. Dir...
Hvad siger du til journalisten, hvis... - Lige om lidt skal du eller din CEO svare på en byge af spørgsmål ved et pressemøde. Hvad siger man, hvis et spørgsmål ha...
Stol på mig, jeg lyver - Fri og ukritisk adgang til medierne. Det er kommunikationsmedarbejderens hemmelige våde drøm. Og nu får du muligheden. D...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

40 JOB

Redaktør

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.